Kvæg påvirker Jordens klima og naturlige miljøer, selvom folk på nettet spreder en fejlopfattelse af det modsatte

Denne artikel er oprindeligt publiceret på det videnskabelige medie Science Feedback

Af: Darrik Burns, miljøgeolog (BSc) fra Western Washington University, USA

Kvægbestanden er eksploderet, siden mennesket gjorde dem tamme for ca. 10.000 år siden. Og en stor del af væksten er sket for relativt nyligt: Fra 1961 til 2022 - bare en brøkdel af tiden siden domesticeringen - voksede kvægbestanden fra 942 mio. til 1,5 mia. på verdensplan - en stigning på ca. 63 pct.

Og selvom mennesket uden tvivl har nydt godt af denne vækst på mange måder, såsom forbedret fødevaresikkerhed, har der også været en række negative konsekvenser for jordens klima og naturlige miljøer. Kvæg er f.eks. den største kilde til udledning af drivhusgasser blandt alle husdyr og er ansvarlig for ca. 63 pct. af husdyrsektorens samlede udledning.

De tre vigtigste drivhusgasser, der udledes fra kvægproduktion - kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O) - bidrager til den globale opvarmning, hvilket har adskillige konsekvenser for menneskers liv. På trods af beviserne fortsætter misforståelser med at cirkulere på de sociale medier. Som vi (på Science Feedback, red.) for eksempel viste i en nylig gennemgang, har virale påstande i høj grad undervurderet eller helt misforstået klimakonsekvenserne af kvægproduktion.

Når vi hører ordet 'ko' eller 'kvæg', er det let at forestille sig landbrugsdyr, der går frit omkring på sunde, grønne græsgange. Det er trods alt det, mange af os ser i reklamer og - for dem, der bor i byområder - den lille eksponering, de måske får, når de kører forbi gårde i landområder.

Viral misinformation på nettet har også vildledt folk ved at vise billeder af køer på græs for at antyde, at køer for det meste lever i naturlige områder (som græsarealer) og ikke kan påvirke jordens klima negativt. Men i mange tilfælde er det langt fra virkeligheden, at kvæg lever under sådanne produktionsforhold, og det undervurderer i høj grad, hvordan kvægdrift påvirker den naturlige verden.

I USA anslås det f.eks., at størstedelen af kvæg opdrættes på fabriksfarme. Det er blevet anslået, at omkring 75 pct. af kvæget - 66 millioner af dem - i 2022 blev opdrættet på fabriksfarme i USA.

Selvom der ikke er nogen enkelt definition på 'fabriksfarme', omfatter disse farme generelt dyrefoderanlæg, som ifølge den amerikanske miljøstyrelse Environmental Protection Agency (EPA) betyder, at kvæg holdes indenfor som minimum på deltid (45 dage eller mere om året) på arealer eller faciliteter, der ikke opretholder afgrøder, vegetation, fodervækst eller rester efter høst. I stedet er disse såkaldte feedlot-bedrifter afhængige af foder med højt input (som majs), der dyrkes andre steder. Disse bedrifter er langt fra at være "sunde, grønne græsgange".

I virkeligheden varierer kvægproduktionsmetoderne meget, både når man sammenligner opdrætsmetoder af samme type (f.eks. én type afgræsning med en anden type afgræsning) og forskellige typer (f.eks. græsning med fabriksfarme). Derfor er det ikke så ligetil at sammenligne konsekvenserne af disse metoder, som det måske ser ud til. Heldigvis har klimaforskere analyseret forskellige metoder og opsummeret nogle af de vigtigste forskelle i klima- og miljøpåvirkningerne.

I et fagfællebedømt studie fra 2015, der blev offentliggjort i Environmental Research Letters, analyserede klimaforskere f.eks. klimaeffekterne af oksekød ved at se på forskellige tidsskalaer (op til 1.000 år fra i dag) og produktionsmetoder.

Som forfatterne af artiklen forklarer:

"Det konkluderes, at visse former for produktion af oksekød på græs har væsentligt lavere klimapåvirkning end foderanlægssystemer. Men græsningssystemer, der kræver betydelig syntetisk gødning, input fra tilskudsfoder eller skovrydning for at skabe græsarealer, har væsentligt større klimapåvirkning på alle tidsskalaer end de analyserede fodrings- og mejeri-relaterede systemer."

