Annonce
Annonce
Kravet om, at landmænd skulle dedikere mindst fire pct. af deres arealer til naturen, bliver nu lavet om til en frivillig ordning. Det møder kritik fra flere grønne organisationer. Foto: Colourbox
Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget
For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.
Fem danske Europa-Parlamentsmedlemmer var blandt de parlamentarikere, der stemte for en opdateret landbrugslov, som lemper på en række grønne krav til landbruget.
Heriblandt det omdiskuterede krav om, at landbrugene skal dedikere mindst fire pct. af deres areal til ny natur, også kendt som 4 procents-brakkravet. I stedet bliver det nu en frivillig ordning.
Venstres tre parlamentarikere Asger Christensen, Erik Poulsen og Morten Løkkegaard, Konservatives Pernille Weiss samt Dansk Folkepartis Anders Vistisen stemte for den opdaterede lov.
I et svar til dr.dk skriver Morten Løkkegaard, at den nye aftale indeholder flere "positive tiltag for naturen og biodiversiteten":
"Blandt andet gives der bedre mulighed for, at landmænd kan omlægge landbrugsjord til træer eller naturhegn, som gavner biodiversiteten," skriver han.
Det er en beslutning, som herhjemme møder kritik fra både Økologisk Landsforening, Danmarks Biavlerforening, Jægerforbundet, Dansk Ornitologisk Forening og tænketanken Concito.
"Det er en skandale - et stort ord, men passende, når beslutningen er truffet i halen på helt uacceptable demonstrationer i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening til økonu.dk og fortsætter:
"Det er den helt forkerte vej at gå. Naturen er nødlidende i det dyrkede land, og frivillige ordninger er ikke nok til at rette op på det. Vi i Økologisk Landsforening har også brokket os over kravet, men ikke over at det blev stillet; vi er blot utilfredse med, at politikerne i Danmark ikke vil lade eksisterende småbiotoper tælle med til at opfylde kravet, og vi så også gerne, at arealerne måtte græsses ekstensivt."
Også Rune Havgaard, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening, betegner det som "en skandale":
"Det er en skandale, fordi man fjerner kravet om braklægning, som skal sikre udyrkede arealer spredt rundt omkring i vores landskab, så der er nogle åndehuller til naturen. Der er arter, som holder til i landbrugslandet. Det er rigtig vigtigt, vi passer på dem, fordi landbruget faktisk selv har glæde af de her arter. Det er arter, der sørger for bestøvning. Det er arter, der sørger for naturlig regulering af skadedyr," siger Rune Havgaard til dr.dk.
Landbrug & Fødevarer mener derimod, at det er "sund fornuft" at fjerne kravet:
"Det er udtryk for sund fornuft, at man ikke længere vil fjerne god landbrugsjord fra driften uden en saglig og solid grund. Nu får vi forhåbentlig mulighed for at indrette os på en klogere måde, der gavner fødevareproduktionen og tager hensyn til lokale forhold," sagde formand Søren Søndergaard til landbrugsavisen.dk i marts, da EU-Kommissionen foreslog at fjerne kravet.
Formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, har sagt, at den opdaterede landbrugslov er et forsøg på at imødekomme de utilfredse landmænd.
Karen Melchior, Morten Helveg Petersen (RV), Christel Schaldemose (S), Marianne Vind (S), Nikolaj Villumsen (EL) og Margrete Auken (SF) stemte imod.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.