Ny kvælstofaftale er landet, men hverken L&F eller Økologisk Landsforening er begejstrede
Partierne bag den nye kvælstofaftale kalder den den mest ambitiøse reduktionsaftale nogensinde, men i landbruget er modtagelsen mere lunken. Til gengæld er Danmarks Naturfredningsforening begejstret og kalder aftalen "et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster".
En ny kvælstofaftale er netop landet, og mens partierne bag kalder aftalen for den "mest ambitiøse" reduktion af kvælstofudledninger nogensinde, og Danmarks Naturfredningsforening ser den som et vigtigt skridt for havmiljøet, er landbrugsorganisationerne Landbrug & Fødevarer (L&F) og Økologisk Landsforening (ØL) kritiske over for flere elementer i aftalen.
Bag den står regeringen og partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, som tager skridtet til en helt ny måde at regulere markernes udledning af kvælstof til vandmiljøet: Fra at have fokus på, hvad der sker på markerne, vil man i stedet se på udledningerne af kvælstof til vandet, og hvad vandmiljøet kan holde til.
Derfor vil landbrugerne fra 2027 få en kvote for deres udledninger, ud fra hvor meget deres vandopland skal begrænse udledningerne af kvælstof til vandet.
Kvælstofkvoterne justeres, i takt med at der kommer nye målinger af, hvor meget kvælstofudledning vandmiljøet kan klare, og i takt med at landmændene omlægger til natur.
Det her er et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster.
— Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Den nye reguleringsmodel indebærer et højere reguleringstryk på ca. 7.900 ton kvælstof. Herudover hentes yderligere ca. 1.700 ton fra kvælstofreducerende tiltag på markerne, der tidligere har ligget uden for markreguleringen. Samlet set skønnes reguleringen således at bidrage med ca. 9.600 ton kvælstofreduktioner fra landbruget i et scenarie uden arealomlægning. Dertil kommer yderligere ca. 500 ton kvælstofreduktion fra spildevandsrensning.
Har til hensigt at styrke økologien
Sammenlagt skønnes kvælstofreguleringen og den aftalte spildevandsindsats at reducere med ca. 10.100 ton kvælstof, hvilket er mere end to tredjedele af det samlede indsatsbehov for at leve op til vandrammedirektivets mål for de danske kystvande.
Vi lytter til, at de mener, aftalen giver øget incitament til at lægge om til økologi, men vi er skeptiske og vil følge det tæt.
— Rasmus Prehn, direktør i Økologisk Landsforening
Aftalen har også til hensigt at styrke naturen og økologien. Med aftalen sættes der et mål om at skabe 10 signaturprojekter med større sammenhængende naturområder frem mod 2035 i samarbejde med kommuner, lokale treparter, organisationer, lodsejere og fonde - og reguleringen skal stille landbrugere, der omstiller til økologi, bedre, oplyser Ministeriet for Grøn Trepart.
"Der har været meget snak om en ny kvælstofregulering i årevis. Nu indfører vi den. Det er en helt nødvendig brik i den grønne trepart. Nødvendig for, at vi kan genoprette livet i de danske farvande. Derfor er jeg rigtig glad for, at aftalepartierne i dag har taget ansvar for, hvordan vi fremover skal indrette kvælstofreguleringen mere målrettet og effektivt til gavn for både naturen og landbruget," siger den ansvarlige minister Jeppe Bruus i en pressemeddelelse.
Kritisk over for kvotehandel med konventionelle
I ØL er man dog utilfreds med, at aftalen giver konventionelle landmænd mulighed for at købe ubrugte kvælstofkvoter af økologer, da de bruger mindre kvælstof end de konventionelle.
Webinar
I forbindelse med aftalen afholder Seges Innovation et webinar om perspektiverne i den nye aftale torsdag. Det vil bl.a. berøre, hvordan landbrugerne skal kompenseres for at reducere deres udledninger.
Til webinaret deltager: Lisbeth Henricksen, CEO, Seges Innovation og Søren Kolind Hvid, chefkonsulent, gødskning, Seges Innovation.
