Annonce

Annonce

Ifølge Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark er det vitalt at få samlet kulstof gennem dyrkningssæsonen via efterafgrøderne, og her har rodmassen stor betydning. Foto: Karen Munk Nielsen

Forfrugtsværdien af en efterafgrøde bestemmes af rodmassen

FAGLIGT TALT: Selv om efterafgrøden måske ikke ser ud af meget over jordoverfladen, kan den stadig bidrage med en god forfrugtsværdi.

Efterafgrødens forfrugtsværdi sidder i rodmassen. Rodmassen omsættes hurtig ved nedmuldning, mens biomassen over jorden omsættes langsommere og har minimal virkning på den efterfølgende afgrøde, dog afhængig af biomassens kulstof/kvælstof-forhold.

Så selv om din efterafgrøde, ikke er blevet til det du håbede på, er der stadig en chance for at den vil have en god forfrugtsværdi, hvis den har en stor og varieret rodmasse – brug spaden.

Forfrugtsværdi er ikke alene et spørgsmål om kvælstof, men i lige så høj grad et spørgsmål om kulstof i et økologisk system. Omsætningen af organisk gødning, hvad enten gødningen stammer fra husdyr eller planter, er afhængig af mikroorganismernes levevilkår. Intet kulstof, intet liv.

Tilmed har input af kulstof en række sideeffekter, der gavner jordens struktur og vandholende evne.

Kulstof binder kvælstof og kulstoftilgængelighed er som oftest den begrænsende faktor for udbyttet i de økologiske marker.

Det er derfor vitalt at få samlet noget kulstof gennem dyrkningssæsonen via efterafgrøderne. Flere arter, og heraf mindst én bælgplanteart, gavner udviklingen af rodmassen og øger forfrugtsværdien.

Ofte tilvejebringer flerartede efterafgrøde netto 400 kg kulstof og 40 kg kvælstof pr. hektar, mens en efterafgrøde med en enkelt art alene tilvejebringer 200 kg kulstof og 20 kg kvælstof i forfrugtsværdi.

For at opnå fuld effekt af efterafgrøden nedmuldes den i forbindelse med såning af en ny hovedafgrøde.

Flere artikler fra samme sektion

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud

Økologiens store lokomotiv bremser op

Det økologiske areal faldt i 2023, og det ses i den animalske produktion, hvor bl.a. mælkeproduktionen, som ellers har været økologiens store motor, faldt. Hos Arla arbejder man fortsat på at reducere øko-produktionen.

13-04-2024 5 minutter Statistikker,   Mejeri