Atmosfæren bliver mere tørstig – og det forværrer tørken
KRONIK: Atmosfærens stigende tørst – drevet af global opvarmning – forværrer tørken, selv steder hvor det ikke regner mindre. Hvis man vælger at ignorere det, undervurderer man risikoen.

Denne kronik er oprindeligt bragt på The Conversation d. 4. juni.
Af: Solomon Gebrechorkos, Forsker i klimavidenskab med speciale i årsagsanalyse, University of Oxford
Tørker bliver mere alvorlige og udbredte over hele kloden. Men det skyldes ikke kun ændringer i nedbørsmønstre; atmosfæren bliver nemlig også mere tørstig.
I et nyt studie, offentliggjort i Nature, viser mine kolleger og jeg, at denne voksende "atmosfæriske tørst" – også kaldet 'atmosfærisk fordampningskrav' (AED, atmospheric evaporative demand) – står bag omkring 40 pct. af stigningen i tørkens intensitet de seneste fire årtier (1981–2022).
Forestil dig, at nedbør svarer til indkomst og AED til forbrug. Selv hvis din indkomst (nedbør) forbliver den samme, havner du i underskud, hvis forbruget (AED) stiger. Det er netop det, der sker med tørke: Atmosfæren kræver mere vand, end jorden kan undvære.
Når kloden bliver varmere, stiger dette krav – og suger mere fugt ud af jord, floder, søer og planter. Det betyder, at tørken bliver værre, selv i områder hvor mængden af nedbøren ikke er faldet nævneværdigt.
Hvis ikke vi inddrager AED i tørkeovervågning og klimatilpasning, undervurderer vi risikoen. Med de forventede temperaturstigninger globalt må vi forvente endnu hyppigere og mere alvorlige tørker – og vi skal forberede os.
AED beskriver, hvor meget vand atmosfæren ønsker at trække fra jordoverfladen. Jo varmere, solrigere, mere blæsende og tør luften er, desto mere vand kræver den – uanset om nedbørsmængden er faldet.
Derfor oplever vi flere steder alvorligere tørke, selv hvor regnmængderne ikke er ændret. Den tørstigere atmosfære udtørrer landskabet hurtigere og mere intenst, og skaber større stress, når vandet ikke er til stede.
Vores nye analyse viser, at AED ikke bare forværrer eksisterende tørker – den udvider også de områder, der rammes. Mellem 2018 og 2022 steg det globale landområde med tørke med 74 pct., og 58 pct. af denne udvidelse skyldtes den stigende AED.
Studiet fremhæver, at 2022 var det mest tørkeramte år i over 40 år: Mere end 30 pct. af verdens landareal oplevede moderat til ekstrem tørke. I både Europa og Østafrika var tørken særligt voldsom i 2022 – i høj grad på grund af en markant stigning i AED, som forværrede udtørringen, også selv om nedbørsmængden ikke var faldet meget.
I Europa havde den omfattende udtørring store konsekvenser: Flodernes vandføring faldt, hvilket hæmmede vandkraftproduktionen. Afgrøder led under vandmangel, og flere byer oplevede vandknaphed. Det skabte et hidtil uset pres på vandforsyning, landbrug og energisektor – og truede både levebrød og økonomisk stabilitet.
I vores forskning brugte vi globale klimadata af høj kvalitet, bl.a. temperatur, vindhastighed, luftfugtighed og solindstråling. Det er de vigtigste meteorologiske faktorer, der bestemmer, hvor meget vand atmosfæren kan trække ud af jord og planter. Ud fra disse data kunne vi beregne AED – altså hvor “tørstig” luften er.
Ved at kombinere AED med en anerkendt tørkeindeks, der også inkluderer nedbør, kunne vi kortlægge, hvornår, hvor og hvorfor tørken bliver værre – og præcist vurdere, hvor stor en del af problemet der skyldes atmosfærens voksende tørst.
De fremtidige konsekvenser af denne stigende atmosfæriske tørst er enorme – især i tørkeramte regioner som Vest- og Østafrika, det sydvestlige USA og dele af Australien, hvor AED har stået bag over 60 pct. af tørkens intensitet de seneste 20 år.
Hvis ikke vi inddrager AED i tørkeovervågning og klimatilpasning, undervurderer vi risikoen. Med de forventede temperaturstigninger globalt må vi forvente endnu hyppigere og mere alvorlige tørker – og vi skal forberede os.
Det kræver, at vi forstår og planlægger ud fra den voksende tørst i atmosfæren. Det er afgørende at kende de konkrete drivkræfter bag tørke i hver region. Hvis tørke primært skyldes mindre regn, bør fokus være på opsamling og opbevaring af vand. Men hvis AED er den største faktor – som det ofte er i dag – skal strategierne også håndtere fordampningstab og planters vandstress. Det kan f.eks. indebære dyrkning af tørkeresistente afgrøder, effektiv vanding, forbedret jordstruktur og naturgenopretning, der holder på fugten i landskabet.
Konklusionen er klar: Atmosfærens stigende tørst – drevet af global opvarmning – forværrer tørken, selv hvor det ikke regner mindre. At ignorere det er at undervurdere risikoen.