Rapport: Misinformation om klimaforandringerne har gjort klimakrisen værre
Mis- og disinformationen om klimaforandringerne og greenwashing er udbredt over hele verden, og såvel fossilindustrien som den animalske fødevaresektor, flyselskaber, turisme- og fastfood-industrien har en andel i det, viser en ny rapport. Det har forhalet den grønne omstilling, lyder det.
Udbredt misinformation eller deciderede løgne om klimaforandringerne og forskningen er med til at forværre klimakrisen, fordi det forhaler den grønne omstilling. Det konkluderer en ny rapport fra International Panel on the Information Environment (Ipie), som har analyseret 300 studier om emnet.
Forfatterne til rapporten kan se, at klimabenægtelse - altså hvor man benægter den videnskabelige konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer - har udviklet sig fra at være decideret benægtelse til i stedet at være skepsis over for metoderne til grøn omstilling, så tvivl om problemets omfang og miskreditere grønne løsninger. Et nyligt eksempel var spredningen af falske informationer om, at det nylige strømnedbrud i Spanien skyldtes vedvarende energi.
Det er især virksomheder fra fossilindustrien, konservative tænketanke og øvrige dele af det højreorienterede spektrum samt online-bots og -trolls, som medvirker til at sprede denne mis- og disinformation online. Donald Trump fremhæves desuden i rapporten som en nøgleaktør, der har spredt utallige fejlfyldte kommentarer om klimaet og grøn omstilling på sociale medier.
Klimamisinformation – hvem, hvordan og hvorfor
Hvem: Store aktører som olie- og gasselskaber, regeringer, partier og nationer spreder klimamisinformation – ofte i skjulte alliancer uden offentlig indsigt. Akademikere, som betales for at sprede visse budskaber, og sociale medier forstærker det.
Siger hvad: Strategierne er skiftet fra at benægte klimaforandringer til at nedtone alvoren og så tvivl om løsninger. Samtidig vinder klimanationalisme frem og hæmmer globalt samarbejde.
På hvilke kanaler: Klassiske medier, sociale medier, virksomheders bæredygtighedsrapporter og lukkede samtaler mellem erhvervsliv og beslutningstagere bruges til at fremme kortsigtede interesser.
Til hvem: Alle rammes, men politikere, embedsmænd og beslutningstagere er særligt mål for påvirkning.
Effekten af det: Offentlighedens tillid til klimavidenskab og politiske tiltag svækkes, og klimahandling forsinkes.
Mulige løsninger: Lovgivning om klimaregnskaber, så de bliver korrekte og transparente; retssager mod greenwashing; folkelige modstemmer samt styrke befolkningens videnskabs- og medieforståelse.
Kilde: Information Integrity about Climate Science: A Systematic Review
Misinformationen spænder bredt; fra industrien, der promoverer fossil gas som et “lavemissionsbrændstof”, til konspirationsteorier om forskellige aktørers skjulte dagsorden. I Kina er der for eksempel en udbredt tro blandt klimaskeptikere på, at klimaforandringerne er et vestligt påfund for at holde Kina nede. På den anden side har Donald Trump hævdet det modsatte; at Kina har opfundet klimaforandringerne for at holde USA nede.
Den fossile brændstofindustri har desuden ført en “dobbelt vildledning” af offentligheden: først ved at benægte klimaforandringer, skjule sit ansvar og modarbejde klimatiltag – og dernæst ved at bruge greenwashing til at fremstille sig selv som miljømæssigt bæredygtig.
Virksomheder benytter sig af greenwashing
Misinformation vs. disinformation
Ifølge Dansk Sprognævn er 'misinformation' og 'desinformation' synonymer, der groft sagt betyder en ubevidst spredning af fejlagtig information. 'Disinformation' findes ikke i ordbogen, men stammer fra engelsk og betyder en bevidst spredning af fejlagtig information.
Rapporten henviser til et studie, som undersøgte 725 CSR-rapporter, og konkluderede, at et flertal af dem var greenwashing, hvor virksomhederne brugte symbolske termer frem for at dokumentere konkrete klimatiltag. Et andet studie fandt lignende tendenser i fossilindustrien, hvor energiselskaberne gerne forpligter sig til fremtidige reduktioner uden at dokumentere deres tiltag og samtidig promoverer, hvor meget de investerer i grønne løsninger, uden at fortælle at investeringerne afhænger af deres indtjening fra fossile brændstoffer.
Også andre sektorer har udbredt misinformation i form af greenwashing, herunder den animalske landbrugssektor, flyselskaber, turisme- og fastfood-industrien, viser rapporten.
Stærkt højreorienterede partier som Tysklands Alternative für Deutschland), Polens Lov og Retfærdighed, franske Rassemblement National, Østrigs FPÖ, det schweiziske parti SVP og spanske Vox bidrager til at dele falske informationer eller på anden måde hæmme omstillingen. Et eksempel er, når et parti anerkender klimaforandringerne, men betoner, at nationens udledninger er minimale i det globale perspektiv og derfor modarbejder udbyggelsen af vedvarende energi.
Grund til voldsom bekymring
Rapporten fortæller samtidig, at mis- og disinformationen i høj grad målrettes politikere, myndigheder og embedsfolk, som er ansvarlige for den politiske retning.
"Det er en rapport, der sætter en streg under situationens alvor. Der er grund til at være ganske voldsomt bekymret. Vi står midt i en forværret klimakrise, samtidig med at vi står i en misinformationskrise, hvor politikerne, befolkningen og mediebilledet ikke kan overskue mængderne af vildledende materiale i omløb," siger Klaus Bruhn Jensen, der er professor ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet, til dr.dk.
Han har stået i spidsen for forskergruppen bag undersøgelsen og peger på Donald Trump og MAGA-bevægelsen i USA som et eksempel på, hvordan det er lykkedes at underminere den videnskabelige konsensus om, hvad der har forårsaget de nuværende klimaforandringer, og hvilke løsninger der findes.
I et interview med The Guardian siger Klaus Jensen desuden:
"Vi har ca. fem år til at halvere vores udledninger og indtil 2050 til at blive CO2-neutrale. Uden den rette information når vi ikke i mål. Så vi risikerer, at klimakrisen bliver til en klimakatastrofe, medmindre vi håndterer klimainformationens integritetsproblem."
