Annonce

Annonce

Under fjerdragten er det ikke altid, at alt er lige så idyllisk som på billeder fra hønsegården, og ifølge Økologisk Landsforening skal udfordringerne med brud på brystbenet hos æglæggende høns løses på tværs af hele branchen.

Minister deltager i branchemøde om bedre dyrevelfærd i ægproduktionen

Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse inviterer den samlede branche til møde om problematikken omkring frakturer på brystbenet æglæggende høner.

Det haster med at få løst udfordringerne omkring brud på brystbenene hos æglæggende høns. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at 85 procent af hønerne i landbruget går rundt med brud på brystbenet, fordi æglægningen presser deres kroppe indefra.

Ifølge Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse er det et problem, som hurtigst muligt skal løses på tværs af branchen, skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Derfor inviterer de to organisationer hele branchen, repræsentanter fra Fødevareministeriet, forskere og fagfolk til branchemøde den 1. november, hvor også fødevareminister Rasmus Prehn (S) deltager.

”Grænsen er nået for de æglæggende høner, og det er uacceptabelt at have en produktion, hvor dyr får frakturer på deres krop,” lyder hovedbudskabet fra de to organisationer. 

Dyrevelfærd er et omdrejningspunkt i både Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening, og de danner nu fælles front om at sikre, at der sker hurtigst muligt, så hønerne får et værdigt liv, og landmændene får mulighed for og vejledning i at agere bedst muligt.

Mødet holdes den 1. november i Aarhus, og hele branchen er inviteret sammen med Fødevareminister Rasmus Prehn. Der vil være oplæg og debat, samt bud på fremtidige løsninger.

”Vi kan naturligvis ikke byde vores dyr det her. I økologien skal der være en omsorg og det er bestemt ikke omsorg, at vores dyr får skader, fordi de bliver pressede. Derfor glæder det mig, at Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse går i front. Det er et fælles problem for hele branchen og det skal løses i fællesskab. Det nytter ikke noget, at vi læner os tilbage og venter på at blive klogere. Sammen er vi en del af løsningen.” siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening.

”Brud på brystbenet er så gennemgribende og så omfattende dårlig dyrevelfærd, at vi for at komme løsningerne nærmere må arbejde sammen fra minister til producent. Vi forventer, at vi sammen på mødet kan få grundigt overblik, få mulige løsninger på bordet og få slået fast, at vi skal handle hurtigt. Med den viden, som vi nu har, er det ikke rimeligt at skyde hønsene til hjørne med årelange forskningsprojekter” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet