Efterafgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

FAGLIGT TALT: Efterafgrøderne kan deles op i to typer: De pligtige og de sjove efterafgrøder. Tænk over det når markplanen finpudses.

En ny app giver et samlet overblik over efterafgrøde-arter og kan samtidig bruges til sammensætning af blandinger og beregning af udsædsmængder.

Det kan være en udfordring at vedligeholde kulstofindholdet i et grøntsagssædskifte, men økologisk grøntsagsavler Peter Bay har gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaido-græskar.

FAGLIGT TALT: Selv om efterafgrøden måske ikke ser ud af meget over jordoverfladen, kan den stadig bidrage med en god forfrugtsværdi.

Med paraplyen i hånden og fødderne solidt plantet i gummistøvlerne var 22 landmænd sammen med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug i marken for at se på efterafgrøders betydning for klimaet.

En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.

De foreløbige konklusioner fra et demoforsøg viser, at der kan spares på både udsædsmængden og jordbehandlingen, jo tidligere en efterafgrøde sås.

FAGLIGT TALT: En god efterafgrøde begynder med en såning i et godt såbed. Og drejer det sig om efterafgrøder etableret efter høst, er tidlig såning en del af succesen.

Med en lånt no-till såmaskine bliver direkte såning af vekselhvede afprøvet i perserkløver hos Ellinglund Økologi ved Silkeborg.