Annonce

Annonce

Steffen Verlin holder øje med sin flyvende drone, mens han sender den af sted ud i landskabet

Steffen Verlin bruger flittigt sin drone, når han dagligt skal finde sine køer på de 280 ha naturarealer, dyrene afgræsser. Dronen sparer ham for to til tre timers arbejde dagligt. Foto: Uffe Bregendahl

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

En tyr af racen galloway gnasker løs på grene fra et piletræ.

Sammen med sin flok af blandede racer af kødkvæg går tyren ude hele året i et enormt lavbundsområde nord for Aars. Men i det bakkede landskab mellem siv og pilebuske kan køerne være svære at spotte for økolog og kvægavler Steffen Verlin, når han er på sin daglige rundtur for at tilse dyrene.

Han har nemlig dyr gående på 280 ha.

"Dronen har sparet mig for rigtig mange mandetimer. Det er ikke ualmindeligt, at jeg bruger seks timer i hverdagene bare på at tilse dyr og kigge hegn, og derudover flytter og reparerer vi hegn i weekenderne. I gennemsnit vil jeg tro, at dronen hver dag sparer mig for mellem to og tre timer," forklarer Steffen Verlin.

Sammen med ni andre kvægavlere tester han, om droner kan være et nyttigt redskab i afgræsningen af naturarealer. Han er med i projektet ’Life IP Natureman’, der skal hjælpe landmænd til at blive bedre naturplejere og samtidig få flere arealer udlagt til afgræsning i forsøget på at øge biodiversiteten og beskytte mange forskellige planter og insekter på naturarealer. Kvægavlerne har alle taget dronecertifikat og kurser i avanceret programmering af dronerne.

Vi bruger den hovedsageligt til at få det store overblik, så vi ved, hvilken retning vi skal gå for at finde dyrene, så vi ikke skal gå gennem 35 ha for at finde en flok.

— Steffen Verlin, økolog og kvægavler

"Dronen er først og fremmest et værktøj, som skal være nyttigt i landmændenes hverdag. Den kan programmeres til netop deres arealer, så den følger specifikke ruter – for eksempel langs hegn og med indlagte stop ved for eksempel låger eller vandingsanlæg," siger projektleder Marianne Fisker fra Jammerbugt Kommune, der er tovholder på den teknologiske del af projektet.

Når dronen er i luften, kan Steffen Verlin hurtigt spotte dyrene – og han bruger den også til at tjekke, om der er hul i de mange kilometer af hegn, der skal holde dyrene inde
Når dronen er i luften, kan Steffen Verlin hurtigt spotte dyrene – og han bruger den også til at tjekke, om der er hul i de mange kilometer af hegn, der skal holde dyrene inde. Foto: Uffe Bregendahl

Det store overblik

Efter en bumpet køretur parkerer Steffen Verlin sin blå pickup for enden af en markvej - tæt på et af de 14 naturområder, hans dyr afgræsser. Som det første er der take-off med dronen direkte fra bilens kølerhjelm.

Dronen er i luften på mindre end et minut.

"Vi bruger den hovedsageligt til at få det store overblik, så vi ved, hvilken retning vi skal gå for at finde dyrene, så vi ikke skal gå gennem 35 ha for at finde en flok. Desuden bruger jeg den også til at flyve langs hegnene og tjekke dem," forklarer Steffen Verlin, der ifølge projektlederen er en af de landmænd i forsøget, som bruger dronen mest.

Allerede første år ser vi nogle steder orkideer, altså maj-gøgeurt, og hvad der ellers følger med. Det vigtigste er, at dyrene skal æde op på arealerne, inden foråret kommer i gang. Så er det helt vildt, hvad der kan komme på arealerne.

— Steffen Verlin, økolog og kvægavler

Efter få minutter i luften spotter han på en lille monitor flokken med de piletræ-spisende kvæg – fra en kilometers afstand. Det er tydeligt på skærmen, at alle dyrene er på benene og i gang med at græsse siv og piletræ ved bredden af en å. Nu ved han, hvor han skal gå hen.

"Nogle af dyrene kan vi komme helt tæt på, mens andre er halvvilde – de er jo ikke ligefrem kæledyr. Hos dem kan vi så bruge dronen til at lave en huld-vurdering og se, om der er klovproblemer eller yverproblemer, og så kan vi tage dem ud," siger han.

Dyrene er meget glade for at spise pil og siv – og ofte foretrækker de det frem for græs på naturarealerne
Dyrene er meget glade for at spise pil og siv – og ofte foretrækker de det frem for græs på naturarealerne. Foto: Uffe Bregendahl

Kan redde liv

På de fleste af hans naturområder er der tre til fire ha til rådighed for hvert dyr. De fleste af dem er tamme, og oftest bliver dronen altså brugt til at spotte dem, så han kan komme ned og tjekke dem ved selvsyn. Andre gange kan dronen decideret være med til at redde liv.

