Mark og stald

Den autonome soldrevne landbrugsrobot, Farmdroid, var oprindeligt udviklet til økologien. Men nu satser det danske firma stort på en model, der bruger sprøjtegift. Med en investering på omkring 80 millioner kroner vil de lancere den seneste model i det konventionelle landbrug, der kan bruge pesticider med et nyt mikrosprøjtesystem.

Et nyt studie viser, hvordan træstriber ved landbrugsmarker tiltrækker flere arter af svirrefluer, som både bestøver afgrøderne og spiser skadedyr.

Ifølge myndighederne er det muligt for økologer at holde deres dyr på stald for at undgå smitte med bluetongue - der er dog en række krav, de skal opfylde, og det skal dokumenteres i bedriftens logbog.

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

FAGLIGT TALT: Det er nu, grovfoderet kommer til eksamen. Som en jerseyavler sagde til mig engang: »Efter jeg er skiftet fra stor race til jersey, er jeg blevet hysterisk med grovfoderkvaliteten«.

I den regenerative jordbrugsbevægelse cirkulerer der en grov forsimpling om, at landbrugere ikke bør pløje overhovedet. Men under danske vilkår er ploven altså ikke den klimaskurk, den bliver gjort til, vurderer konsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Mælkeproducent Gert Glob Lassen solgte for syv år siden sin plov. Det har krævet helt nye måder at arbejde på i marken, men efter både nederlag og læring, begynder arbejdet at bære frugt, og der er nu en synlig gevinst i jorden.

Når landbrugsjordens tilstand skal forbedres, er det afgørende at få hjælp fra det, nogle landmænd kalder for deres ”kammerater under jorden.” I det mikrobielle univers under jordoverfladen kæmper svampe, bakterier og andre mikrober for at hjælpe regenerative landbrug med at opbygge muldlaget og sikre fremtidens stabile udbytter.