Ny forskning: Varmestress skærer op mod 10 pct. af malkekøers ydelse
En enkelt dag med høj varme kan ramme mælkeproduktionen i flere dage. Selv de mest moderne bedrifter med køleanlæg kan have svært ved at håndtere de særligt varme dage og vil formentlig stadig opleve ydelsestab som følge af klimaforandringerne, viser ny forskning.
Ekstreme temperaturer rammer ikke kun markerne – også malkekøerne lider under klimaforandringerne. Et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances viser, at blot én dag med ekstrem varme kan sænke mælkeydelsen med op til 10 pct., og at produktionen først er tilbage på normalt niveau mere end 10 dage senere.
"Klimaforandringer vil få vidtrækkende konsekvenser for, hvad vi spiser og drikker – også det kolde glas mælk," siger medforfatter Eyal Frank, lektor ved Harris School of Public Policy, i en pressemeddelelse.
Forskerne bag studiet har undersøgt over 130.000 malkekøer i Israel over en periode på 12 år og konkluderer, at selv de mest moderne og veludstyrede landbrug ikke kan modvirke varmens effekt fuldstændigt.
Israel er valgt som testland, fordi landets mælkeproduktion regnes blandt verdens mest teknologisk avancerede og er spredt geografisk, så køerne udsættes for forskellige temperaturer og luftfugtigheder, forklarer Ram Fishman fra Tel Aviv University. De undersøgte derudover flere end 300 mælkebedrifter for at finde ud af, hvor meget kølingsteknologier kan afhjælpe.
Studiet viser, at mælkeydelsen falder markant på dage, hvor den såkaldte vådtemperatur overstiger 26°C – en temperaturmåling, der kombinerer varme og luftfugtighed og dermed bedre beskriver varmebelastningen. Når køerne udsættes for det, forskerne kalder en "dampbadslignende varme", tager det typisk over 10 dage, før ydelsen er tilbage på normalt niveau.
Ventilation hjælper delvist
Selvom næsten alle de undersøgte bedrifter havde installeret ventilations- og vandkølingssystemer, kunne teknologierne kun opveje omtrent halvdelen af ydelsestabet ved 20°C – og ved 24°C kun omkring 40 pct. Ifølge forskerne kan investeringerne dog stadig betale sig, for køerne får det bedre, og udstyret tjener sig typisk hjem på halvandet år.
"Landmændene er godt klar over, at varmestress går ud over deres dyr, og de forsøger at tilpasse sig," siger medforfatter Ayal Kimhi fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
På baggrund af deres fund vurderer forskerne, hvordan klimaforandringerne vil påvirke verdens største mælkeproducerende lande frem mod midten af århundredet: Uden køling risikerer de 10 største producentlande et gennemsnitligt dagligt fald i mælkeydelsen på 4 pct.
Værst ser det ud for Indien, Pakistan og Brasilien, hvor køerne dagligt kan tabe op mod 4 pct. af ydelsen – det er samtidig i disse lande, at køleteknologi giver størst gevinst. Men selv med den teknologiske hjælp vil verdens fem største mælkeproducenter (Indien, Pakistan, Brasilien, USA og Kina) ifølge studiet fortsat opleve tab på mellem 1,5 pct. og 2,7 pct. pr. ko pr. dag.
"Vores forskning viser både værdien og begrænsningerne ved den køleteknologi og andre tiltag, der findes i dag," siger studiets hovedforfatter Claire Palandri fra Harris School of Public Policy og fortsætter:
"Politikere bør se bredere på løsninger, der ikke kun køler køerne ned, men også mindsker andre stressfaktorer som opstaldning og separation af kalve. Stress gør køerne mere følsomme over for varme og mindre modstandsdygtige."