Staten opkøber jord som brik i stort klimaprojekt ved Struer
Naturstyrelsen har opkøbt 128 ha jord sydvest for Humlum. Jorden skal bruges som byttejord i en kommende jordfordeling med lokale lodsejere i forbindelse med et klima-lavbundsprojekt langs Resenkær Å og Dynd Å.
Et hold af internationale forskere vil løse et centralt problem ved landbrugets brug af kvælstof
Modeller, der bruges til at udregne kvælstoftab, er ofte lavet ud fra utilstrækkelige data. Det skal en ny forskningsplatform med base i Aarhus nu ændre på ved at etablere et netværk af intensivt overvågede forsøgsmarker, hvor kvælstof måles langt mere præcist end førhen.
Jordprøver skal bekræfte tesen om, at mere græs på marken gavner klimaet og jordens sundhed
Jordprøver fra økologiske marker skal vise, hvad andelen af græs i sædskiftet betyder for jordens sundhed og kulstofindhold. Forventningen er, at mere græs i sædskiftet kan øge kulstoflagring og forbedre jordens sundhed.
De mest populære kaffebønner har nu 57 færre gode dage at gro i, fordi klimaet er blevet for varmt
Når temperaturen passerer 30 °C, skader det vores mest populære kaffebønner. De største kaffeproducerende lande har i snit fået 57 ekstra døgn med kaffeskadelig varme på grund af klimaforandringerne, og det er med til at hæve priserne på kaffe og ændre kaffens smag.
Har du jorden, så har vi pengene - fond efterlyser lodsejere til skovprojekter
Lige efter påske åbner Klimaskovfonden en ny ansøgningsrunde, hvor der i år er afsat 50 millioner kroner til skovrejsning. Midlerne er målrettet lodsejere, der ønsker at plante ny skov og samtidig bidrage til klima, natur og biodiversitet.
Biokul under lup: Nyt projekt skal teste klimaeffekt i dansk landbrug
Kan biokul blive en gamechanger for klima og landbrug? Et nyt forskningsprojekt skal nu finde ud af, om det kulstofrige materiale kan leve op til sit store potentiale – eller gemmer på uventede udfordringer.
Eliteafgræsning: I år regner vi metanreduktionen med
Køer, der æder frisk græs, udleder mindre metan. Det er der ikke mange, der er uenige i. Derfor gør ØkologiRådgivning Danmark nu klar til at håndtere afgræsning som et klimavirkemiddel.
Klimaforandringerne påvirker din mad - og det er ikke til din fordel
KRONIK: Når CO2-niveauet stiger, øges planters kulstofoptag. Det betyder flere kulhydrater som sukker og stivelse. Til gengæld falder vigtige næringsstoffer som jern, zink og protein. Vores mad får måske flere kulhydrater, men færre essentielle næringsstoffer.
Skal dyrene, som afgræsser vores naturarealer, være de første, der dør i klimaets navn?
DEBAT: Der er ikke mange håndtag at dreje på for at sænke klimaaftrykket, når dyr lever et næsten naturligt liv på græs. Der har også været bred opbakning til synspunktet om, at dyr i naturplejen ikke skal betale prisen for klimaindsatsen - men det de nu på vej til.
Klimaforandringerne vil gøre store afgræsningsarealer til landbrugsdyr ubrugelige
Op mod 100 mio. mennesker samt op til 1,6 mia. græssende dyr kan blive ramt, hvis græsningsarealer forsvinder i det omfang, som et nyt studie advarer mod. Det er i sidste ende et spørgsmål om, hvor mange drivhusgasser vi fortsætter med at udlede.