Efter otte års analyse: Klimaforandringerne vil give flere udbyttetab, og landbruget kan ikke tilpasse sig ud af problemet
Hverken tilpasninger på marken eller den øgede mængde CO2's gavnlige vækstbetingelser kan kompensere for de negative påvirkninger, som klimaforandringerne får på landbrugets udbytter. Selv i bedste fald er der mærkbare tab i sigte, men problemet kan mindskes, hvis vi reducerer vores udledninger.
Den globale fødevareproduktion af de vigtigste afgrøder vil falde markant som følge af klimaforandringerne – selv når man tager højde for landmændenes tilpasningsevne, den økonomiske udvikling og CO2'ens gavnlige effekt på plantevæksten.
Det konkluderer et nyt omfattende studie, som viser, at for hver grad celsius atmosfæren opvarmes, vil produktionen af de seks vigtigste basisafgrøder falde med 120 kalorier per person per dag - eller 4,4 pct. af det nuværende daglige kalorieforbrug.
"Når den globale produktion falder, rammes forbrugerne, fordi priserne stiger, og det bliver sværere at få adgang til fødevarer og brødføde vores familier," siger Solomon Hsiang, professor i global miljøpolitik ved Stanford Doerr School of Sustainability og seniorforfatter til undersøgelsen.
"Hvis klimaet bliver tre grader varmere, er det stort set det samme, som at alle på planeten giver afkald på morgenmaden," tilføjer han.
De nye resultater peger også på, at højindkomstregioner som USA og Europa har en lavere tilpasningsevne end fattigere regioner, fordi deres landbrug i højere grad er optimeret til høje udbytter end til robusthed.
Data fra 54 lande
Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature, har været otte år undervejs og er udarbejdet i projektet Climate Impact Lab, som er et samarbejde mellem forskere fra flere amerikanske og kinesiske universiteter.
Det er et af de hidtil mest grundige indblik i, hvordan landbrugets udbytter vil blive påvirket af den igangværende opvarmning, fordi det som noget nyt tager højde for, hvordan landmændene historisk har tilpasset sig ændrede forhold. I mange regioner skifter de for eksempel afgrødesorter, ændrer så- og høstdatoer eller ændrer gødningsforbruget, hvilket studiets modeller altså har medregnet.
Studiet tager også højde for, at højere koncentrationer af CO₂ i atmosfæren kan stimulere planters vækst under visse betingelser – den såkaldte CO₂-fertilisering – når man ser bort fra klimaets øvrige skadesvirkninger. Disse beregninger er dog behæftede med en vis usikkerhed, men ændrer ikke på den overordnede konklusion; at udbytterne stadig bliver ramt negativt trods mere CO2-fertilisering. Studiet tager ikke højde for, at mere CO2 typisk fører til lavere næringsindhold i flere afgrøder.
Undersøgelsen bygger på observationer fra 12.658 regioner i 54 lande, og forskningsholdet analyserede tilpasningsomkostninger og udbytte for afgrøder, der leverer to tredjedele af menneskehedens kalorier: hvede, majs, ris, sojabønner, sorghum og kassava.
Større tab, jo mere vi udleder
I den forbindelse modellerede de fremtidige afgrødeudbytter under en række opvarmnings- og tilpasningsscenarier. Beregningerne viser, at i det værste scenarie, hvor vores udledninger fortsætter med at stige ukontrollabelt, vil de globale afgrødeudbytter i 2100 være reduceret med 24 pct. I et moderat scenario, som er det, vi pt. styrer mod, vil det falde med godt 11 pct.
"Det er ikke nær så slemt, som i en fremtid hvor man slet ikke tilpasser sig, men det er ikke det her rosenrøde billede af, at landbruget kommer til at nyde godt af klimaforandringerne," siger studiets hovedforfatter Andrew Hultgren, der er adjunkt i landbrugs- og forbrugerøkonomi ved University of Illinois Urbana-Champaign, til The Guardian.
Modellerne tager højde for, at der grundet udviklingen vil være højere udbytter i 2100 end i dag, så udbyttetabene skal ses, i forhold til hvor høje udbytterne potentielt havde været uden klimaforandringernes påvirkning.
På kortere sigt, inden 2050, estimerer forskerne, at klimaforandringerne vil reducere de globale afgrødeudbytter med otte pct. – uanset hvor meget emissionerne stiger eller falder i de kommende årtier. Det skyldes, at drivhusgasserne forbliver i atmosfæren, hvor de holder på varmen og forårsager skader i flere årtier.
"Hvis vi ignorerer disse langsigtede skader, tillægger vi dem en økonomisk værdi på nul, og det er helt klart forkert," siger studiets hovedforfatter Andrew Hultgren, der er adjunkt i landbrugs- og forbrugerøkonomi ved University of Illinois Urbana-Champaign.
Tilpasninger afbøder, men redder os ikke
Teamet estimerer, at landbrugets tilpasninger blot vil udligne omtrent en tredjedel af de klimrelaterede tab i 2100, hvis emissionerne fortsætter med at stige. I et moderat udledningsscenario kan tilpasninger udligne 12 pct. Dermed kan man altså ikke tilpasse sig helt ud af problemet. Forskerne siger dog, at deres modeller ikke kan tage højde for, hvis der skulle ske teknologiske gennembrud, som man endnu ikke kender til.
"Enhver grad af opvarmning, selv når man tager højde for tilpasning, resulterer i globale tab i landbrugets produktion," siger Andrew Hultgren.
De største tab opstår i yderpunkterne af landbrugsøkonomien: både i landbrug, som i dag nyder godt af nogle af verdens bedste vækstbetingelser, og i subsistenslandbrugssamfund, der er afhængige af små høstudbytter af kassava. Med hensyn til fødevareproduktionskapaciteten fra basale afgrøder viser analysen, at udbyttetabet i 2050 kan blive på gennemsnitligt 41 pct. i de rigeste regioner og 28 pct. i regionerne med de laveste indkomster.
Til gengæld peger beregningerne på en 50 pct. chance for, at det globale risudbytte vil stige på en varmere klode, hovedsageligt fordi ris nyder godt af varmere nætter, mens sandsynligheden for, at udbyttet vil falde ved slutningen af århundredet, ligger på mellem 70 pct. og 90 pct. for hver af de andre basale afgrøder.
Andre forskere forholder sig til studiet
Ehsan Eyshi Rezaei, der forsker i afgrøder ved det tyske Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research og ikke bidrog til det nye studie, kalder resultaterne for "fornuftige", men påpeger samtidig, at de repræsenterer den ene side af en "legitim videnskabelig debat":
"Jeg betragter disse resultater som et værdifuldt empirisk realitetstjek, der viser, at vi ikke kan antage, at perfekt tilpasning vil redde os – selvom sandheden sandsynligvis ligger mellem deres pessimistiske prognoser og [andre forskeres] optimistiske prognoser," siger han til The Guardian.
Jyoti Singh, der forsker i klimamodeller med speciale i afgrøder ved Columbia Universitys Center for Climate Systems Research, fortæller til klimamediet Carbon Brief, at det nye studies omfattende datasæt er dets "mest bemærkelsesværdige styrke". Jyoti Singh, som heller ikke har været involveret i studiet, tilføjer, at det "bidrager væsentligt til den empiriske modellering af klimaets indvirkning på landbruget".
Hun påpeger dog, at der er en væsentlig begrænsning ved studiet; nemlig at empiriske modeller udelukkende er baseret på historiske data og derfor ikke kan tage højde for hele spektret af mulige fremtidsscenarier. Derfor kan resultaterne fra det nye studie ikke sammenlignes direkte med resultaterne fra modeller, der mere eksplicit simulerer de processer, som påvirker afgrøders vækst, mener hun.
Forskergruppen bag det nye studie samarbejder i øjeblikket med FN's udviklingsprogram om at formidle viden om klimarisici til andre regeringer og identificere de samfund, der vil være mest udsatte for udbyttetab, så man kan målrette støtten mest effektivt.
Et gunstigt klima er en vigtig del af det, der holder landbrugsjorden produktiv gennem generationer, forklarer Solomon Hsiang:
"Landmænd ved, hvordan man vedligeholder jorden, investerer i infrastruktur og reparerer laden. Men hvis man lader klimaet blive forværret, er resten spild. Den jord, man efterlader til sine børn, vil være god til noget, men ikke til landbrug."