Kød fra malkekvæg har lavere klimaaftryk end fra kødkvæg

Store naturarealer bliver i disse år udlagt til naturpleje med afgræsning af kvæg – til gavn for blandt andet biodiversiteten.

Problemet er bare, at den øgede biodiversitet har en pris, fordi plejerne, oftest ammekøer af kødracer, udleder metan. Men nu viser nye undersøgelser, at det samlede klimaaftryk pr kg oksekød kan sænkes, hvis ammekøer af kødkvægsracer bliver udskiftet med kalve fra malkekvægsbesætninger.

"En hurtig løsning kunne være at sige: ”Jamen, vi skal af med ammekøer, fordi det er dem, der udleder mest,” siger Martin Øvli Kristensen, der er specialkonsulent ved Seges Innovation.

Konklusionerne fra den store Seges-undersøgelse fremlagde han under årets Kvægkongres i Herning.

I undersøgelsen har Seges kortlagt klimaaftrykket fra den samlede danske oksekødsproduktion, og konklusionen er, at klimaaftrykket fra alt dansk oksekød ligger på 17,9 kg. CO2e pr. kg. slagtekrop.

Stor forskel

Men undersøgelserne har altså også vist, at der er stor forskel på CO2e-udslippet fra kød fra malkebesætninger og kød fra ammekøer, der udelukkende producerer kød.

Malkekvæg har nemlig en dobbeltfunktion, fordi de også leverer mælk og mælkeprodukter, og derfor kan klimaaftrykket fordeles til mælken og dermed bliver klimaaftrykket pr. kg kød lavere.

"Kød fra ammekøerne ligger på omkring 30,1 kg CO2e per kg. slagtekrop, og kødet ud fra malkekvæg ligger omkring 15,2 kg CO2e pr. kg. slagtekrop. Så cirka halvdelen," siger Martin Øvli Kristensen.

Fokuserer kun på klima

Kortlægningen af klimaaftrykket fra dansk okseproduktion er lavet for at give et databaseret indspark i debatten om danske kvægs rolle i klimadebatten. Her bliver der fokuseret på to overordnede systemer: Malkekvægssystemet og ammeko-systemet.

Undersøgelsen forholder sig kun til fakta om klimaaftrykket fra kvæg, og kigger ikke ind i andre værdier som biodiversitet og dyrevelfærd – der er kærneværdier i økologien.

"Man kan derfor godt diskutere, om det hele skal være så højeffektivt, eller om der også skal være plads til naturpleje og de positive aspekter, som ammekøerne jo bidrager med, når de går ude. Men det kunne jo også være, at vi lukkede krydsningskalve, stude for eksempel, ud på nogle naturarealer. Vi har ikke testet det, men det kunne være interessant at undersøge, om f.eks. en krydsning af en Holstein og en Angus kunne gå på de arealer, hvis en ren Angus kan? Så kunne man jo forestille sig, at de også kunne bidrage til noget biodiversitet," siger Martin Øvli Kristensen.

Kan overføre nogle gener

Malkekøerne er som udgangspunkt ikke bygget til naturpleje, men via inseminering kan det lade sig gøre at overføre nogle af generne fra de traditionelle kødkvægsracer.

Sæden til inseminering kan kønssorteres, og det betyder, at mælkeproducenterne kan sikre sig, at deres bedste malkekøer får kviekalve, der kan få et liv som malkeko, mens de øvrige køer kan insemineres med sæd fra kødkvægsracer, der giver tyrekalve.

Dermed kan en kalv altså f.eks. blive halv hereford eller angus og dermed være mere robust til et liv i naturen og samtidig give et større kødudbytte.

Flere krydsninger på græs

Faktisk går udviklingen allerede mod, at der kommer flere og flere malkekvægskrydsninger på græs, som altså er mindre CO2e-belastende.

Det mener forpersonen for Kød- og Naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening, Carsten Sørensen, der selv arbejder som økologirådgiver.

"Flere og flere dyr i økologiske malkebesætninger bliver allerede nu krydset med kødkvæg, og mange af dem bliver også brugt til afgræsning på marker og naturarealer. Så det er en udvikling, der allerede er fulgt i kølvandet på især kønssortering af sæd. Og det er jo fint i tråd med resultaterne fra Seges," siger Carsten Sørensen.

Han betvivler heller ikke, at CO2e-tallene fra Seges-undersøgelsen er rigtige, men påpeger, at der kan være nogle praktiske udfordringer forbundet med at lukke malkekvægskrydsninger på græs.

"Man skal for eksempel være forsigtig med at sætte krydsninger ud på rene naturplejearealer med stor biodiversitet, fordi der for eksempel kan være risiko for, at dyrene angribes af parasitten leverikte, som nogle af de rene kødracer er modstandsdygtige over for. Så der vil stadigvæk være behov for de rene kødkvægsracer i naturplejen," vurderer han og tilføjer:

"Krydsningskalve egner sig bedst til rene agergræsmarker eller områder med overvejende græs."

