Annonce
Annonce
Ifølge Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark er det vitalt at få samlet kulstof gennem dyrkningssæsonen via efterafgrøderne, og her har rodmassen stor betydning. Foto: Karen Munk Nielsen
Forfrugtsværdien af en efterafgrøde bestemmes af rodmassen
FAGLIGT TALT: Selv om efterafgrøden måske ikke ser ud af meget over jordoverfladen, kan den stadig bidrage med en god forfrugtsværdi.
Efterafgrødens forfrugtsværdi sidder i rodmassen. Rodmassen omsættes hurtig ved nedmuldning, mens biomassen over jorden omsættes langsommere og har minimal virkning på den efterfølgende afgrøde, dog afhængig af biomassens kulstof/kvælstof-forhold.
Så selv om din efterafgrøde, ikke er blevet til det du håbede på, er der stadig en chance for at den vil have en god forfrugtsværdi, hvis den har en stor og varieret rodmasse – brug spaden.
Forfrugtsværdi er ikke alene et spørgsmål om kvælstof, men i lige så høj grad et spørgsmål om kulstof i et økologisk system. Omsætningen af organisk gødning, hvad enten gødningen stammer fra husdyr eller planter, er afhængig af mikroorganismernes levevilkår. Intet kulstof, intet liv.
Tilmed har input af kulstof en række sideeffekter, der gavner jordens struktur og vandholende evne.
Kulstof binder kvælstof og kulstoftilgængelighed er som oftest den begrænsende faktor for udbyttet i de økologiske marker.
Det er derfor vitalt at få samlet noget kulstof gennem dyrkningssæsonen via efterafgrøderne. Flere arter, og heraf mindst én bælgplanteart, gavner udviklingen af rodmassen og øger forfrugtsværdien.
Ofte tilvejebringer flerartede efterafgrøde netto 400 kg kulstof og 40 kg kvælstof pr. hektar, mens en efterafgrøde med en enkelt art alene tilvejebringer 200 kg kulstof og 20 kg kvælstof i forfrugtsværdi.
For at opnå fuld effekt af efterafgrøden nedmuldes den i forbindelse med såning af en ny hovedafgrøde.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.