Tilmelding kan ske via følgende link, og med tilmeldingen kan man også få optagelsen af webinaret tilsendt efterfølgende: Hvad betyder den nye kvælstofregulering for dig? - SEGES TV
"I Økologisk Landsforening ønsker vi maksimalt pres på udledning af kvælstof til vandmiljøet. Derfor har vi arbejdet for, at konventionelle landbrug ikke skal have mulighed for at købe de kvælstofudledningskvoter, som økologer ikke bruger, fordi de udleder langt mindre kvælstof. Det var der ikke stemning for blandt de politiske partier, og det ærgrer vi os over. Økologer skal naturligvis have betaling for deres hjælp til miljøet, men den betaling bør i stedet komme fra landbrugsstøtten," siger direktør Rasmus Prehn, som dog har oplevet en bred anerkendelse af økologien fra forligskredsen.
En anerkendelse, som han takker for, men som også vækker undren: Aftalen er nemlig tynd på økologi, mener han:
"Vi lytter til, at de mener, aftalen giver øget incitament til at lægge om til økologi, men vi er skeptiske og vil følge det tæt. Vi noterer også, at der er fundet finansiering til Innovationscenter for Økologisk Landbrug, men de midler har de allerede givet til økologien på finansloven. Så det er svært at se, at økologien har fået noget reelt, til gengæld for at det konventionelle landbrug kan få adgang til økologernes ubrugte kvælstofkvoter."
Innovationscentrets bevilling stod til at udløbe næste år, men der er altså fundet 11 mio. kr. årligt i yderligere tre år. Pengene er taget fra midler, der i forvejen var givet til Fonden for Økologisk Landbrug på finansloven.
L&F ser med dyb bekymring på aftalen. Den model, som politikerne nu har valgt, er en model, der rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt.
— Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer
Rasmus Prehn glæder sig til gengæld over, at forligskredsen vil se på, hvordan EU's landbrugsstøtte fra 2028 kan fremme økologi og dermed bidrage til klima- og kvælstofindsatsen.
"Derudover noterer vi os, at man vil gennemføre en analyse af prissætningen på økologiske fødevarer, der kan være med til at reducere barrierer for øget salg af økologi. Vi vil arbejde for, at den analyse bliver til reel forandring, der kommer både økologiske producenter og forbrugere til gavn," siger han.
L&F: Dyb bekymring
Søren Søndergaard, formand for L&F, mener, at aftalen er et benspænd for danske landbrugere.
"L&F ser med dyb bekymring på aftalen. Den model, som politikerne nu har valgt, er en model, der rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt. Det er endnu en politisk aftale, der betyder langt hårdere restriktioner, end der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som L&F indgik. Tilmed også hårdere end i den politiske aftale, som politikerne vedtog i november 2024. Det er unødvendigt og uforståeligt," siger han og henviser til, at det retentionskort, der danner grundlag for reguleringen ifølge L&F er for usikkert.
Søren Søndergaard forventer også, at aftalen vil betyde markante udgifter for landbruget:
"Aftalen betyder, at nogle landmænd i fremtiden får for mange kvælstofkvoter og flere får alt for få. For den enkelte landmand bliver det som at trække sine produktionsvilkår i en tombola, uden mulighed for at klage hvis udledningskvoten er en ”nitte”, som tvinger en til at opgive sin produktion. Værre bliver det hele af, at det er besluttet at lade den nye og meget byrdefulde regulering få reel effekt på markerne allerede fra 2026, hvor landmændene efter høst skal så afgrøder, der lever op til de nye krav. Det sker til trods for, at det i trepartsaftalen fra juni 2024 blev aftalt, at den nye regulering først starter i 2027. Det er helt urimelige vilkår og grundlæggende uanstændigt at der her i december måned 2025 laves så markante ændringer i et helt erhvervs rammevilkår med ekstremt kort varsel," siger han.
Til gengæld ser han positivt på andre dele af aftalen såsom muligheden for at handle med kvælstofkvoter internt i et vandopland, at kravet om fire pct. brak på marken forsvinder, og den flerårige finansiering af innovationscentret.
"Et stort og vigtigt skridt"
Danmarks Naturfredningsforening er derimod begejstret for aftalen.
"Det her er et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og tilføjer:
"År efter år har vi set forfærdeligt iltsvind og fedtemøg. Skal havet have en chance, må landbrugets kvælstofforurening ned. Derfor er vi glade for, at et bredt flertal nu stiller markant skærpede krav til udledningerne."
