CO₂-afgiften lader til at virke

Mens det debatteres heftigt, hvordan en CO₂-afgift i landbruget skal se ud - og nogle stadig argumenterer imod en sådan afgift - er den allerede vedtaget for virksomheder omfattet af EU's kvotesystem. Og her lader den til at have haft en mærkbar effekt.

Ifølge beregninger foretaget af dr.dk var udledningen af CO₂ fra 42 virksomheder omfattet af kvotesystemet steget en anelse fra 2011 til 2021: fra 4 mio. ton til 4,4 mio, men efter at have toppet med 4,6 mio. ton i 2020 er der sket et fald hvert eneste efterfølgende år til 3,7 mio. ton i 2023. Udledningen er således reduceret med 17 pct. på blot to år.

Selvom afgiften, der blev vedtaget i 2021 først træder i kraft næste år, har den - sammen med stigende kvotepriser i EU - haft en effekt på sektorens investeringer, fordi man har vidst, at det ville blive dyrere at udlede drivhusgasser, forklarer Mikael Skou Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet.

"Når de energitunge virksomheder kan se en dansk CO₂-afgift i horisonten, er de jo nødt til at agere på det. Så effektiviserer de og finder andre brændsler, som ikke har så stort et udslip," siger han til dr.dk.

Dr.dk fremhæver virksomheden Rockwool, som for fire år siden brugte kul til at opvarme sine ovne og var blandt Danmarks mest klimabelastende virksomheder; nu kører hele systemet på biogas, hvilket betyder, at CO₂-udledningen er reduceret fra godt 70.000 ton til 17.000 ton sidste år.

Også i Sverige virker afgiften

Ser man på landbruget, har udledningen ligget mere eller mindre uændret på godt 12 mio. ton årligt fra 2010 til 2021, og med de fejlslagne frivillige aftaler om en kvælstofreduktion in mente tror Mikael Skou Andersen ikke, at der sker noget på klimafronten, før landbruget får en mærkbar CO₂-afgift.

Landbrug & Fødevarer siger til dr.dk, at landbruget ikke har sænket udledningen de seneste 10 år, fordi man har skullet forske i, hvilke virkemidler der kan tages i brug.

"De skal nu ud og virke på den enkelte bedrift," siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, til dr.dk.

Et studie fra Sverige viser, at landets drivhusgasser er markant lavere i dag, end de ellers havde været, netop fordi man indførte en CO₂-afgift for over 30 år siden.

Forskerne undersøgte CO₂-afgiftens betydning fra 1991 til 2015 og beregnede, at den har reduceret CO₂-udledningen med mindst en tredjedel i perioden. Uden en afgift ville udledningerne i 2015 have været 15-30 pct. højere. I samme periode er landets BNP steget med ca. 80 pct.

Da afgiften blev indført lå den på knap 90 kr. i 1991-priser - i dag er den på godt 900 kr. per ton CO₂.