Annonce

Annonce

Økologiske græsmarker omkranser en mark sprøjtet med roundup

Af hensyn til klima, drikkevand og biodiversitet vil Klimarådet have reduceret landbrugsarealerne med en tredjedel. På billedet ses en mark sprøjtet med glyphosat omkranset af økologiske græsarealer. Foto: Uffe Bregendahl

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

Det er vigtigt for den grønne omstilling, at politikerne tænker nøje over, hvordan de danske arealer indrettes, så de kan bruges til at løse flere problemer på én gang.

Det mener Klimarådet, som i en ny analyse redegør for, hvordan det samme areal bør have flere funktioner for effektivt at hjælpe os i mål med den grønne omstilling.

"Vores mål for klima, vandmiljø og biodiversitet har synergier, som vi bør udnytte. På den måde kan vi minimere omkostningerne for samfundet, når jord skal udtages eller omlægges,” siger forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.

For eksempel kan skovrejsning på det samme areal både være til gavn for klimaet, naturen og beskyttelse af drikkevandet. For klimaet har det nemlig ingen betydning, hvor skovene står, men for drikkevandet eller visse arter i naturen, kan placeringen være afgørende.

For at gavne vandmiljøet bør skovrejsning fx finde sted tæt på et vandløb eller en fjord, hvor der er et behov for at reducere tabet af næringsstoffer. Tilsvarende skal naturområder hænge sammen for at få størst effekt. For klimaet er det derimod ikke så vigtigt, hvor fx ny skov vokser op.

Analysen viser, at arealindsatsen i første omgang bør fokusere på vandmiljøet og biodiversiteten.

"Hvis vi gennemfører tiltag for at skabe bedre vandmiljø og biodiversitet, så batter det også i forhold til klimaindsatsen på arealerne. Omvendt får vi ikke stor effekt på vandmiljø og biodiversitet, hvis vi planlægger med et snævert fokus på klimaeffekter," siger medlem af Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen, som er professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Landbrugsareal reduceres med en tredjedel

Af analysen fremgår det, at alle målene for klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten kan opfyldes, hvis arealet anvendt til landbrugsproduktion reduceres med omtrent en tredjedel - nogenlunde svarende til Sjællands areal - og der samtidig skabes mere urørt skov i de nuværende produktionsskove.

Landbruget giver en vis økonomisk aktivitet og beskæftigelse i sektoren, men lægger samtidig også et pres på klima, vandmiljø og biodiversitet, og det kommer ikke nødvendigvis til at fylde mindre i samfundsøkonomien, hvis man omstiller og udvikler fødevaresektoren med nøje planlægning.

Det frigivne landbrugsareal bliver primært til beskyttet natur i form af blandt andet overdrev, naturskov og vådområder, men en massiv skovrejsningsindsats forøger også det samlede areal med produktionsskov betydeligt.

Set i et samfundsperspektiv er den mistede indtjening i land- og skovbruget relativt beskeden, når målsætningerne skal opfyldes, fremgår det af analysen.

De samlede direkte omkostninger løber ifølge Klimarådet op i cirka 2,8 mia. kr. årligt i form af mistede indtægter, og de kommer især fra en mindre produktion af fødevarer og foder til husdyrproduktionen.

Samtidig fås en betydelig klimagevinst på næsten syv mio. ton CO2e årligt. Det svarer til en samlet direkte omkostning på cirka 400 kr. pr. ton CO2e. Og så er de betydelige samfundsgevinster, som et bedre vandmiljø og en øget biodiversitet giver, ikke indregnet, hvilket reducerer omkostningerne set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Endelig øges de rekreative muligheder i naturen, hvilket også giver værdi for samfundet.

Reguleringen af arealerne bør bygge på tre søjler

Klimarådet foreslår i analysen en række overordnede principper som oplæg til den igangværende grønne trepart og det videre arbejde med en klimaafgift i landbruget. Blandt andet bør regeringen udforme en plan, der prioriterer de forskellige tiltag på arealerne.

”En afgørende del af planen bør være fastlæggelsen af hvilke arealer, som skal reserveres til biodiversitet. Sideløbende bør man vedtage en drivhusgasafgift i landbruget. Viften af mål må understøttes med tilskud og andre initiativer, som gør det attraktivt at sætte gang i nye initiativer de rigtige steder,” siger Peter Møllgaard.

De overordnede principper lyder:

• Udpegning af arealer: Hensynene til f.eks. vandmiljø og biodiversitet kræver geografisk fokus. Miljøstyrelsen har udpeget arealer, som er særligt kritiske i forhold til vandmiljøet, men en tilsvarende udpegning for biodiversitet mangler. En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at der udpeges sammenhængende arealer, der har særlig værdi til dette formål. Derfor bør regeringen sikre, at arealer reserveret til biodiversitet udpeges hurtigt, så en samlet arealplanlægning kan finde sted.

