Eksempler fra 18 lande viser, at klimaforandringerne har gjort - og fortsat vil gøre - vores mad og kaffe dyrere

Priserne på bl.a. kaffe, kakao, madolie og grøntsager har været på himmelflugt de senere år, og der er ikke udsigt til, at det stopper lige foreløbig.

En del af årsagen bag den stigende inflation på fødevarepriserne skyldes klimaforandringerne, som har ramt høstudbytter af bl.a. kakao, olivenolie, ris og grøntsager.

Det viser et nyt internationalt studie, som redegør for, hvordan hedebølger, tørke og ekstremt nedbør uden historisk fortilfælde siden 2020 har sendt priserne på centrale fødevarer i vejret på tværs af kloden.

Et fænomen, der kaldes 'klimaflation' (climateflation), altså hvor inflationen stiger på grund af klimaforandringerne.

Konklusionerne er i tråd med tidligere studier, som har vist, hvordan høje temperaturer har påvirket prisen på fødevarer over en længere periode ved at hæmme udbytterne og ramme forsyningskæderne, men den nye undersøgelse er gået mere konkret til værks ved at dykke ned i 16 eksempler i 18 lande rundt om i verden, hvor priserne steg kraftigt på kort sigt som følge af enten ekstrem varme, tørke eller kraftig nedbør mellem 2022 og 2024.

"Folk lægger mærke til det; de stigende fødevarepriser er nummer to på listen over de klimapåvirkninger, som de bliver konfronteret med - kun overgået af den ekstreme varme i sig selv," siger Maximillian Kotz, Marie-Curie-postdoc ved Barcelona Supercomputing Center og hovedforfatter til studiet.

Det viser eksempelvis, at:

• Prisen på grøntsager produceret i Californien steg med 80 pct. i november 2022 sammenlignet med året forinden, efter at staten var blevet ramt af en ekstrem hedebølge og efterfølgende vandmangel.

• I januar 2024 steg prisen på olivenolie med 50 pct. i Europa, efter at både Italien og Spanien havde været ramt af en længerevarende hedebølge og tørke i både 2022 og 2023.

• I september 2024 steg priserne på ris med 48 pct. i Japan, efter at landet havde haft sin varmeste hedebølge, siden målingerne blev påbegyndt i 1946.

• I Brasilien og Vietnam, som er verdens største eksportør af hhv. arabica-kaffe og robusta-kaffe, blev produktionen hæmmet af historiske tørker, som betød prisstigninger på 55 pct. for arabica-kaffe og 100 pct. på Robusta-kaffe.

• I vinteren 2024 steg priserne på kartofler med 22 pct. i Storbritannien efter kraftig regn.

• Og da Ghana og Elfenbenskysten, som producerer 60 pct. af verdens kakao, gennemgik en hedebølge, steg priserne på kakao med hele 280 pct. i april samme år.

Blev forstærket af klimaforandringerne

Hedebølger og oversvømmelser er ikke nye fænomener, men i alle de nævnte tilfælde har forskere beregnet, at hændelserne er blevet forstærket af eller var mere sandsynlige på grund af klimaforandringerne. Eksempelvis var hedebølgen i Ghana og Elfenbenskysten ifølge beregninger 4 °C varmere, end den havde været uden global opvarmning.

Den menneskeskabte opvarmning bidrog også med mindst 30 pct. af den europæiske tørke, som plagede Sydeuropa i 2022 og 2023, bl.a. på grund af den øgede fordampning af vand.

Sommervarmen i Japan, som ramte risproduktionen, var næsten 1,8 °C højere end det normale gennemsnit.

Hedebølgen, som ramte den brasilianske kaffeproduktion, var mellem 10 og 30 gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringerne.

Og den kraftige britiske regn var 20 pct. kraftigere og 10 gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringerne.

I Storbritannien har klimaforandringerne alene i 2022 og 2023 øget den gennemsnitlige årlige husholdningsudgift til fødevarer med 360 pund, svarende til ca. 3.100 kr.

Opvarmningen går hurtigere

Og det tyder ikke på, at 'climateflation' har toppet: Hastigheden af den globale opvarmning er mere eller mindre fordoblet i perioden 2012-2024 sammenlignet med niveauet i 1980'erne.

Menneskelige aktiviteter har resulteret i, at der i gennemsnit er blevet udledt omkring 53 mia. ton CO₂ til atmosfæren hvert år i det forgangne årti, primært fra fossile brændstoffer og skovrydning.

I 2024 var den observerede globale overfladetemperaturstigning i forhold til det præindustrielle niveau 1,52 °C, hvoraf 1,36 °C kan tilskrives menneskelig aktivitet.

"Indtil vi når netto-nul-udledninger (at vi ikke udleder mere, end vi kan opfange og lagre, red.), vil det ekstreme vejr kun blive værre, og det er allerede i gang med at skade afgrøderne og presse priserne på mad op over hele verden," siger Maximillian Kotz.

Sidste år var han også medforfatter på et studie fra Den Europæiske Centralbank, som viste, at en periode med ekstremt høje temperaturer driver fødevarepriserne vedvarende opad i de efterfølgende 12 måneder.

Det er også et sundhedsproblem

De stigende fødevarepriser er ikke kun et økonomisk problem; det er også et sundhedsproblem, påpeger forskerne: Sunde fødevarer er i gennemsnit dobbelt så dyre per kalorie som mindre sund mad, så lavindkomstfamilier er mere tilbøjelige til at skære ned på sunde varer som frugt og grønt, når priserne stiger.

Forskerne advarer derfor om, at de stigende priser kan føre til flere sundhedsproblemer som hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes og kræft. Der er desuden forskning, som viser, at mere fødevareusikkerhed og en mere usund kost har en negativ effekt på den mentale sundhed.

Resultaterne er en klar påmindelse om, hvilket pres klimaforandringerne allerede nu lægger på verdens landbrug, siger dr. Jasper Verschuur, adjunkt i ingeniørsikkerhed og klimasikkerhed ved det hollandske Delft University of Technology. Han bidrog ikke selv til studiet.

"Undersøgelsen understreger også, at chok i landbrugssektoren kan have konsekvenser for flere sektorer – for eksempel for sundhed, politisk stabilitet og pengepolitik – som sjældent indgår i modelundersøgelser," siger han til mediet Carbon Brief.

Tidligere studier viser samme effekt

Også den europæiske centralbank, ECB, har i en analyse vurderet, at klimaforandringerne har direkte effekt på prisstigningerne; ifølge ECB steg priserne på fødevarer 0,7 procentpoint som direkte konsekvens af den ekstreme sommervarme i 2022.

En otte år lang analyse, der blev udgivet tidligere denne sommer, viste desuden, at den globale fødevareproduktion af de vigtigste afgrøder vil falde markant som følge af klimaforandringerne – selv når man tager højde for landmændenes tilpasningsevne, den økonomiske udvikling og CO₂'ens gavnlige effekt på plantevæksten.

Studiet konkluderede, at for hver grad celsius atmosfæren opvarmes, vil produktionen af de seks vigtigste basisafgrøder - hvede, majs, ris, sojabønner, sorghum og kassava - falde med 120 kalorier per person per dag, eller 4,4 pct. af det nuværende daglige kalorieforbrug.

Et tidligere omfattende studie fra 2019 baseret på data fra 54 lande viste dengang, at landbrugets samlede udbytter var ca. én pct. lavere på grund af klimaforandringernes øgede ekstremvejr, end det havde været, hvis vejrforholdene havde holdt sig inden for normen.

Det nye studie er udarbejdet af et tværfagligt team fra Barcelona Supercomputing Center, Postdam Institute for Climate Impact Research, Catalan Institution for Research and Advanced Studies (ICREA), Energy & Climate Intelligence Unit (ECIU), Den Europæiske Centralbank (ECB), University of Aberdeen og Food Foundation. Det er publiceret i tidsskriftet Environmental Research Letters.