Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

Af Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Dette indlæg er oprindeligt bragt på ING/Ecotech d. 19. april.

Fremtidens landbrug burde være økologisk. Et 100 pct. økologisk landbrug ville kunne sikre, at livet genfinder sig i vores indre farvande. Udledningen af kvælstof fra det nuværende økologiske areal er i omegnen af 1.000 t N mindre end fra konventionelt landbrug.

Klimabelastningen i dansk landbrug kan reduceres med 5 mio. t CO₂e, vores drikkevandsboringer vil ikke længere være i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for resistens mod antibiotika forårsaget af vores landbrugsproduktion vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

Der er dokumenteret 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter på og omkring økologiske marker, og tyske studier har vist en populationsstørrelse af insekter, der er 50 pct. større. Det fremgår af de data, som blev forelagt vores politikere, da de forhandlede landbrugsaftalen i 2021. Det forekommer derfor som relativt oplagt, at der er vigtig viden at hente om en bæredygtig indretning af landbruget ved at se økologien over skulderne.

Det er der også, når det handler om at give naturen mere plads. Ni organisationer, der også talte Økologisk Landsforening, har fået regnet på, hvordan et dansk landbrug vil se ud, hvis det indrettes efter de økologiske principper, og alle politiske nationale og internationale mål for vores natur, klima og miljø skal opfyldes.

Af beregningerne fremgår det, at det med de opsatte præmisser vil være muligt for det danske landbrug at spille samme rolle i den globale fødevareforsyning som nu, samtidigt med at dyrkning af små 700.000 ha ophører. Ca. halvdelen af disse arealer kan beplantes med skov, den øvrige del vil kunne ligge som græsset lysåben natur uden dræn.

Kræver en kæmpe transformation

Prisen for at forløse økologiens potentiale er en kæmpe transformation af landbruget. Vores husdyrproduktion vil indtage en helt anden størrelse. Og der vil blive stillet nye krav til dyrene, som kan indebære, at der skal arbejdes med nye racer og tilpassede avlsmål, så dyrene kan leve et mere naturligt liv og have et knapt så optimeret foder.

Økologien står ikke i dag med disse dyr, så der ligger et stort udviklingsarbejde foran hele landbruget, hvis potentialet i de økologiske mål og principper skal forløses.

Det gælder også i planteavlen. Der skal oparbejdes viden og ekspertise inden for dyrkning af konsumafgrøder. Hvilke sorter kan bruges, hvordan kan konkurrence fra ukrudt holdes nede samtidigt med et minimum af jordbearbejdning, og hvordan sikres rimelige udbytter, når gødning er en begrænset ressource.

Økologerne har frasagt sig kunstgødningen. Det har de af to årsager: Der bruges store mængder fossile brændstoffer til at producere kunstgødning, hvilket er uforeneligt med et system, der skal respektere de planetære grænser. Men det skyldes derudover ikke mindst omsorgen for den levende jord, som er et omdrejningspunkt i økologi.

Den levende jord udgøres af et stort mikrobielt samfund, og det er det, der gør jorden robust overfor ekstremt vejr, gør den i stand til at mobilisere næringsstoffer til planterne og til at lagre kulstof. Dette samfund af mikroorganismer og det lidt større liv som biller og orme kan ikke leve af en mineralsk gødning som kunstgødningen.

Den levende jord er helt afhængig af det sukkerstof, den energi, der følger med den organiske gødning. Men fravalget af kunstgødning, i kombination med at land og by er flyttet fra hinanden, og ressource-kredsløbet er blevet kortsluttet, betyder også, at økologien er udfordret på at sikre tilstrækkeligt med næringsstoffer til planterne.

Mere viden om hele jord og plante-interaktionen som system, mulighederne i samdyrkning af afgrøder på fladen og i højden via skovlandbrug, og hvordan vi omgås jorden, er helt afgørende. Hertil kommer bevidsthed og viden om betydning af alsidighed i det dyrkede landskab. Variation i afgrøder, træer, buske, diger, tørre og våde lavninger og marker med græssende dyr er grundlaget for, at der er plads til økosystemets nyttedyr, som hjælper landbruget til at klare sig uden sprøjtegifte, og for at vi fortsat skal kunne glæde os over fuglesang, når vi færdes i landbrugslandet.

Klimaet stiller nye krav

De klimaforandringer, vi står midt i, rummer dertil udfordringer, som vi ikke tidligere i samme grad har skullet håndtere. Fra at have relativt stabile dyrkningsforhold skal vi være klar til, at dyrkningsåret både kan byde på tørke og usædvanligt meget nedbør. Det stiller nye krav til planteforædlingen og den maskinpark, der bruges i marken. 

Det landbrug, vi ser ind i, vil se væsentligt forskelligt ud, i forhold til det landbrug vi kender i dag. Det afgørende er ikke, om vi kalder landbruget økologisk eller konventionelt. Det afgørende er, at der kommer en større omstilling, og det kræver nye løsninger til alle.

I det konventionelle landbrug bruges begrebet 'bæredygtig intensivering'. I økologien ligger vægten på helheden. At sikre balancerede løsninger, så upside på ét parameter ikke undergraves af et større downside på et andet.

Dagens økologi nyder naturligvis gavn af den viden, der er indhentet i udviklingen af det konventionelle landbrug, men landbruget står i dag med store udfordringer, fordi naturen er blevet betvunget. Løsningen ligger i at lære naturens system at kende, så landbruget kan arbejde med systemet fremfor at betvinge økosystemet, og her er det økologien, der er den drivende kraft.  I den forstand har det konventionelle landbrug lige nu mest at lære fra økologien.