Han efterlyser mere forskning i, hvilke krydsningsracer der klarer sig bedst i naturen – om det for eksempel er krydsninger mellem malkekøer og hereford eller angus.

Økolog Ole Andresen er en af de landmænd, der i årevis har opkøbt kalve fra økologiske malkebesætninger til afgræsning. Kødet sælger han til restauranter i København.

Supertanker skal vendes

Lige nu har han 300 slagtekalve, hvor nogle er rene malkeracer, mens mange andre er krydset med hereford. Hans filosofi har fra starten været at udnytte det potentiale, der er i overskudskalvene fra malkebesætningerne. I starten var det rene malkeracer, han satte på græs, men nu er der også mange krydsninger imellem.

"Især med mulighed for sædsortering kan vi jo egentlig designe kalvene, så de passer i landskabet og den type afgræsning, de skal lave. Jeg har selv fået krydset hereford ind i de slagtekalve, jeg skal bruge til naturgræsning, men er det kløvergræsser, der skal afgræsses, kan man jo f.eks. sørge for at krydse med franske kødracer, som passer bedre ind her og giver et større udbytte," forklarer han.

Han mener dog, at der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, og det kræver, at der bliver skabt kontakter og tænkt anderledes og systematisk helt fra kvægkonsulenten til mælkeproducenten og videre til dem, der sætter malkekøernes kalve på græs

"Det er en supertanker, der skal skifte kurs, men den bevægelse er også allerede i gang," forsikrer han.

Eksport af færre kalve

Bliver der brugt færre dyr af rene kødkvægsracer og flere og flere malkekvægskrydsninger med det stadigt voksende behov for kvæg i naturplejen, bliver der måske efterspørgsel på de mellem 40.000 og 50.000 slagtekalve, der hvert år bliver eksporteret til Nederlandene. Og samtidig kunne importen af kød måske reduceres.

"Vi har ret godt billede af, hvor mange kalve vi eksporterer, og hvis vi nu holdt dem herhjemme, hvor meget kunne vi så egentlig producere i forhold til, hvad vi køber ind?" spørger Martin Øvli Kristensen.

Den optimale klimakalv

Ud fra undersøgelsernes data – og derfor uden hensyn til økologi, dyrevelfærd og biodiversitet – har Martin Øvli Kristensen et bud på opskriften på det mest klimavenlige danske oksekød - og det er dårligt nyt for økologiske kødkvægsproducenter.

Fremtidens mest klimavenlige kalv findes nemlig ifølge beregningerne i den intensive konventionelle slagtekalvsproduktion. En kalv, der aldrig kommer på græs, og som lever af foder, der kunne være brugt til mennesker.

"I dag er det ikke tilladt at tildele foderadditivet Bovaer til slagtekalvene, men der arbejdes på, at det også skal blive lovligt til slagtekalve. Hvis vi kan tildele foderadditiver til krydsningskalve fra mælkebesætningerne, så vi får reduceret metan, og samtidig vælger en konventionel slagtekalveproduktion med højintensivt kraftfoder i fodringen, så har man det laveste klimaaftryk," vurderer Martin Øvli Kristensen, og tilføjer, at man jo så efterfølgende kan diskutere sundhed, velfærd og biodiversitet i det.

Mindre metan på græs

Andre nye undersøgelser viser, at køer på græs udleder mindre metan – og det tæller selvfølgelig i den rigtige retning for økologisk kvæg på græs og i naturplejen. Men reduktionen i metanudslippet er meget mindre end hos den konventionelle kalv på foderadditiver. Blandt andet fordi køerne typisk kun går ude halvdelen af året.

"Hvis vi tænkte et scenarie, hvor køerne gik ude halvdelen af året, ville du reducere metanudslippet med 15 pct., hvis vi regner med 30 pct. reduktion i metan ved afgræsning, som en hollandsk undersøgelse har vist. Men med foderadditiver regner man også med en 30 procents effekt, men det er over hele året. Så det vil have en dobbelt så stor effekt," siger han og tilføjer, at der i modellen er taget højde for, at gødning fra køer på græs udleder mindre metan.

Utrygge tilhørere

Efter oplægget til kvægkongressen var en del tilhørere utrygge ved konklusionerne, fordi den kan motivere politikerne til at tilgodese konventionelle bedrifter i klimaforhandlingerne på bekostning af økologien.

"Der var nogen, der syntes, at vi var lidt hårde i det, og så den sorte skrift på væggen. Men vi har ikke taget stilling til, om det ene eller andet er mere rigtigt - vi vil gerne fremstille forskellene og på den måde bidrage til debatten. Skal man have fokus på biodiversiteten, kan vi måske kigge ind i, hvad det er for nogle dyr, vi skal sætte derud, samtidig med at vi også tilgodeser klimaaftrykket. Det kan jo godt være, at vi nogle steder kan klare naturafgræsningen med en krydsningskalv i stedet for en ammeko," siger Martin Øvli Kristensen og pointerer, at man jo stadig skal bruge ammekøer, hvis man skal have dyr at krydse malkeracerne med.