Med andre ord har nogle kvægbedrifter med græsning en meget lavere klimapåvirkning end fodringsanlægssystemer (f.eks. fabriksfarme), men ikke alle.

Og hvorfor er det så vigtigt? I de senere år har der spredt sig misinformation på nettet, som let kan vildlede folk til at misforstå, hvordan noget tilsyneladende naturligt og godartet som kvæg skulle påvirke Jordens klima.

I de senere år er memes om kvæg gået viralt på de sociale medier, hvor man ofte bruger udvalgte billeder af kvæg i naturlige omgivelser (som en grøn græsmark) til at hævde, at "kvæg ikke kan påvirke jorden". Det er forkert på to måder: Det antyder, at kvæg på græs ikke har nogen klima- eller miljøpåvirkning (hvilket er forkert), og at kvæg for det meste er på græs (hvilket også er forkert).

Som vi forklarede i sidste afsnit, er der steder som USA, hvor titusindvis af dyr opdrættes på fabriksfarme og ikke på græsarealer, så antagelsen om, at alt kvæg lever på græs, udelukker en stor del af kvægbrugene. For det andet har undersøgelser vist, at selvom nogle afgræsningssystemer har en lavere klimapåvirkning end fodringsanlægssystemer, så er nogle faktisk værre.

Bag påstanden om, at "græsarealer er uskadelige", ligger en forestilling om, at naturlige ting altid er gode. Det kaldes en "appel til naturen"-fejlslutning. Der er utallige eksempler på, hvorfor det er forkert at hævde, at alle ting i naturen er gode.

Et indlysende eksempel ville være en giftig plante - noget, der er naturligt, men også klart farligt. På samme måde kan en massiv tsunami - noget, der er naturligt - ødelægge kystbyer, men blive betragtet som "god" i henhold til den fejlagtige logik. Så selvom græssende kvæg ser "naturligt og godt" ud, betyder det ikke, at det er uden konsekvenser.

De faktiske videnskabelige beviser er mere komplekse, men den overordnede konklusion er klar: Kvægbrug påvirker Jordens klima og naturlige miljøer. Vi forklarer hvordan nedenfor.

Kvægbrug påvirker naturen på to måder: ved direkte påvirkning af naturlige miljøer gennem aktiviteter som skovrydning og jordforringelse og via en bredere påvirkning af Jordens klima gennem udledning af drivhusgasser (f.eks. CO₂, CH₄ og N₂O) både fra kvæget selv og fra landbrugsdriften.

Kvæg producerer f.eks. en betydelig mængde metan på grund af deres drøvtyggerfordøjelsessystem, som fermenterer de fødevarer, de spiser, og producerer metan, som primært udledes gennem bøvser. Selv om det er en naturlig proces, er der over 1,5 mia. kvæg, som tilsammen frigiver over 100 mio. ton metangas om året. Til sammenligning er det 80 pct. af den anslåede samlede mængde metan, der udledes af olie (petroleum), naturgas, kul og biobrændsel tilsammen - eller ca. 18 pct. af den årlige globale metanudledning fra både menneskelig aktivitet og naturlige kilder.

Samlet set er metan den næstvigtigste drivhusgas, der bidrager til klimaforandringerne, og 60 pct. af metanudledningerne kommer fra menneskelig aktivitet. Kvægproduktionen producerer også N₂O undervejs i livscyklussen fra dyr til fødevareprodukt; det kan frigives fra landbrugsjord, fra produktionen af foder til kvæg og gennem nedbrydning af gødning. Og endelig produceres CO₂ gennem de forskellige energiinput, der kræves i opdræt af kvæg og den efterfølgende produktionen af fødevarerne.

Disse drivhusgasser opvarmer jorden gennem strålingspåvirkning (se kilde 1, 2 og 3) - en proces, som kort fortalt fanger noget af den udgående infrarøde stråling (varme), der ellers ville slippe ud i rummet, som vi har beskrevet i en tidligere gennemgang.

Der er forskellige måder at vurdere, hvordan disse udledninger påvirker Jordens klima. Fordi hver gas har forskellig levetid i Jordens atmosfære, omregnes udledningerne ofte til det, der kaldes 'CO₂-ækvivalenter'. Denne metode gør det muligt at standardisere andre gasser end CO₂ for at bestemme deres globale opvarmningspotentiale.

