Efterafgrøder

Gennem nye forsøg fra Aarhus Universitet bliver det nu undersøgt, om efterafgrøder kan bruges i biogasanlæg, uden at nitratudvaskningen bliver øget

Efterafgrøder med over tre meters vækst over og under jorden har de seneste to år nærmest revolutioneret dyrkningen af markerne omkring Gram Slot. "Det her er jo en måde, hvor vi som økologer kan komme over i pløjefri dyrkning," siger Gram Slots ejer.

Det skader mere, end det gavner, at intensivere landbrugsdriften, konkluderer forskere efter at have undersøgt dyrkningsmetoder i både økologisk og konventionel jord. Mindre jordbearbejdning og flere efterafgrøder med kløver er vejen frem.

Hvis efterafgrøder reflekterer mere lys end bar jord, kan de spille en positiv rolle som klimaindsats i landbruget.

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

FAGLIGT TALT: Efterafgrøderne kan deles op i to typer: De pligtige og de sjove efterafgrøder. Tænk over det når markplanen finpudses.

En ny app giver et samlet overblik over efterafgrøde-arter og kan samtidig bruges til sammensætning af blandinger og beregning af udsædsmængder.

Det kan være en udfordring at vedligeholde kulstofindholdet i et grøntsagssædskifte, men økologisk grøntsagsavler Peter Bay har gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaido-græskar.

FAGLIGT TALT: Selv om efterafgrøden måske ikke ser ud af meget over jordoverfladen, kan den stadig bidrage med en god forfrugtsværdi.

Med paraplyen i hånden og fødderne solidt plantet i gummistøvlerne var 22 landmænd sammen med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug i marken for at se på efterafgrøders betydning for klimaet.