Grøn trepart

Markante udmeldinger fra røde partier om landbruget og den efterfølgende opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening har gjort Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, bekymret for, om trepartsaftalen kan eksistere efter et valg.

Flere af Klimarådets nyeste anbefalinger skaber usikkerhed og går direkte imod flere elementer i den trepartsaftale, der er i gang med at blive implementeret, mener Landbrug & Fødevarer.

Med den grønne trepart skal der ændres driftsform på 400.000 ha landbrugsareal. Innovationscenter for Økologisk Landbrug opfordrer de nye byråd til at tænke økologi ind i planerne - for hvorfor ikke bruge nogle af de udpegede arealer til at producere økologiske fødevarer?

Fodermajs er blevet en fast bestanddel af dansk mælkeproduktion, men det kommer nok til at ændre sig fremover. Det er dog muligt at producere fint foder på andre måder – selvom det kræver en anden tilgang, siger økologirådgivere.

Klimaskovfonden får en kapitalindsprøjtning på 400 mio. kr. til at omdanne mere landbrugsjord til skov og natur. Pengene skal bruges til at skrue op for tempoet i fondens opkøb af landbrugsjord, der skal skabe større sammenhængende skov og naturområder i Danmark.

DEBAT: Trepartens hovedmål er at beskytte vandmiljøet, og her er kvæg en uundværlig del af løsningen. Men flere love og regler gør det unødigt besværligt at have kvier fra malkebesætninger på sommergræs og især robuste kvægracer helårs i det åbne land.

DEBAT: De smukke ord om at fremme økologien står i grel modsætning til det faktiske indhold af det netop vedtagne tillæg til trepartsaftalen. Ud over at forringe vandmiljøets tilstand bliver økologerne låst fast som en nicheproduktion.

DEBAT: I stedet for at sælge vores kvælstofkvoter til konventionelle landmænd, bør der oprettes en fond, som vi kan sælge de ubrugte kvoter til, så de aldrig bliver brugt. Det vil gavne vores miljø og natur og fremme den økologiske produktion.

Partierne bag den nye kvælstofaftale kalder den den mest ambitiøse reduktionsaftale nogensinde, men i landbruget er modtagelsen mere lunken. Til gengæld er Danmarks Naturfredningsforening begejstret og kalder aftalen "et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster".

Der arbejdes på flere klimarelaterede værktøjer i økologien, men de skal gerne godkendes af myndighderne inden 2028, hvis de skal nå at have en effekt inden CO₂-afgiften træder i kraft i 2030.