Annonce

Annonce

Mellem hokkaido-græskarrene står en efterafgrødeblanding af rødkløver, honningurt, boghvede og vikke. Den er både med til at binde kulstof og samle kvælstof i marken - også efter høsten. Foto: Malene Hangstrup Kræfting

Efterafgrøder kan også dyrkes sammen med græskar

Det kan være en udfordring at vedligeholde kulstofindholdet i et grøntsagssædskifte, men økologisk grøntsagsavler Peter Bay har gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaido-græskar.

Grøntsagskulturer efterlader i sig selv meget lidt kulstof i jorden, og derfor vil et sædskifte med grøntsager ofte tære hårdt på kulstofindholdet i jorden. 

Skal kulstofindholdet i jorden vedligeholdes og i bedste fald øges, er efterafgrøder en effektiv metode. Imidlertid kan det være svært med efterafgrøder i en grøntsagskultur, især fordi høsttidspunktet i mange tilfælde falder meget sent på efteråret.

Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man dog haft held med at etablere efterafgrøder i forskellige grøntsager de seneste år, bl.a. i marker med hokkaido-græskar.

”Vi sår en efterafgrøde i vores græskar, lige inden de lukker rækkerne, som består af rødkløver, honningurt, boghvede og vintervikker. Vi regner med, at den så kan overtage jorden, når græskarrene bliver modne, så vi får en produktion af kvælstof og organisk stof i jorden, efter at græskarrene er høstet,” fortæller Peter Bay fra Skiftekær Økologi i en video fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Bruger gammel såmaskine

Undersåningen af efterafgrøderne foregår med hjælp fra en gammel Nordsten-såmaskine. I afgrøderækkerne er såskæret hævet, så græskarrene ikke tager skade ved såningen.

”Det er en rigtig gammel såmaskine, vi kører med, som passer i bedene. Den er lidt over to meter – den er lige bred nok – men det går lige,” siger Peter Bay.

Peter Bay har gode dyrkningsmæssige erfaringer med den undersåede efterafgrøde i hokkaido-græskar.

”Det er tredje år, vi gør det. Det har været rigtig flot de andre år. Vi får en rigtig flot efterafgrøde, efter at græskarrene er høstet, med kløver og honningurt, der blomstrer og boghveden, der også blomstrer der i september. I år har vi så puttet vikke i som noget nyt, for at se, om vi ikke kan få den til at stå hele vinteren og lave noget kvælstof sammen med rødkløveren,” siger han.

Hvis man vil høre mere om, hvilke efterafgrøder og grøngødningsafgrøder, man kan etablere i et grøntsagssædskifte, så afholder Innovationscenter for Økologisk Landbrug et webinar om emnet d. 28. november. Webinaret kommer også ind på kulstofopbygning, og hvordan efterafgrøder i grøntsager påvirker økonomien.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima