Annonce
Annonce
Efterafgrøder kan også dyrkes sammen med græskar
Det kan være en udfordring at vedligeholde kulstofindholdet i et grøntsagssædskifte, men økologisk grøntsagsavler Peter Bay har gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaido-græskar.

Mellem hokkaido-græskarrene står en efterafgrødeblanding af rødkløver, honningurt, boghvede og vikke. Den er både med til at binde kulstof og samle kvælstof i marken - også efter høsten. Foto: Malene Hangstrup Kræfting
Grøntsagskulturer efterlader i sig selv meget lidt kulstof i jorden, og derfor vil et sædskifte med grøntsager ofte tære hårdt på kulstofindholdet i jorden.
Skal kulstofindholdet i jorden vedligeholdes og i bedste fald øges, er efterafgrøder en effektiv metode. Imidlertid kan det være svært med efterafgrøder i en grøntsagskultur, især fordi høsttidspunktet i mange tilfælde falder meget sent på efteråret.
Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man dog haft held med at etablere efterafgrøder i forskellige grøntsager de seneste år, bl.a. i marker med hokkaido-græskar.
”Vi sår en efterafgrøde i vores græskar, lige inden de lukker rækkerne, som består af rødkløver, honningurt, boghvede og vintervikker. Vi regner med, at den så kan overtage jorden, når græskarrene bliver modne, så vi får en produktion af kvælstof og organisk stof i jorden, efter at græskarrene er høstet,” fortæller Peter Bay fra Skiftekær Økologi i en video fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Bruger gammel såmaskine
Undersåningen af efterafgrøderne foregår med hjælp fra en gammel Nordsten-såmaskine. I afgrøderækkerne er såskæret hævet, så græskarrene ikke tager skade ved såningen.
”Det er en rigtig gammel såmaskine, vi kører med, som passer i bedene. Den er lidt over to meter – den er lige bred nok – men det går lige,” siger Peter Bay.
Peter Bay har gode dyrkningsmæssige erfaringer med den undersåede efterafgrøde i hokkaido-græskar.
”Det er tredje år, vi gør det. Det har været rigtig flot de andre år. Vi får en rigtig flot efterafgrøde, efter at græskarrene er høstet, med kløver og honningurt, der blomstrer og boghveden, der også blomstrer der i september. I år har vi så puttet vikke i som noget nyt, for at se, om vi ikke kan få den til at stå hele vinteren og lave noget kvælstof sammen med rødkløveren,” siger han.
Hvis man vil høre mere om, hvilke efterafgrøder og grøngødningsafgrøder, man kan etablere i et grøntsagssædskifte, så afholder Innovationscenter for Økologisk Landbrug et webinar om emnet d. 28. november. Webinaret kommer også ind på kulstofopbygning, og hvordan efterafgrøder i grøntsager påvirker økonomien.
Flere artikler fra samme sektion
Malkekøerne i Søren Justs produktion har aldrig fået antibiotika: Nu får han merpris for mælken
Malkekøerne i staldene hos Søren Just er en af de antibiotikafrie besætninger, der nu leverer en tredjedel af mælken til Thise Mejeri. I besætningen har man trappet ned med antibiotika siden 2010 med hjælp fra Thises Mejeris staldskoler.
Flere eksperter advarer imod USA's sundhedsministers forslag om at lade fugleinfluenzaen sprede sig
Eksperter ryster på hovedet over Robert F. Kennedy Jr.'s forslag om at lade fugleinfluenzaen, der allerede har kostet 166 mio. høns livet, sprede sig uhæmmet for at skabe naturlig immunitet. Idéen er dårlig af flere årsager, forklarer de.
Ved to graders opvarmning vakler verdens fødevaresystem – og nogle områder står til at tabe stort, viser ny forskning
Stiger den globale gennemsnitstemperatur med to grader, vil flere af verdens mest udbredte afgrøder miste dyrkningsegnede arealer, viser ny forskning. Der er en direkte sammenhæng mellem stigende temperaturer og højere fødevarepriser, siger professor, som forudser væsentlige prisstigninger inden for 10-20 år.