Planteavl

Forbuddet mod brugen af PFAS-holdige pesticider var det altoverskyggende tema på årets Plantekongres. Det fyldte både i pauserne, hvor de 1.400 deltagere netværkede, og på kongressens officielle program med oplæg som 'Kartoffelavlen i modvind – hvad gør vi nu?' og 'Er der håb for planteproduktionen efter PFAS-forbuddet?'

Nu kan danske landmænd få et tidligt bud på, hvor stort reguleringstrykket bliver på deres bedrift, når den nye kvælstofregulering træder i kraft i 2027.

Ny forskning viser, at et scenarie med en fordobling af CO₂-niveauet fører til lavere næringsværdier i afgrøder over en bred kam. Det tyder endda på, at visse afgrøder øger optaget af sundhedsskadelige stoffer som bly.

Teknologi kan hjælpe med at styre græsudbuddet, men den erstatter ikke turen i marken. Ofte giver en kombination af egne målinger og digitale værktøjer det bedste beslutningsgrundlag.

Klimaforandringerne bringer nye skadedyr med sig, og det kan få alvorlige konsekvenser for landbrugerne. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har undersøgt omfanget og mulige løsninger, men udfordringen er kompleks.

Et sundt sædskifte giver en trefoldig gevinst, sammenlignet med hvis man dyrker de samme afgrøder på marken år efter år. Det viser et nyt globalt studie, hvori forskere så både højere og mere stabile udbytter, højere indtægter samt en bedre næringsværdi i afgrøderne.

En international undersøgelse viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for gødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.

Med aftalen indføres ny regulering for såkaldte kategori 1-NGT-planter og -planteprodukter. Det bliver dermed muligt for europæiske planteforædlere og landmænd at anvende disse teknologier mere frit end i dag. Økologerne vil nu afvente og se, hvad det kommer til at betyde for planteforædlingen generelt.

Muligheden for at bruge konventionelle frø, når der ikke findes økologiske af den ønskede sort, bliver gradvist udfaset i hele EU. Det betyder dermed også ændringer for de danske økologer i planlægningen og dialogen med frøleverandører. De kan dog allerede nu med fordel planlægge til de nye tider.

Flerårige afgrøder med dybe rødder kan forandre selv de mest skrøbelige sandjorde. Det viser nye resultater fra et årtis dansk forskning, der kan blive et vigtigt bidrag til at begrænse klimaforandringerne.