Annonce
Annonce
Ifølge Concito er pesticider nødvendige for at opretholde en "arealeffektiv produktion". Men pesticiderne bekæmper insekter og forurener grundvandet, skriver Fie Graugaard. Foto: Colourbox
Danmarks "grønne" tænketank Concito har skiftet farve
Den grønne tænketank Concito er nu blevet til Danmarks sorte tænketank, når den argumenterer for, at pesticider er nødvendige også i fremtidens landbrug. Men muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes imod svampe, uønskede planter og insekter.
Af: Fie Graugaard, stifter af Hanegal Landbrug, Hanegal A/S, Organic Future Aps, Organic Plant Protein A/S
Jorden rystede ved læsning af Landbrugsavisen d. 13. April 2024 (bragt på web 16. april), hvor Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord er citeret for at sige: ”Af klimamæssige årsager har vi desværre behov for pesticider”.
Den grønne tænketank Concito er nu blevet til Danmarks sorte tænketank!
Argumentet bag denne rimelig ekstreme udtalelse skulle være, at fremtiden har brug for ”arealeffektiv produktion”. Denne effektive udnyttelse af de dyrkede arealer kræver så – ifølge Tavs Nyord - at der anvendes pesticider.
Tavs Nyord bør betale sine skolepenge tilbage! Alle med "jord i hovedet", inkl. forskere kloden rundt, ved, at skal vi kunne brødføde os selv i fremtiden – og ikke blot de næste 10 år - kræver det en frugtbar og modstandsdygtig jord. Det får vi ikke ved at udpine muldlaget. Og muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes med pesticider imod svampe, uønskede planter og insekter. Livet i jorden bliver slået ihjel – og dyrkningsjorden bliver mere og mere sårbar.
Dertil kommer alle de øvrige ting, som pesticiderne smadrer, såsom rent grundvand, insekter, som bl.a. er forudsætningen for afgrødernes bestøvning og livet i naturen omkring os - og det er fattigt at tro, at naturen er adskilt fra menneskene.
Nedbrydning af jorden
Det meget intensive og ”arealeffektive” landbrug dyrkes desuden oftest i monokulturer: Meget store marker med de afgrøder, der giver den største EU-støtte, og ikke hvad der giver det sundeste sædskifte. Et godt sædskifte med varierende afgrøder vil tillade jorden at opbygge humus, ikke hummus, hvis Concito skulle være i tvivl?
Vi lærte jo ikke noget om levende jord og humus i skolen, så ikke alle ved hvad vores fælles madpakke består af. Men uden en frugtbar jord – intet liv. Så Tavs Nyord har nok slet ikke lært dette? I så fald mangler tænketanken at få tanket op!
Et tilstrækkeligt indhold af humus i jordlaget er forudsætningen for:
sunde afgrøder
jordens vandbindingsevne
binding af CO2 i muldlaget
planternes optagelse af næringsstoffer
modstandsdygtigheden overfor plantesygdomme
muldlaget modstandsdygtighed overfor vejrlig og klimaforandringer.
De seneste 80 år er humusindholdet i dansk dyrkningsjord reduceret med 80 pct. – det er da til at huske! Fra et humusindhold i jorden på i gennemsnit ca. 8 pct. til nu under 1,6 pct. Kloge folk med "jord i hovedet" vil mene, at der skal være minimum 5 pct. humusindhold i en sund og modstandsdygtig dyrkningsjord. Så vi går ganske enkelt mod ørkendannelse i den danske landbrugsjord.
At Concito så anbefaler, at vi skal huske at bruge pesticider og godt med kvælstof, er slemt for blodtrykket her hos en økologisk jordbruger og fødevareproducent.
Fyld tanken op!
Det skal dog retfærdigvis nævnes, at Tavs Nyord er citeret for at nævne, at man jo også kan påvirke arealeffektiviteten ved at folk ændrer kostvaner.
Hvis Concitos bekymring handler om tilstrækkelige forsyninger af mad til mennesker, så kan det anbefales at fokusere på mere plantebaseret mad, forbyde madspild, måle udbytter fra landbruget i næringsstoffer og tanke op med tænkning, der rækker længere frem end de næste 10 høstår.
Vi kan brødføde 10 milliarder mennesker, hvis 80 pct. af proteinerne kommer fra planter og 20 pct. fra store græssende dyr, som primært lever på de marginale jorde, lyder konklusionen i en rapport fra Wageningen University.
Der er noget, der tyder på, at tænketanken kun tænker på CO2. Klimavenlige handlinger handler ikke kun om CO2! Hvis vi ikke tænker i helheder, så vil mange forhold blive ekstremt sårbare, og vi vil smadre fødevaregrundlaget og det gode liv på kloden.
Citat fra Concitos hjemmeside: ”CONCITO er Danmarks førende klimatænketank. Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.”
Anbefalingen til Concito vil derfor være: Få fat i relevant viden og pas på med troværdigheden som ”førende klimatænketank”. Husk, at grøn ikke kun er håbets farve og bevar uafhængigheden - hvis den er eksisterende?
Med håb om en fremtid for det gode liv på kloden.
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.