Annonce

Annonce

Mellem hokkaido-græskarrene står en efterafgrødeblanding af rødkløver, honningurt, boghvede og vikke. Den er både med til at binde kulstof og samle kvælstof i marken - også efter høsten. Foto: Malene Hangstrup Kræfting

Efterafgrøder kan også dyrkes sammen med græskar

Det kan være en udfordring at vedligeholde kulstofindholdet i et grøntsagssædskifte, men økologisk grøntsagsavler Peter Bay har gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaido-græskar.

Grøntsagskulturer efterlader i sig selv meget lidt kulstof i jorden, og derfor vil et sædskifte med grøntsager ofte tære hårdt på kulstofindholdet i jorden. 

Skal kulstofindholdet i jorden vedligeholdes og i bedste fald øges, er efterafgrøder en effektiv metode. Imidlertid kan det være svært med efterafgrøder i en grøntsagskultur, især fordi høsttidspunktet i mange tilfælde falder meget sent på efteråret.

Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man dog haft held med at etablere efterafgrøder i forskellige grøntsager de seneste år, bl.a. i marker med hokkaido-græskar.

”Vi sår en efterafgrøde i vores græskar, lige inden de lukker rækkerne, som består af rødkløver, honningurt, boghvede og vintervikker. Vi regner med, at den så kan overtage jorden, når græskarrene bliver modne, så vi får en produktion af kvælstof og organisk stof i jorden, efter at græskarrene er høstet,” fortæller Peter Bay fra Skiftekær Økologi i en video fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Bruger gammel såmaskine

Undersåningen af efterafgrøderne foregår med hjælp fra en gammel Nordsten-såmaskine. I afgrøderækkerne er såskæret hævet, så græskarrene ikke tager skade ved såningen.

”Det er en rigtig gammel såmaskine, vi kører med, som passer i bedene. Den er lidt over to meter – den er lige bred nok – men det går lige,” siger Peter Bay.

Peter Bay har gode dyrkningsmæssige erfaringer med den undersåede efterafgrøde i hokkaido-græskar.

”Det er tredje år, vi gør det. Det har været rigtig flot de andre år. Vi får en rigtig flot efterafgrøde, efter at græskarrene er høstet, med kløver og honningurt, der blomstrer og boghveden, der også blomstrer der i september. I år har vi så puttet vikke i som noget nyt, for at se, om vi ikke kan få den til at stå hele vinteren og lave noget kvælstof sammen med rødkløveren,” siger han.

Hvis man vil høre mere om, hvilke efterafgrøder og grøngødningsafgrøder, man kan etablere i et grøntsagssædskifte, så afholder Innovationscenter for Økologisk Landbrug et webinar om emnet d. 28. november. Webinaret kommer også ind på kulstofopbygning, og hvordan efterafgrøder i grøntsager påvirker økonomien.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