Æg og fjerkræ

Hård fjerpilning kan føre til sår, infektioner og i værste fald kannibalisme med dødelig udgang. Selvom økologiske og frilandsbaserede systemer giver hønerne mere bevægelsesfrihed og større muligheder for naturlig adfærd er der også her risiko for fjerpilning.

Rokkedahl, der har både økologiske og konventionelle slagtekyllinger, har fået flere indskærpelser samt bøder i de seneste økologikontroller. Der er siden rettet op, bedyrer virksomheden, som samtidig ønsker at nuancere flere af kritikpunkterne.

Både Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse har trukket sig fra en arbejdsgruppe, der netop har udgivet en rapport om, hvordan dyrevelfærd kan forbedres for danske slagtekyllinger. Der var for lidt fokus på at løfte dyrevelfærden, lyder det.

Styrelsen kan tillade brugen af en vaccine til de økologiske høns, hvis Danmark har en vaccinationsstrategi jf. EU-reglerne på området, skriver den til Økologisk Nu. ”Kom nu i gang med at lave strategien,” mener forpersonen for Æg- og Fjerkræudvalget.

Fem vintre i træk har truslen fra fugleinfluenza holdt de økologiske høns indendørs. 1. maj blev dagen, da hønsene blev sluppet ud af staldene - på samme måde som de økologiske køer. Men deres 'økodag' ville hønseavlerne helst være foruden.

Eksperter ryster på hovedet over Robert F. Kennedy Jr.'s forslag om at lade fugleinfluenzaen, der allerede har kostet 166 mio. høns livet, sprede sig uhæmmet for at skabe naturlig immunitet. Idéen er dårlig af flere årsager, forklarer de.

Reglerne er strammet op, så der nu er krav til længden på siddepinde og udgangshuller, størrelsen af hævede platforme og adskillelsens form hos økologiske fjerkræbesætninger.

Forekomsten af højpatogen fugleinfluenza fundet i gråænder og pibeænder skudt under jagt betyder, at Fødevarestyrelsen nu hæver trusselsniveauet og udsteder indelukningskrav for fjerkræ gældende fra 19. december.

De industrielle turbokyllinger har typisk svært ved at gå, de er mere inaktive, flere dør pludseligt, de får hyppigere svidningsskader, og avlsdyrene sultes i højere grad, viser en ny litteraturgennemgang af forskere ved Aarhus Universitet.

Forskere har taget et skridt nærmere mod at forstå, hvad kyllinger føler, ved at analysere deres sprog i stressfulde situationer. Studiet skal bl.a. gøre det nemmere at overvåge dyrevelfærden i den voksende kyllingeproduktion verden over.