Ved hjælp af denne metode analyserede Our World in Data data fra et fagfællebedømt studie fra 2018 offentliggjort i Science og fandt, at hvert kilo oksekød (fødevareprodukt), der produceres, udleder ca. 99,5 kg CO₂-ækvivalenter. Det er næsten et forhold på 1:100 mellem producerede fødevarer og udledte CO₂-ækvivalenter. Til sammenligning udleder produktionen af 1 kg fjerkrækød (f.eks. kylling) 9,9 kg CO₂-ækvivalenter - ca. 10 gange mindre end oksekød.

Selvom CO₂-ækvivalenter er en nyttig metode til at sammenligne udledninger på, mener nogle klimaforskere, at man ved at beregne den opvarmning, der er forbundet med hver type gas, får en mere robust vurdering af de klimaskader, de kan forårsage. Det skyldes, at hver af disse gasser har forskellige levetider og effekter i Jordens atmosfære over forskellige tidsskalaer.

Metan har f.eks. en kort levetid i Jordens atmosfære, men er en meget potent drivhusgas. I Jordens atmosfære har metan en gennemsnitlig levetid på 12 år, mens CO₂ kan eksistere i århundreder. Det er let at tro, at det betyder, at metan ikke er et problem for den globale opvarmning, men det ville være at ignorere det faktum, at metan-emissioner er vedvarende, og at deres drivhuseffekt er stærkere end CO₂ på kort sigt.

Som forklaret af amerikanske EPA:

"Selvom CO₂ er mere udbredt og forbliver i vores atmosfære i længere tid, er metan mere skadeligt. Faktisk er metan som drivhusgas 28 gange kraftigere end CO₂ på en 100-årig tidsskala og 80 gange kraftigere over 20 år."

Med disse forskelle i tankerne fremskrev klimaforskere 1.000 års fremtidig opvarmning ved at se på bidragene fra de enkelte drivhusgasser ved forskellige metoder til kvægproduktion og under forskellige udledningsscenarier (i stedet for at sammenligne CO₂-ækvivalenter).

De brugte scenarier til at sammenligne produktionsmetoder: Den ene var en græsningsmodel ("brasiliansk græsning uden skovrydning"), der skal repræsentere en rent græsfodret produktion, og den anden en intensiv foderproduktionsmodel ("midwest feedlot"), som indebærer et højt forbrug af kunstgødning og større afhængighed af maskiner.

Som vist i denne figur modellerede de herefter udledninger og den tilhørende opvarmning fra disse metoder under forskellige forhold: både ved fortsat oksekødsforbrug og ved en gradvis udfasning af forbruget (figur 1). Som forskerne forklarer:

"De to udfasningsscenarier viser, at opvarmningen forårsaget af CH₄ og N₂O er reversibel, mens opvarmningen fra CO₂ ikke er det (i hvert fald ikke inden for en tidshorisont, der er relevant for menneskelige samfund).”

Selv om der er åbenlyse usikkerheder ved at fremskrive temperaturpåvirkninger så langt ud i fremtiden, afslører modellerne meget vigtige aspekter af udledninger og opvarmning fra kvægproduktion. For eksempel viser figur 1 den meget stærkere opvarmningseffekt af metan på kort sigt og den lange levetid og indflydelse af CO₂ på lang sigt.

Dette er tydeligt i "udfasningsgraferne", da linjen, der viser opvarmning på grund af CO₂, stiger støt, mens metan stiger pludseligt og derefter hurtigt falder, efter at oksekødsforbruget er udfaset. (Se den stejle "bakke" efterfulgt af et langt udløb i figuren).

Det er gode nyheder, i den forstand at et lavere kødforbrug kan afbøde noget af opvarmningen. Men graferne, der viser et scenarie, hvor oksekødsforbruget fortsætter i et stabilt tempo, illustrerer, at metan - selv om det er en kortlivet drivhusgas - fortsætter med at opvarme jorden, hvis den fortsat udledes, som det fremgår af den stadigt stigende opvarmning i de nederste grafer i figuren.

Muligheden for at vende den relaterede globale opvarmning i disse scenarier afhænger af et gradvist fald i oksekødsforbruget. Dette er noget af en stor antagelse, da Jordens befolkning i øjeblikket vokser, og som disse forskere forklarer:

"Medmindre der sker store kulturelle ændringer eller politiske tiltag, der skal modvirke kødforbruget, er det sandsynligt, at oksekødsforbruget vil stige i fremtiden som følge af befolkningstilvækst og den øgede per capita-forbrug, der typisk følger med stigende velstand (se kilde 1 og 2)."

