Annonce

Annonce

Et spændebånd udmåler afstanden mellem træernes huller, mens rækkernes retning udstikkes snorlige efter GPS-koordinater. Foto: Uffe Bregendahl

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

Et spændebånd med en krog af jern for enden snor sig som en slange gennem græsset på en stor mark ved Gram Slot. Når krogen rammer et rundt hul, stopper bevægelsen.

For enden af spændebåndet går en traktor nu i gang med at bore et hul med et kraftigt pælebor.

Efter 34 sekunder starter processen forfra, og traktoren fortsætter efter en virtuel streg, som en GPS tegner på en computerskærm i førerhuset.

”Jeg behøver ikke engang at styre traktoren, og hullerne bliver boret i snorlige rækker med under tre centimeters nøjagtighed,” forklarer traktorfører Leif Vesterholm, der er i gang med at bore 3000 ens huller på markerne ved Gram Slot.

Træerne plantes typisk med ti meters afstand mellem stammerne og med 5 meter mellem rækkerne
Træerne plantes typisk med ti meters afstand mellem stammerne og med 5 meter mellem rækkerne. Foto: Uffe Bregendahl

På de store forblæste og åbne dyrkningsflader bliver der i hullerne plantet 3000 frugt- og nøddetræer i et stort skovlandbrugsprojekt. Plantemetoden lige nu er under udvikling, fordi den skal passe ind i et nøje gennemtænkt skovdesign, der her bliver ført ud i livet af projektleder August Sylvester Hermann.

”Vi sætter træerne med håndkraft, fordi vi har valgt at etablere det i kløvergræs. Havde det været i en pløjemark, kunne man have gjort det hurtigere ved at bruge en plantemaskine, men forskningsresultater har vist, at systemer med frugtproduktion bedst hjælpes på vej med vores metode i et bunddække af kløvergræs," siger August Sylvester Hermann, der til dagligt arbejder for Øm Klostergaard.

For os er det ikke afgørende, hvilken procentsats nogle politikere sidder og udstikker. Jeg synes, folk er forpligtet af de muligheder, de har

— Svend Brodersen, Økolog og slotsejer, Gram Slot

Træerne i Gram bliver plantet i forlængelse af et strategisk samarbejde mellem netop Øm Klostergaard og Gram Slot, og ifølge økolog og slotsejer på Gram Slot, Svend Brodersen, sker det i et forsøg på at gavne klima, biodiversitet og bæredygtighed.

”Der er to store udfordringer, som vi skal finde en løsning på: En biodiversitetskrise og en klimakrise. Der synes vi, at det at plante flere træer skaber nogle løsninger på begge dele. Vi får biodiversitetsstriber i markerne, hvor vildtet kan være og hvor insekter kan overvintre. Det giver muligheder for, at vi får bundet kulstof i jorden. Desuden giver det skygge og læ til vores kreaturer, når de går ude på marken. Så jeg synes faktisk, at det at gå over til skovlandbrug løser og rigtig mange af de problemstillinger, vi står med,” siger Svend Brodersen.

Økolog og slotsejer Svend Brodersen i cafeen og gårdbutikken på Gram Slot
Økolog og slotsejer Svend Brodersen i cafeen og gårdbutikken på Gram Slot. Foto: Uffe Bregendahl

Plads til landbrugsmaskiner

Når projektleder August Sylvester Hermann i dag traver langs hullerne på Gram Slot med et bundt nøddetræer over skulderen, som han træ for træ planter i jorden, håndterer han altså nogle af de 3000 træer, der i år bliver plantet i slottets dyrkbare landbrugsjord: Her plantes de store træsorter i rækker med 10 meter mellem træerne og fem meter mellem rækkerne, så der kan køre landbrugsmaskiner mellem dem. For de mindre træsorter er der fem 4,5 meter mellem stammerne.

”Vi har lavet 30 centimeter brede huller, der også er 30 centimeter dybe, og det er vigtigt at få dybden med, fordi vi så får ”grubet” og løsnet jorden. Det betyder, at der er lettere adgang for de nye rødder, end hvis jorden var kompakt, så det er for at give planterne en god start. Når man sætter træerne ned, skal man være opmærksom på, at der ikke er nogen af rødderne, der peger opad,” siger August Sylvester Hermann, og demonstrerer med et lille vrid, hvordan han samler røddernes ender, før de proppes ned i et hul.

Selv om træerne altså plantes i frugtbar landbrugsjord og skal hjælpe klimaet, biodiversiteten og bæredygtigheden på en af Danmarks største økologiske gårde, betyder det ikke at landbrugsjord tages ud af drift, pointerer Svend Brodersen.

