Mark og stald

Der er høstet pæne udbytter i ærter til konsum i 2021. Foreløbige resultater fra landsforsøgene viser, at udvalget af dyrkningsegnede sorter er bredere, end vi har tradition for i Danmark.

Der er stor forskel på klimabelastningen ved mælkeproduktion fra bedrift til bedrift, og soja udgør sammen med andre importvarer en stor post, viser analyse af 13 klimaregnskaber på økologiske og konventionelle bedrifter.

Den danske bestand af stære bliver mindre og mindre. Stærene og de økologiske kvægproducenter kan hjælpe hinanden.

På den biodynamiske Østagergård dyrkes korn, males mel og bages brød, som både afsættes lokalt og internationalt. Kornet, som ifølge en analyse er fri for tungmetaller, efterspørges på det tyske marked for babymad.

Næste år er sidste gang, at landmændene skal holde styr på betalingsrettigheder, når de søger om landbrugsstøtte. Afskaffelsen af betalingsrettigheder medfører samtidig en omfordeling af støttekronerne, som især rammer mælkeproducenter.

Naturstyrelsen udbyder flere forskellige ordninger, hvor landmænd kan få tilskud til at plante træer og buske i det åbne land.

KRONIK: En ny teknik med en kombination af ultralyd og højtryksdamp kan meget præcist behandle frøet, så det kun rammes på overfladen, hvor især stinkbrand udgør en alvorlig trussel.

FAGLIGT TALT: Man bør lave en strategi for bekæmpelse af rodukrudt i de marker, hvor der skal være bælgsæd i 2023.

Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op.

På gården Ellinglund ved Silkeborg har ammetanter og kalve adgang til indhegnede skovarealer. Center for Frilandsdyr undersøger, hvordan dyrene bruger skoven. Det sker med GPS, kameraer og adfærdsstudier i marken.