Klima

Kan biokul blive en gamechanger for klima og landbrug? Et nyt forskningsprojekt skal nu finde ud af, om det kulstofrige materiale kan leve op til sit store potentiale – eller gemmer på uventede udfordringer.

Køer, der æder frisk græs, udleder mindre metan. Det er der ikke mange, der er uenige i. Derfor gør ØkologiRådgivning Danmark nu klar til at håndtere afgræsning som et klimavirkemiddel.

KRONIK: Når CO₂-niveauet stiger, øges planters kulstofoptag. Det betyder flere kulhydrater som sukker og stivelse. Til gengæld falder vigtige næringsstoffer som jern, zink og protein. Vores mad får måske flere kulhydrater, men færre essentielle næringsstoffer.

DEBAT: Der er ikke mange håndtag at dreje på for at sænke klimaaftrykket, når dyr lever et næsten naturligt liv på græs. Der har også været bred opbakning til synspunktet om, at dyr i naturplejen ikke skal betale prisen for klimaindsatsen - men det de nu på vej til.

Op mod 100 mio. mennesker samt op til 1,6 mia. græssende dyr kan blive ramt, hvis græsningsarealer forsvinder i det omfang, som et nyt studie advarer mod. Det er i sidste ende et spørgsmål om, hvor mange drivhusgasser vi fortsætter med at udlede.

Udledningen af drivhusgasser fra bedriften falder, hvis en konventionel mælkeproducent omlægger til økologi - selv hvis antallet af dyr forbliver det samme. Det viser en ny analyse fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Flere af Klimarådets nyeste anbefalinger skaber usikkerhed og går direkte imod flere elementer i den trepartsaftale, der er i gang med at blive implementeret, mener Landbrug & Fødevarer.

Sidste år anerkendte Klimarådet for første gang, at regeringen havde anskueliggjort vejen mod 2030-klimamålet. Dén vurdering er nu ændret. Det skyldes bl.a., at udledningerne fra landbruget formentlig er undervurderet. Økologisk Landsforening ser behov for at ændre EU's landbrugspolitik.

I et hidtil ubeskrevet notat fra Miljøstyrelsen lyder det, at biokul fra pyrolyse - regeringens store klimasatsning - kan indeholde flere kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer og føre til uoprettelige skader på miljøet.

Siden den industrielle revolution er kvælstofnedfaldet tredoblet, og en stor del af udledningen vender tilbage til jorden med regn, sne eller støv - men skovene har vist sig at reagere forskelligt på de øgede mængder. Det har forskere ledt efter svar på.