”Vi har brugt lang tid på at designe det her således at dyrkningsbælterne er 100 pct. effektive. Jeg tror, at vi nogle gange bruger alt for meget tid på at dyrke den sidste trekant derude, og derfor tror jeg faktisk, vi får en større effektivitet ude i marken ved at definere markerne i 72 meters dyrkningsfrie felter, hvor vi kan køre op og ned med vores gylleudlægning, der er 36 meter bred, og hvor det passer med såmaskiner, mejetærskere og skårlæggere. Vi kan få faste kørespor, og det er helt logisk i forhold til hvordan man skal håndtere marken, når man kommer ind i den. Derfor tror jeg rent faktisk, at vi vil få en nemmere måde at passe de her arealer på,” siger Svend Brodersen.

Kun første etape

Gram Slot er en af Danmarks største økologiske gårde med 3.500 hektar, 1250 malkekøer og planteavl, og Svend Brodersen forsikrer, at de 3000 træer, der i år plantes over cirka 100 hektar, kun er første etape i retningen mod mere skovlandbrug.

”Vi ejer selv omkring 1200 hektar af de 3500 hektar, vi dyrker, og vi vil stille og roligt gå igennem alle de her arealer og plante træer de kommende år. Så vi startede i år og skal have nogle erfaringer med os, og så vil vi fortsætte over hele vores landbrug,” forsikrer han.

De nyplantede træer bliver beskyttet af et net, der holdes på plads af en akaciestok. Desuden skal en kokosmåtte holde ukrudtet væk
De nyplantede træer bliver beskyttet af et net, der holdes på plads af en akaciestok. Desuden skal en kokosmåtte holde ukrudtet væk. Foto: Uffe Bregendahl

Når hullerne er boret efter det nye landskabsdesign, bliver træerne plantet i hullerne, og udstyres samtidig med lidt hjælpemidler, der skal beskytte dem i opstartsfasen. I nogle skovlandbrug vælger man at fylde muslingeskaller i hullerne som røddernes værn mod mosegrise, men der gør man ikke i Gram.

”Nogen anvender knækkede muslingeskaller, som de hælder i, men mosegrise er ikke en bekymring her, fordi markerne her regelmæssigt bliver pløjet, og så er der for meget aktivitet for dem,” vurderer August Sylvester Hermann.

”Vi er i gang med at eksperimentere, og vi sætter nogle akaciestokke ved træerne inde i et beskyttelsesnet, så vi ikke skal strippe kabelbindere til træerne, fordi det ville løfte nettet op, når de vokser. Beskyttelsesnettet og akaciestokkene hjælper også mod problemer med de rådyr, der gerne vil feje deres opsatser op ad stammen. Rådyrenes og deres lam vil også gerne vil nippe skuddene, og det har træerne heller ikke godt af,” forklarer han.

Billigere end forventet

Efter første runde af træplantning på Gram Slot kan Svend Brodersen nu begynde at få et specifikt overblik over omkostningerne. Og det har faktisk været opløftende.

”Der er jo også en økonomi bundet i det her, og det kigger vi jo også ind i, fordi vi skal også betale renter, afdrag og løn. Derfor har vi valgt at bygge vores parceller med minimum 0,3 hektar parcel, så vi får frugt- og bærtilskud på 4000 kroner ekstra per hektar. Det kan være med til at sikre, at vi også har en rentabilitet i de år, hvor vi ikke høster noget. Vi ser det som en ny forretningsgren, og vi tror på, at det her også kommer til at blive en rigtig god forretningscase rent økonomisk."

FLERE ØKO-TILTAG I GANG PÅ GRAM SLOT

  • Dyrkning af flere grøntsager med lavt CO2 aftryk og afgrøder, der kan bruges til plantebaserede produkter til mad til mennesker.
  • Udfasning af majs i markplanen og indfasning af flere flerårige afgrøder som kløvergræs og lucerne. Ingen majs i 2024 og de første 90 ha lucerne sås i næste måned.
  • Stopper dyrkningen af alle vores lavbundsjorde
  • Mindre jordbearbejdning. Overgang til mere pløjefri dyrkning og fremover kun pløjning i halv dybde
  • Efterafgrøder i næsten 100 pct. af vores marker

Der er nu tal på alle omkostningerne, og det er for eksempel gjort op at det tager 34 sekunder for hvert hul, traktorføreren graver med pæleboret.

