Mark og stald

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO₂-afgift føres ud i livet.

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO₂-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO₂-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

Det nedadgående øko-salg af kyllinger sker i et marked, som ellers er i vækst. Danpo forsøgte sig med langsommere voksende racer og mistede millioner på det, fordi forbrugerne i høj grad vælger den billige turbokylling.

Mens de fleste borgere i øjeblikket ser frem til tre ugers sommerferie, kan Julie Rohde Birk næsten ikke vente til ferien er overstået, og hun begynder i sit nye job som forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

De rigtige efterafgrøder kan give landmænd et forspring til at komme tidligere på traktorerne i ekstremt regnfulde forår som i år, fordi rodnettet hjælper med at dræne markerne. Det viser mange års erfaring hos rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark. Vi har besøgt økolog Morten Pedersen, der hvert forår undersår markerne med syv frøsorter.

FAGLIGT TALT: Det kan være værd for nogle at overveje en minisommerbrak for at rense marken for rodukrudt. Under alle omstændigheder er det nu, man skal planlægge, hvordan man kan bekæmpe eller hæmme rodukrudt.

Makkerparret Thomas Malmkjær og Mads Volmar har fundet en opskrift, der kan holde deres økologiske slagtekalve væk fra de konventionelle stalde, så de i stedet får et liv på græs. Næsten 90 pct. af de økologisk fødte slagtekalve kommer aldrig på græs, men vokser op i stalde og sælges konventionelt.

Flere forskningsprojekter undersøger, hvordan et cirkulært system kan skabes i landbruget. Man er bl.a. ved at se på genbrug af gødningsfyldt spildevand, flere typer afgrøder og fodring af mikroorganismer med kulstof fra CO₂.

Ægproducent Lars Bredahl føler sig fastlåst i et system, der har for rigide regler om hønseracer, og hvor producenterne får for lidt for deres æg, fordi det handler om at producere mest muligt for færrest penge. Regningen ender ét sted, siger han, og det er hos hønsene, der må betale med velfærden.