Dyrevelfærd

Vælger man konventionel kylling, er det på bekostning af dyrevelfærden, siger Pernille Fraas Johnsen, agronom og specialist i dyrevelfærd. Hun frygter, at vi nærmer os smertegrænsen for, hvor meget den økologiske kyllingeproduktion kan falde, før den må lukke helt.

Det nedadgående øko-salg af kyllinger sker i et marked, som ellers er i vækst. Danpo forsøgte sig med langsommere voksende racer og mistede millioner på det, fordi forbrugerne i høj grad vælger den billige turbokylling.

Tre deltagere på årets Northside Festival blev spurgt, hvad de vælger: økologisk eller konventionel kylling - også efter at have set prisforskellen. For kok Mette Helbæk, der har åbnet flere restauranter, er valget indlysende.

Rigtig mange dyr lider på grund af den meget lave pris, som kyllinger bliver solgt til, mener Dyrenes Beskyttelse. Med en ny kampagne vil den forsøge at starte en debat om kyllingers velfærd og få forbrugerne til at tænke aktivt over, hvordan dyr i køledisken havde det, da de levede.

Makkerparret Thomas Malmkjær og Mads Volmar har fundet en opskrift, der kan holde deres økologiske slagtekalve væk fra de konventionelle stalde, så de i stedet får et liv på græs. Næsten 90 pct. af de økologisk fødte slagtekalve kommer aldrig på græs, men vokser op i stalde og sælges konventionelt.

Der findes langt flere høns end mennesker, men vi møder dem sjældent, for de er gemt væk i et stort produktionssystem. Det gør det let at glemme, at høns er enkeltindivider, men det vil professor Per Jensen ændre på med en ny bog. Høns har nemlig både følelser, oplevelser og drifter, fortæller han.

Ægproducent Lars Bredahl føler sig fastlåst i et system, der har for rigide regler om hønseracer, og hvor producenterne får for lidt for deres æg, fordi det handler om at producere mest muligt for færrest penge. Regningen ender ét sted, siger han, og det er hos hønsene, der må betale med velfærden.

Det seneste årtis forskning i dyrs adfærd viser en realistisk mulighed for, at insekter har en bevidsthed, som gør dem i stand til at føle både glæde og smerte, mener knap 300 forskere. Det stiller krav til dyrevelfærden for alle dyrearter.

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.