Store æg presser hønerne: De fleste render rundt med brækket brystben

I årtier har ægproduktionen fremavlet høner til at lægge et unaturligt højt antal æg: I naturen lægger en vild høne ca. 20 æg årligt, mens en produktionshøne lægger knap ét æg om dagen.

Nu viser ny forskning fra Københavns Universitet, at hønerne i landbruget bliver så pressede, at ca. 85 pct. af dem render rundt med brud på brystbenet; de store æg presser efter alt at dømme deres kroppe indefra og forårsager bruddet.

"Vi vidste godt, at der var et problem, men vi havde bestemt ikke forventet, at det nærmest gælder for alle høns i landet. De her dyr har ondt, både når bruddet sker og efterfølgende, så det er et voldsomt dyrevelfærdsproblem, vi står med her," siger adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab i en pressemeddelelse.

Hun forklarer, at problemet dog ikke kun er i danske høns men observeres i de lande, hvor man kigger efter det.

Går med flere brud

Sammen med professor Jens Peter Christensen har hun undersøgt næsten 4.800 høns fordelt på 40 flokke for brud på brystbenet og fundet brud hos næsten 4.100 af dem.

Bruddene ses i alle produktionsformer - uanset om hønerne er i bure eller er økologiske, skrabe- eller frilandshøner. 80,7 pct. af høner i berigede bure har brud på brystbenet, og hver høne har i gennemsnit to brud, for skrabehøner har 90,1 pct. brystbensbrud, og i gennemsnit har hver høne 2,9 brud, mens det blandt økologiske og fritgående høner er 87,5 pct., som render rundt med brud, og hver høne har i gennemsnit 2,6 brud.

"Det er med andre ord et problem, som gennemsyrer produktionen på alle leder og kanter," siger Jens Peter Christensen og forklarer, at den måde frakturerne ser ud på, stemmer overens med, at deres kroppe simpelthen bliver presset indefra af for store æg.

Og fordi hønerne ikke kan få brystbenet i gips eller holde det i ro, heler det formentlig rigtig dårligt og giver dem længerevarende smerter, vurderer han.

Forskerne har undersøgt, hvilke risikofaktorer, der spiller ind på bruddene, og den overordnede konklusion lyder, at jo større æggene er, og jo mindre hønerne er, desto større bliver problemet.

"Deres kroppe bliver simpelthen for presset, fordi de er avlet til at være små og lægge mange, store æg. Samtidigt ved vi, at brystbenet er lang tid om at blive færdigforbenet. Det problem tager desværre en del generationers hønseavl at løse,” siger Jens Peter Christensen.

Landmændene behøver dog ikke vente flere år på at forsøge at afhjælpe problemet - hvis man udskyder æglægningen i nogle uger, vil hønerne være blevet mere robuste og brystbenet mere solidt, hvilket mindsker risikoen for brud. Ida Thøfner mener ikke, at det vil føre til tab på bundlinjen, da de samlet set vil lægge æg i lidt længere tid med denne strategi.