Aftalen øger også støtten til græssende dyr i naturen. Puljen til pleje af græs- og naturarealer var i 2025 overansøgt med 65 mio. kr., og alle projekter får nu finansiering. Ordningen justeres desuden, så der kan gives støtte til græsning i skov og med flere dyrearter samtidigt.
"At sætte dyr ud i naturen hele året er noget af det bedste, man kan gøre for biodiversiteten," siger Maria Reumert Gjerding.
Hovedpunkter fra aftalen
Hovedformålet med treparten er arealomlægning. At tage de jorde ud, der forurener vores kyster og fjorde for meget. I takt med, at jordene tages ud, udfases den midlertidigt forhøjede regulering.
-
Aftalen vil sikre markant større reduktion i udledningen af kvælstof fra landbruget på ca. 7.900 ton mod 3.500 ton fra den nuværende kvælstofregulering (MR).
-
Med kvælstofreducerende tiltag på yderligere ca. 1.700 ton, der tidligere har ligget uden for markreguleringen, og som nu bliver inkluderet i den nye kvælstofreguleringsmodel, giver den nye regulering dermed en reduktion på skønnet ca. 9.600 ton kvælstof om året før arealomlægning. Det er en betydelig forøgelse af reduktionerne i kvælstofudledninger i forhold til i dag, hvor MR og andre indsatser på marken henter 4.300 ton.
-
Dertil kommer yderligere ca. 500 ton kvælstofreduktion fra forbedret spildevandsrensning. Sammenlagt skønnes den nye kvælstofreguleringsmodel og spildevandsindsatsen at reducere udledningen af kvælstof med ca. 10.100 ton, hvilket er mere end to tredjedele af det samlede indsatsbehov for at leve op til vandrammedirektivet.
-
Hvert kystvandopland får en grænse for, hvor meget kvælstof markerne i oplandet må udlede. Grænsen omsættes til udledningskvoter, som fordeles mellem landbrugere, og som bestemmer, hvor meget den enkelte landbruger må udlede.
-
Aftalen tilskynder landbrugeren til at tage jorder med vådlægningspotentiale ud af drift i stedet for at dyrke dem. For at understøtte, at jorderne inden for en kort årrække bliver til vådområder og natur, indeholder aftalen en trappe med de trin landmændene og kommunerne i de lokale treparter skal tage år for år. Trappen skal sikre både en hurtig og langsigtet gevinst for vandmiljø, natur og biodiversitet, fordi jorden tages ud af drift fra start, mens landbrugeren løbende derefter forpligtes stadigt mere på at indgå i omlægningen til ny natur.
-
For landbrugeren kan der være omkostninger forbundet med tilpasningen for at reducere udledningen af kvælstof og efterleve den nye regulering. Det kompenseres med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik.
-
Der ydes i de første år også tillæg til sårbare jorder, generel omstillingsstøtte til bl.a. opstart af kvotehandel samt målrettet omstillingsstøtte til kvægbedrifter.
-
Fra 2032 sættes et loft for kompensationen, som følger den forudsatte fremdrift i arealomlægningen til natur. Loftet bliver sænket gradvist frem mod 2035. Reguleringen udfases på sigt i takt med arealomlægningen.
-
Landbrugerne får med den nye reguleringsmodel fleksibilitet og nye muligheder, som de kan tage i brug for at nedbringe udledningen af kvælstof. Der bliver flere muligheder i forhold til valg af afgrøder, gødning på markniveau, mulighed for kvotehandel, skifte til f.eks. økologi, større fleksibilitet ift. tidspunktet for etablering af efterafgrøder m.m.
-
Med aftalen får landbrugerne ro og klarhed om erhvervets fremtidige rammevilkår, når de skal beslutte, hvordan de vil gå ind i ordningerne for at omlægge landbrugsjord til natur.
-
Aftalen understøtter også, at den massive arealomlægning skal blive til mere og bedre natur, hvor landbrugere og lodsejere får nye muligheder til mere natur på arealerne, og staten, kommuner og fonde med flere går sammen om store sammenhængende naturområder.
-
Aftalen afsætter omkring 345 mio. kr. til at styrke vilkårene for natur og biodiversitet. Aftalepartierne har blandt andet sat et mål for, at der skal laves mindst 10 signaturprojekter frem mod 2035.
Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart