Efterafgrøder

En ny app giver et samlet overblik over efterafgrøde-arter og kan samtidig bruges til sammensætning af blandinger og beregning af udsædsmængder.

Det kan være en udfordring at vedligeholde kulstofindholdet i et grøntsagssædskifte, men økologisk grøntsagsavler Peter Bay har gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaido-græskar.

FAGLIGT TALT: Selv om efterafgrøden måske ikke ser ud af meget over jordoverfladen, kan den stadig bidrage med en god forfrugtsværdi.

Med paraplyen i hånden og fødderne solidt plantet i gummistøvlerne var 22 landmænd sammen med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug i marken for at se på efterafgrøders betydning for klimaet.

En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.

De foreløbige konklusioner fra et demoforsøg viser, at der kan spares på både udsædsmængden og jordbehandlingen, jo tidligere en efterafgrøde sås.

FAGLIGT TALT: En god efterafgrøde begynder med en såning i et godt såbed. Og drejer det sig om efterafgrøder etableret efter høst, er tidlig såning en del af succesen.

Med en lånt no-till såmaskine bliver direkte såning af vekselhvede afprøvet i perserkløver hos Ellinglund Økologi ved Silkeborg.

Efterafgrøder er uundværlige, hvis man ønsker at bevare jordens kulstofindhold i et grøntsagssædskifte. Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man i flere år haft held med at etablere efterafgrøder i grøntsagerne.

KRONIK: Sædskifter er en af de bedste og mest anerkendte metoder for at skabe bæredygtige dyrkningssystemer. Bælgplanter - både bælgsæd og græsmarksbælgplanter - og efterafgrøder giver en bedre næringsstofudnyttelse og reducerer behovet for gødning.