”Får man købt rigtigt ind med de ting, der skal til med en pæl, et net og en kokosmåtte, så bliver udgifterne, der kommer regninger på nok 100 kroner per træ – inklusive træet. Så skal vi nok bruge 20 – 30 kroner på at bore hullet og plante træet. Så man ligger nok med en udgift på 125 kroner for et plantet træ. Og ved du hvad – da jeg startede troede jeg egentlig, prisen var meget højere,” siger Svend Brodersen

Samtlige 3000 træer bliver i år plantet ved håndkraft. Projektleder August Sylvester Hermann deltager selv i arbejdet
Samtlige 3000 træer bliver i år plantet ved håndkraft. Projektleder August Sylvester Hermann deltager selv i arbejdet. Foto: Uffe Bregendahl

Syv arter

I skovlandbrugets første år bliver der plantet en række forskellige træer; syv arter og 30 forskellige sorter. Det er for eksempel hasselnødder, valnødder, ægte kastanje - og frugttræer som æbler, pærer og blommer. Træerne er nøje udvalgt efter samråd med planteskoler og Pometets nordiske genbank ved Københavns Universitet.

”Vi har spurgt hvilke sorter, der egner sig bedst til vores klima, og hvilke afgrøder, der er størst afsætning fra. Så vi har tryktestet listen med forskellige eksperter, og har fundet frem til det endelige design, som altså er det sortsudvalg, vi nu står med,” siger August Sylvester Hermann.

Når træerne vokser til, vil de ifølge August Sylvester Hermann også bidrage til at bekæmpe skadedyr i markerne.

”I markfladen har vi flere af de nøglearter, som kan gavne i skadedyrsbekæmpelsen mod for eksempel bladlus. Der vil være en gavnlig opblomstring af predatorer, altså forskellige typer af biller, edderkopper, insekter, og når vi har insektliv og et jordliv, så kommer fuglene også med. Og med træerne får vi lavet nogle grønne korridorer, så der også er er plads for nogle af de lidt større dyr til at færdes i et ellers meget goldt landskab.”

Ud over at give skygge og læ til køerne, vil de to rækker af træer give levegrundlag for insekter og fugle og desuden danne grønne korridorer i landskabet for de større dyr at færdes i
Ud over at give skygge og læ til køerne, vil de to rækker af træer give levegrundlag for insekter og fugle og desuden danne grønne korridorer i landskabet for de større dyr at færdes i. Foto: Uffe Bregendahl

Venter ikke på politikerne

Gram Slot og Øm Klostergaard har altså nu valgt at tage endnu et skridt mod bæredygtighed – her læner Svend Brodersen sig ikke tilbage og venter på, hvilke rammer politikerne udstikker for CO2-reduktionen i landbruget.

”For os er det ikke afgørende, hvilken procentsats nogle politikere sidder og udstikker. Jeg synes, folk er forpligtet af de muligheder, de har, og jeg tror måske at nogle landmænd kan reducere deres CO2 med meget mere, og nogle kan lidt mindre. Folk er forpligtet af de evner og de muligheder de har, og det er det, vi går efter; at udnytte vores potentiale 100 procent. Som økologer er det vigtigt at holder fast i, at vi stadigvæk skal arbejde med biodiversitet og få en mere mangfoldig jord. Der er ikke kun en klimakrise – der er også en biodiversitetskrise, som skal løses samtidig.”

FRUGT- OG BÆRTRÆER I SKOVLANDBRUG

  • TILSKUD
    Det er muligt at søge et frugt- og bærtillæg på 4.000 kroner sammen med bio-ordningen økologisk arealstøtte eller som et tillæg til en eksisterende tre- eller femårig tilsagnsperiode for økologisk arealtilskud. Det samlede tilskud kan udgøre 7.450 kr/ha de første to år og derefter 5.520 kr/ha de følgende år.

  • ØKOLOGISKE TRÆER
    Skal du plante frugttræer eller -buske, skal du bruge økologisk udplantningsmateriale, som du kan finde via frødatabasen OrganicXseeds. Er der ikke økologiske træer/buske til rådighed i databasen, eller ønsker du at plante andre sorter end de udbudte, kan du søge dispensation til at plante ikke-økologiske planter via databasen.

  • KRAV TIL PLANTETAL
    For at opnå frugt-/bærtillæg stilles der krav til antallet af træer på arealerne afhængig af afgrøden. For eksempel er der krav om 225 hasseltræer pr ha, 400 pærer- eller æbletræer pr ha, mens der kun er krav om 100 træer pr ha, hvis der plantes valnød eller kastanje.

Læs mere om reglerne her

Læs mere om beregningsværktøjet ”nøddeknækkeren” her

Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Artiklen er skrevet i projektet ”Best practice – robust økologisk planteproduktion” med støtte fra Planteafgiftsfonden.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter