Annonce
Annonce
Flerårige afgrøder binder en større mængde kulstof i jorden end etårige afgrøder og opretholder et mere stabilt biomasseudbytte. Foto: Colourbox
Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder
Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Et niårigt studie fra Aarhus Universitet peger på, at dyrkning af flerårige afgrøder som elefantgræs og rajsvingel kan være en klimasmart løsning med en lang række fordele for danske landmænd. Blandt andet kan marker med flerårige afgrøder opretholde et højere og mere stabilt biomasseudbytte end marker med etårige afgrøder, samtidig med de sikrer landmanden en mere frugtbar jord.
Ligeledes kan danske landmænd hente en betydelig klimagevinst ved flerårige dyrkningssystemer. Konkret peger undersøgelsen på, at flerårige afgrøder binder en større mængde kulstof i jorden end etårige afgrøder, hvilket vil kunne reducere den enkelte landmands samlede CO2-aftryk, og dermed bidrage til et mere klimavenligt landbrug.
Derudover kan landmændene bruge biomassen til at producere alt fra mad og dyrefoder til brændstof og fibre.
I det niårige studie i Danmark har forskerne sammenlignet, hvordan hhv. dyrkningen af etårige og flerårige afgrøder påvirker mængden af kulstof og kvælstof i jorden på danske marker.
Mens de etårige dyrkningssystemer viste en reduktion af kulstof i jordprøverne, viste forsøgene med de flerårige dyrkningssystemer omvendt en betragtelig stigning. Det fremhæver en særlig evne hos flerårige afgrøder til at oparbejde en større koncentration af kulstof i jorden, hvilket især kan komme klimaet til gavn.
”Flerårige afgrøder har en særlig evne til at binde kulstof i jorden over længere tid. Det er vigtigt i forhold til at mindske drivhusgaseffekten og dermed mindske klimaforandringer," forklarer ph.d.-studerende Yiwei Shang, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Win-win situation for klimaet og danske landmænd
Udover at kunne hente en betydelig klimagevinst ved flerårige dyrkningssystemer, kan landmændene se frem til at få en mere frugtbar jord på deres marker. Det vil kunne forbedre det samlede biomasseudbytte sammenlignet med dyrkningen af etårige afgrøder.
”Vores fund viser, at disse flerårige afgrøder kan opretholde høje niveauer af biomasseproduktion samtidig med, at de forbedrer jordens kulstof, hvilket giver en win-win-løsning for landmænd og miljøet,” udtaler Yiwei Shang.
Forskeren peger blandt andet på, at flerårige afgrøder som elefantgræs og rajsvingel kan være en klimasmart løsning for danske landmænd.
Den niårige undersøgelse er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond.
Flere artikler fra samme sektion
Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål
En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.
Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer
Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.
Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart
NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.