Hvad sker der, hvis både befolkningen og forbruget fortsætter med at vokse? I et studie fra Environmental Research Letters fra 2015 forklarer forskere, at:

"Alle former for oksekødsproduktion har alvorlige klimaeffekter, når de skaleres op til maksimale produktionsniveauer svarende til det nuværende amerikanske forbrug pr. indbygger i en verdensbefolkning på 10 milliarder."

Dog er de langsigtede klimaeffekter ikke den eneste bekymring ved kvægproduktion. Der er også direkte miljøpåvirkninger, som vi vil diskutere nedenfor.

Selvom der er stor forskel på miljøpåvirkningen fra forskellige kvægproduktionsmetoder, har undersøgelser vist, at oksekød har den største miljøpåvirkning af alle kødprodukter.

I et studie fra 2010, der blev offentliggjort i Livestock Science, så man f.eks. på 16 fagfællebedømte studier om miljøpåvirkningen fra produktionen af forskellige animalske produkter. De artikler, man gennemgik, omfattede livscyklusanalyser - en måde at måle påvirkningerne i løbet af et produkts hele livscyklus (dvs. fra 'vugge til grav') - for produktion af svinekød, kylling, oksekød, mælk og æg. Efter at have gennemgået disse artikler konkluderede forskerne, at ét kg oksekød havde det højeste arealforbrug og energibehov, "efterfulgt af produktion af ét kg svinekød, kylling, æg og mælk".

Kvægbrug kan optage store arealer til at græsse og leve på, og nogle steder skaber man disse arealer gennem skovrydning. Som forklaret i et 2024 Nature Sustainability-studie: "Husdyrhold på land er en af de tre vigtigste drivkræfter bag ændringer i arealanvendelsen og den største enkeltstående drivkraft bag tab af levesteder (se kilde 1 og 2).

I Brasilien - som er verdens næststørste producent af oksekød (efter USA) - er der 2,5 mio. landmænd, som hovedsageligt arbejder med græsningsbaserede kvægproduktionssystemer. Som forklaret i et fagfællebedømt studie fra 2021 udgivet i Global Environmental Change:

"Afskovning af det brasilianske Amazonas udgør en af de største udfordringer for de globale bevaringsmål. Mere end 780.000 km² skov er gået tabt i de sidste 30 år, hvilket forårsager næsten halvdelen af Brasiliens kulstofemissioner og tabet af 2.000 arter (se også SEEG (2018) og INPE (2020)). Udvidelse af græsarealer til kvægproduktion er den vigtigste drivkraft for skovrydning og er blevet sat i forbindelse med 80 pct. af rydningen (se også anden kilde her)".

Kvægproduktion kan også forårsage forsuring (tilførsel af sure forbindelser til miljøet) og eutrofiering (ophobning af for mange næringsstoffer i vandområder). Eutrofiering opstår, når et overskud af næringsstoffer kommer ind i vandområder som floder og søer, hvilket forrykker den naturlige balance i disse økosystemer og forårsager ting som giftig algeopblomstring. Kvægbrug kan forårsage eutrofiering, når overskydende kvælstof (N) og fosfor (P) frigives fra kvægets urin og afføring til nærliggende vandløb. Gødning fra kvæg kan også frigive ammoniak (NH₃) og forårsage forsuring af jorden, hvilket har negative virkninger på planter og mikroorganismer.

En af de vanskelige dele af denne debat er, at kost - i modsætning til andre personlige valg for at hjælpe planeten, som f.eks. transportformer - direkte påvirker vores helbred. Da kostvaner er meget vigtige både personligt og kulturelt, er en 100 pct. global indførelse af en bestemt kost urealistisk og potentielt endda kontraproduktiv i forhold til nogle menneskers sundhedsmål.

Der er dog klare beviser for, at visse former for kost er bedre end andre til at reducere klimapåvirkningerne. En undersøgelse fra 2018 gennemgik 38.700 gårde og 1.600 forarbejdningsvirksomheder, emballagetyper og detailhandlere i forhold til fem miljøindikatorer og fandt: "Det mest slående er, at påvirkningen fra de animalske produkter med den laveste påvirkning typisk overstiger påvirkningen fra vegetabilske erstatninger, hvilket giver nye beviser for betydningen af kostændringer."

