Annonce

Annonce

Forfrugtsværdien af en efterafgrøde bestemmes af rodmassen

FAGLIGT TALT: Selv om efterafgrøden måske ikke ser ud af meget over jordoverfladen, kan den stadig bidrage med en god forfrugtsværdi.

12. oktober 2022
Læsetid: 2 minutter

Ifølge Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark er det vitalt at få samlet kulstof gennem dyrkningssæsonen via efterafgrøderne, og her har rodmassen stor betydning. Foto: Karen Munk Nielsen

Efterafgrødens forfrugtsværdi sidder i rodmassen. Rodmassen omsættes hurtig ved nedmuldning, mens biomassen over jorden omsættes langsommere og har minimal virkning på den efterfølgende afgrøde, dog afhængig af biomassens kulstof/kvælstof-forhold.

Så selv om din efterafgrøde, ikke er blevet til det du håbede på, er der stadig en chance for at den vil have en god forfrugtsværdi, hvis den har en stor og varieret rodmasse – brug spaden.

Forfrugtsværdi er ikke alene et spørgsmål om kvælstof, men i lige så høj grad et spørgsmål om kulstof i et økologisk system. Omsætningen af organisk gødning, hvad enten gødningen stammer fra husdyr eller planter, er afhængig af mikroorganismernes levevilkår. Intet kulstof, intet liv.

Tilmed har input af kulstof en række sideeffekter, der gavner jordens struktur og vandholende evne.

Kulstof binder kvælstof og kulstoftilgængelighed er som oftest den begrænsende faktor for udbyttet i de økologiske marker.

Det er derfor vitalt at få samlet noget kulstof gennem dyrkningssæsonen via efterafgrøderne. Flere arter, og heraf mindst én bælgplanteart, gavner udviklingen af rodmassen og øger forfrugtsværdien.

Ofte tilvejebringer flerartede efterafgrøde netto 400 kg kulstof og 40 kg kvælstof pr. hektar, mens en efterafgrøde med en enkelt art alene tilvejebringer 200 kg kulstof og 20 kg kvælstof i forfrugtsværdi.

For at opnå fuld effekt af efterafgrøden nedmuldes den i forbindelse med såning af en ny hovedafgrøde.

Flere artikler fra samme sektion

Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning

I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.

02-04-2025 4 minutter Fugleinfluenza

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise