Klimatjek hos aarhusianske landmænd viser reduktionspotentiale på op mod 80 pct.

40 landmænd i Aarhus Kommune har takket ja til et tilbud om at få gennemført et gratis klimatjek for at kunne mindske klimaaftrykket, og det viser nu, at der er potentiale til at sænke deres drivhusgasudledninger betragteligt.

Aarhus Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030, og et af delelementerne i at nå det mål har været at række ud til de landbrug, der ligger i kommunen, og lave klimahandlingshandler for dem, der har haft lyst til at få gennemgået deres bedrift med en ekstern konsulent.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug vandt opgaven i et udbud og har dermed stået for at lave klimahandlingsplaner for omtrent halvdelen af kommunens samlede landbrugsareal. Klimatjekkene viser et relativt stort reduktionspotentiale - selv uden større investeringer kan der skæres ca. 10 pct. af udledningerne, fortæller Christian Westergaard, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse fra innovationscentret:

"Vi betegner ordningen som en stor succes, for vi kan se, at der er et reduktionspotentiale på ca. 10 pct., hvis vi bare tager de lavthængende frugter – altså driftsmæssigt enkle tiltag, som kan gennemføres uden store investeringer eller meromkostninger. Samlet er der et potentiale på 25 pct., og på enkelte af bedrifterne taler vi op mod 80 pct."

Tager udgangspunkt i den enkelte bedrift

På det enkelte landbrug har innovationscenterets konsulenter vurderet, hvilke tiltag der giver mening i praksis. 

"Når vi har været på et bedriftsbesøg, har vi udarbejdet en rapport med scenarieberegninger for de ting, som vi har målt og observeret. Her anviser vi, hvilke forbedringer der kan være at hente i et klimaperspektiv. Det giver landmanden noget helt konkret at handle på, og det giver data til ESG-regnskabet, som han eller hun kan bruge fremadrettet," fortæller Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Ifølge Christian Westergaard har den grønne trepartsaftale og kommende klimaafgift rejst mange spørgsmål og bekymringer blandt landmændene, og det skulle klimahandlingsplanerne gerne hjælpe med at imødekomme.

"Samtidig har vi fået en værdifuld viden og data, der betyder, at vi kan lave genberegninger i fremtiden, når vi ved, hvad der er implementeret på den enkelte bedrift, og når klimaafgiften er endeligt fastlagt. Det er win-win," vurderer Christian Westergaard.

Dialog om tiltag for et grønnere landbrug

Alle rapporter for bedrifterne er afleveret til kommunen anonymiseret, der dermed ikke har et specifikt billede af potentialet hos den enkelte, men et samlet billede af potentialerne i landbruget. Ved tilsyn har kommunen mulighed for at spørge ind til, om landmændene har fået lavet klimahandlingsplan og ud fra det gå i dialog om, hvad de har brug for til at skabe de klimareduktioner, som kommunens klimaambitioner kalder på.

"Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det. Det vigtigste er, at landmændene er åbne over for den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede," siger Christian Westergaard og tilføjer:

"Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jo også, fordi vi har haft et godt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og deres professionelle konsulenter."