Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Hvor blev de små landbrug af?

Det spørgsmål stiller man i Økologisk Landsforening, efter at foreningen har erfaret, at småskalalandbrugene nærmest ikke nævnes i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om.

Foreningen har derfor nu kontaktet fødevareminister Jacob Jensen (V) med særligt tre ønsker til de igangværende forhandlinger. Mens to af ønskerne omhandler krav til og overvågning af medicin til økologiske dyr, går det tredje ønske på, at småskalapakken fra Fødevareforlig IV videreføres og udbygges, så der bliver arbejdet med regelforenkling og bedre hensyn til virksomhedernes størrelse og type samt bedre markedsadgang for lokale produkter til foodservice-markedet.

"Vi er bange for, at man ignorerer en indsats for småskalalandbrugene, Det er et problem, fordi reglerne typisk bliver udformet til store, specialiserede virksomheder, og her viser erfaringerne bare, at det ikke altid er hensigtsmæssigt for de små," siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL Sybille Kyed.

Hun forklarer, at der for fødevaresektoren er regler i alle led af værdikæde: fra dyrkning til pakning, forarbejdning, salg, transport mv. Dermed skal de specialiserede producenter, der typisk kun opererer inden for ét af leddene i værdikæden, forholde sig til færre regler, end de små landbrug, der typisk håndterer flere led af værdikæden inklusiv transport og salg af deres produkter. De små producenter består i Fødevarestyrelsens optik af mange små virksomheder og skal som følge af dette lave et egenkontrolprogram for hver virksomhed, som underlægges sit eget kontrolbesøg.

”Det øger den samlede kontrolbyrde og indeholder større risiko for at begå fejl og få ekstra gebyrbelagte kontrolbesøg. En fejl i en af virksomhederne kan føre til en bøde af flere af småskalaproducentens virksomheder, fordi fejlene går igen i hver af dem,” siger Sybille Kyed

Resultatet er, at de små producenter betaler forholdsmæssigt mere for kontrollen per volumen fødevare end de store producenter.

"Småskalaproducenterne er ofre for, at der er stordriftsfordele og et rigidt perspektiv på, hvordan man administrativt forholder sig til en småskalaproducent. En løsning kræver, at man fra politisk side vil de små landbrug," siger hun.

Dyrere at slagte på marken

Et nyere eksempel på, at de små producenter har sværere vilkår, er den markante prisstigning for aflivning og slagtning af dyr på marken.

Prisen for at have en dyrlæge til stede er steget fra 449 kr. til 1.131 kr. per påbegyndte kvarter i almindelig arbejdstid, mens den stiger til 1.598 kr. uden for almindelig arbejdstid.

"Det er helt uholdbart med et gebyr på mellem knap 1.100 kr. og 1.600 kr. pr. kvarter, hvis det fortsat skal være muligt at slagte dyr på marken, hvilket vi meget gerne ser, da det er mindre stressende for dyrene, end hvis de skal indfanges og transporteres ind, ikke mindst når det er dyr, der har et tilnærmet vildt liv, og derfor har større frygtsomhed over for mennesker," siger Sybille Kyed.

Baggrunden for prisstigningen, at Fødevarestyrelsen har haft udgifter på næsten syv mio. kr. sidste år for at frikøbe dyrlæger til at udføre kontrolopgaverne, hvilket har ført til et massivt underskud i styrelsen. Og dyrlægerne er blevet dyrere at frikøbe, bl.a. fordi reglerne for aflivning på marken blev ændret i 2022, så det ikke længere var nok, at dyrlægen lavede den lovpligtige AM-kontrol, men nu også skal overvåge selve aflivningen.

Derfor ønsker Økologisk Landsforening også, at man går tilbage til den gamle ordning, hvor kravet om AM-kontrol består, men at det ikke er nødvendigt, at dyrlægen overvåger aflivningen.

"Det gør dyrlægen heller ikke, når dyrene transporteres ind på et slagteri. Såfremt det af hensyn til EU-regler er nødvendigt, at dyrlægen ser aflivningen, kan vi foreslå, at landmanden udstyres med et videokamera, så aflivning og afblødning er optaget på video, der kan uploades," siger Sybille Kyed, som frygter, at aflivningen kan blive forhastet eller mere stressfyldt, fordi landmanden ved, at "taxameteret kører".

"Når dyrene skal skydes, skal der rammes inden for en otte cm diameter i panden af dyret. Dyret skal ikke bevæge hovedet ret meget, hvis afstanden er bare 20-30 meter. Under den gamle ordning, hvor der var mere ro på, og landmanden var alene med dyrene, var skudafstanden stort set altid under 10 meter, eller dyrene blev aflivet med hovedet i en spand havre på under en meters afstand. Det er ikke muligt, når dyrlægen - som de ikke kender for noget godt - er i nærheden," tilføjer hun.

Danmark har gjort indsigelse

I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg gentager Jacob Jensen (V) sin ambition om at "reducere byrder og gebyrer for erhvervet" og fortæller, at han har igangsat et internt arbejde om at forbedre styringen af ministeriets gebyrområde, der bl.a. skal føre til reduktion af omkostninger, større stabilitet i gebyrerne og større gennemsigtighed for dem, der betaler gebyrerne.

I den forbindelse vil man også se på mulighederne for at reducere gebyrerne i forbindelse med slagtninger. Jacob Jensen henviser dog til, at kravet om, at en dyrlæge skal overvære aflivningen ved alle former for slagtning på bedriften, følger af nye EU-regler.

"Danmark har gjort indsigelse mod de nye EU-regler, men det er ikke lykkedes at få ændret dette," svarer ministeren.

I et skriftligt svar på Økologisk Landsforenings henvendelse om ønskerne til de igangværende forhandlinger takker Fødevareministeriet for bidraget, og at ministeriet har "noteret os jeres fremsendte ønsker".