I en tidligere gennemgang samarbejdede klima- og sundhedsteamene hos Science Feedback om at undersøge påstande om, hvordan visse kostformer kan forbedre dit helbred og reducere klimapåvirkningerne. Den tydeligste konklusion var, at en fleksitarisk kost - en kost, der er centreret om at indtage en større andel af plantebaserede fødevarer end animalske proteiner - kan forbedre dit helbred og reducere udledningen af drivhusgasser.

En gruppe kaldet EAT-Lancet Commission - 37 førende forskere fra flere forskellige discipliner og 16 lande - samarbejdede om at etablere det, de kalder 'Planetary Health Diet', som kommissionen beskriver som en "plantebaseret kost, hvor fuldkorn, frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter udgør en større del af de fødevarer, der indtages". De forklarer, at selvom kød og mejeriprodukter stadig er vigtige dele af kosten, udgør de en meget mindre del af kosten end de fødevarekategorier, der er nævnt ovenfor.

For dem, der ønsker at foretage kostændringer, er der heldigvis et stort overlap mellem, hvad der er godt for vores helbred og for miljøet. Det forklarer Dr. Harry Aiking, Visiting Fellow ved Vrije Universiteit Amsterdam, som forsker i bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug:

"Omkring 80 pct. af de fødevarer, der er gode for menneskers sundhed, er også gode for miljøet."

Bortset fra at ændre menneskets kostvaner har forskere foreslået andre afbødningsstrategier, f.eks.:

• Kulstofbinding (f.eks. ved at reducere afskovningen eller genplante træer i afskovede områder).

• Kostjusteringer for kvæg (en undersøgelse har vist, at brugen af tang i køernes kost reducerede deres metanudledning med 67 pct.)

• Øget produktivitet hos husdyr for at reducere emissionsintensiteten (bedre praksis for husdyrproduktion kan reducere emissionerne med 20 til 30 pct. ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO)

• Bedre integration af husdyr i den 'cirkulære bioøkonomi' ved at recirkulere spildt energi og materialer tilbage i husdyrproduktionssystemet (f.eks. kan fødevarer, der spildes af mennesker, bruges til husdyr).

Men som altid, når en løsning i stor skala skal implementeres, er det første skridt at sikre, at folk først forstår det aktuelle problem. I tilfældet med kvægproduktion betyder det, at der skal spredes nøjagtige oplysninger om omfanget af de klimaudfordringer, som denne verdensomspændende industri udgør.

Konklusionen er, at kvægproduktion har en af de største indvirkninger på vores klima og naturlige miljøer sammenlignet med alle andre husdyr og fødevareprodukter generelt. De kan have direkte konsekvenser gennem skovrydning og jordforringelse, men også langsigtede konsekvenser for jordens klima gennem udledning af drivhusgasser (kuldioxid, metan og lattergas), som opvarmer vores planet. Der er flere udfordringer, når man skal tackle dette problem.

Først og fremmest er problemet komplekst: Kvægs klima- og miljøpåvirkning har store variationer i påvirkningen både mellem landbrug af samme type (græsning vs. græsning) og forskellige typer (græsning vs. fabriksproduktion).

Hvis alle var klar over disse problemer, ville det måske være lettere at finde løsninger, men der spredes fortsat misinformation på nettet, som misforstår denne virkelighed og forsimpler problemet ved hjælp af fejlslutninger som "køer er naturlige og kan derfor ikke forårsage nogen skade". De, der falder for denne misinformation, kan foranlediges til at tro, at kvæg er ubetydeligt, og undervurderer dermed i høj grad deres indvirkning på Jorden.

Så selv om klimaforskere har fundet måder at afbøde klimaudfordringerne fra kvægproduktion på, bliver folk vildledt - eller vildleder andre - til at tro, at der slet ikke er noget problem. Og de, der ikke ser et problem, der skal løses, vil sandsynligvis ikke søge eller deltage i løsninger. Der er allerede mange afbødende foranstaltninger, som klimaforskere har foreslået, f.eks. at recirkulere spildt menneskeføde tilbage til husdyrproduktionen, at ændre menneskers kostvaner (f.eks. at spise mindre kød) og meget mere. Men et vigtigt skridt i retning af at implementere løsninger er at sikre, at folk har adgang til nøjagtig information og videnskabelige fakta, så de kan forstå de realiteter, vi står i nu og i fremtiden.

Kronikken er oversat og forkortet af redaktionen. Flere figurer er udeladt, men kan ses ved at følge linket til Science Feedback. Fodnoter i den originale tekst er erstattet af direkte links i teksten.