• Målrettet indsats: De udpegede arealer bør danne grundlag for en målrettet indsats for at fremme den ønskede arealanvendelse til gavn for blandt andet vandmiljø og biodiversitet. Det kan være ordninger, der fremmer skovrejsning eller sammenhængende naturarealer gennem tilskud, auktionsordninger eller bedre arbejdsdeling imellem forskellige typer af jordfonde. Ordningerne skal præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst. F.eks. bør skov især plantes, der hvor det også gavner vandmiljøet. Mange af disse elementer findes allerede i den nuværende regulering, og de bør videreføres og styrkes. Det er samtidig vigtigt, at ordningerne udformes, så de tilskynder til hurtig handling.

• Afgift på drivhusgasser: Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform har i februar 2024 fremlagt modeller for, hvordan man i praksis kan afgiftspålægge store dele af udledningerne fra landbruget og arealerne. Selv om en koordinering af arealindsatsen er vigtig, ser Klimarådet intet til hinder for at implementere én af ekspertgruppens modeller hurtigst muligt. En afgift på landbrugets udledninger fra især husdyr og gødning vil skubbe på for en strukturel omstilling og en mere effektiv arealanvendelse med mindre foderproduktion, mere skovrejsning og udtag af kulstofrige jorder.

Klimarådets tre scenarier

I analysen er der desuden opstillet tre scenarier, som viser værdien af at prioritere de tre hensyn, så der skabes størst mulig synergi og færrest mulige omkostninger:

Klimascenariet sigter alene efter at reducere udledningerne af drivhusgasser fra arealerne. Scenariet viser, at der kan opnås store, billige reduktioner fra arealerne, men at et snævert klimafokus ikke hjælper meget på f.eks. biodiversiteten og ikke bringer vandmiljøet i mål.

• I klima- og vandmiljøscenariet reduceres drivhusgasudledningerne, samtidig med at der stilles krav om opfyldelse af vandmiljømålsætningen. Der er betydelige synergier mellem de to hensyn, f.eks. når skov rejses på steder, hvor det kan gavne vandmiljøet.

• Biodiversitets- og vandmiljøscenariet sikrer store sammenhængende arealer uden produktion til gavn for biodiversiteten og samtidig skal vandmiljømålsætningen opfyldes. Scenariet giver betydelige klimagevinster, hvilket viser, at en indsats for at styrke biodiversiteten og vandmiljøet automatisk reducerer drivhusgasudledningerne fra arealerne. I de to sidstnævnte scenarier indgår også mål for skovrejsning og urørt skov. Det er mål, som allerede er besluttet politisk for at styrke klimaindsatsen, vandmiljøet og biodiversiteten.

Ros fra grønne NGO'er

Rådet for Grøn Omstilling kalder rapporten for "opsigtsvækkende".

”Klimarådets rapport er meget markant og modigt nybrud, der fortjener stor ros. Den er et frontalt opgør med silotænkningen, hvor vi i Danmark i de seneste år har fokuseret ret ensidigt på klimaet og drivhusgasserne, mens man har skubbet de andre miljø- og naturkriser i baggrunden. Et rent klimafokus redder ikke vores vandmiljø eller biodiversiteten. Det er på høje tid, at vi finder fælles og sammenhængende løsninger på disse udfordringer,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Også hos Greenpeace Danmark klapper man i hænderne over rapporten.

“Rapporten er et wake-up-call til regeringen, som ellers har været helt visionsforladt. For Klimarådet kommer faktisk her med så godt et tilbud, at regeringen ikke bør kunne sige nej. De maler et fremtidsbillede af Danmark med vidtstrakte naturområder, urørte skove og liv i havet. Ved at omlægge landbrugsarealer til skov og natur vil vi både kunne få liv på land og til vands - og opnå enorme CO2-reduktioner. Alt for noget, der i det store billede er et småbeløb. Det er ærligt talt en no-brainer,” siger kampagneleder for landbrug, natur og skov, Christian Fromberg.

Flere artikler fra samme sektion

Den var på vej i papirkurven, men nu er EU's store naturlov alligevel vedtaget

Flertallet bag EU's naturgenopretningslov var egentlig sikret, men i løbet af foråret smuldrede det pludselig. Nu lykkedes det så alligevel at få vedtaget loven, men det kan ende med at koste Østrigs miljøminister dyrt.

17-06-2024 3 minutter Natur,   EU

Verdens lande er kun ved at opfylde 16 pct. af FN's bæredygtige mål, og for nogle går det tilbage

Verdens nationer er gode til at aftale målsætninger for bæredygtig udvikling - det halter imidlertid med at opfylde dem. I kun 16 pct. af tilfældene er verdenssamfundet ved at nå FN's verdensmål inden deadline.

17-06-2024 6 minutter Bæredygtighed,   Biodiversitet,   Klima,   Natur

Økologisk Landsforening roser politisk aftale: Vil gøre livet nemmere for de små

Et enigt folketing har indgået en ny fødevare- og veterinæraftale. Økologisk Landsforening kalder aftalen for "en god nyhed for økologien" på flere områder.

11-06-2024 3 minutter Politik,   Økologiregler