"Vi kan også bruge dem til at undgå ”nærvedsoplevelser”, som for eksempel ved at spotte hvis der er sket en ulykke, eller hvis en af kalvene sidder fast."

Når Steffen Verlin nærmer sig arealerne, sender han dronen i luften fra kølerhjelmen af sin pickup. Når kvæget er spottet med dronen, kører han derefter så tæt på dyrene som muligt
Når Steffen Verlin nærmer sig arealerne, sender han dronen i luften fra kølerhjelmen af sin pickup. Når kvæget er spottet med dronen, kører han derefter så tæt på dyrene som muligt. Foto: Uffe Bregendahl

Hans naturarealer ligger ved moser, overdrev og vandløb, og i mange tilfælde er det gamle marker, der ikke har været afgræsset i måske 15–45 år. Derfor er de groet til med siv og piletræer, som ikke levner plads til megen biodiversitet. Han er selv blevet overrasket over, hvor hurtigt der sker noget med biodiversiteten, når køerne har afgræsset et areal.

"Allerede første år ser vi nogle steder orkideer, altså maj-gøgeurt, og hvad der ellers følger med. Det vigtigste er, at dyrene skal æde op på arealerne, inden foråret kommer i gang. Så er det helt vildt, hvad der kan komme på arealerne, og hvordan HNV-scoren (High Value Nature) bare buldrer derudad," forsikrer han.

Aftaler med kommuner

På mange af arealerne har Steffen Verlin indgået aftaler med ejerne – blandt andet med Aalborg og Vesthimmerlands kommuner – om, hvor mange dyr og hvilke racer der skal gå på arealerne. Typisk nøjsomme og hårdføre dyr som skotske angus eller irske dexter.

Otte kommuner er med i projektet, og der arbejdes desuden med etablering af græsningsfaciliteter som hegn, læskure, klaplåger.

Derudover arbejdes der med en ”grejkasse”, der stiller udstyr og ”låne-køer” til rådighed, hvis man ønsker at etablere et dyrehold eller at få afprøvet en anden kvægrace.

Det teknologiske grej kan foruden dronen være GPS og måske senere en test af systemet no-fence - en form for virtuelt hegn.

Tilskud til afgræsning er en populær ordning

Landbrugsstyrelsen oplyser, at der alene i 2023 er blevet søgt om tilskud til 10.000 ha. til ordningen ”rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning”. Det svarer omtrent til arealet af Samsø.

Ansøgningerne om tilsagn bliver sagsbehandlet netop nu. 900 personer og organisationer har i 2023 søgt om tilskud for over 81 mio. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som puljen oprindeligt var på.

Styrelsen har fået godkendt at imødekomme overansøgningen, og det vil sige, at alle de projekter, der lever op til ordningens regler, får tilsagn.

Arbejder på mere data

I droneforsøget får landmændene også udleveret en pc, så de kan uploade data fra flyvningerne til en fælles dataplatform. Data kan senere bruges til at studere dyrenes adfærdsmønstre.

"Vi er kommet langt med forsøget og kan allerede nu se tendenser til, at dronen hjælper landmanden i arbejdet med tilsynet med dyrene og hegnslinjerne. Vi arbejder nu på, hvordan vi kan trække mest muligt ud af de data, som forsøget bidrager med, når fotos fra overflyvninger tilgår vores dataplatfom," siger Marianne Fisker.

Fortsætter måske i 2025

Lige nu overvejer hun, om droneforsøgene skal stoppe med udgangen af 2024, eller om de skal fortsætte yderligere et år.

Den teknologiske udvikling med dronerne går forrygende stærk, og siden forsøgets start er der allerede udviklet nye og bedre modeller - og den teknologi er Steffen Verlin klar til at omfavne.

"Når projektet slutter, køber jeg selv en drone med infrarødt kamera, der kan se kildevældene i de mange nye arealer. De har typisk ikke været afgræsset i mange år, og så kan dronen give et godt overblik, før man skal sætte hegnene. Det infrarøde og termiske kamera kan også spotte, hvor både kalve, rådyr og dådyr ligger. Der giver noget winwin, fordi vi kan tælle vildtet for lodsejerne og overbevise dem om, at de stadig vil være der, når arealerne bliver indhegnet," forklarer han.

Ved pickuppen for enden af markvejen kalder Steffen Verlin dronen tilbage – og lander den igen på bilens kølerhjelm. Her er dronen blevet en naturlig del af fremtidens maskinpark.

Denne artikel er skrevet i projektet ’Økokoen er markens helt - Et formidlingsprojekt om koens rolle i det økologiske system’ støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter