Alternativ til halm: Allan Aabling dyrker elefantgræs til strøelse

Allan Aabling slår to fluer med ét smæk. Han dyrker elefantgræs på sit økologiske landbrug Egernsholm ved Skærbæk, og det gør ham selvforsynende med både strøelse til ejendommens heste og med brændsel til stokerfyret.

I virkeligheden er ordsproget med fluerne måske ikke det mest oplagte. For som strøelse har elefantgræs nemlig den fordel, at det ikke tiltrækker fluer – en efterstræbt egenskab i stalden.

”Da vi brugte halm til at strø med, havde vi masser af fluer i stalden. Det har vi ikke længere – fluerne vil simpelthen ikke være i det,” siger Allan Aabling og tilføjer, at elefantgræs-strøelsen også har en bedre sugeevne end halm.

”Det absorberer bedre, også i forhold til ammoniak. Vi oplever ikke problemer med sur stråle længere (bakteriel svampeinfektion i hovene, red.), som vi gjorde før i tiden.”

Stor interesse

Netop muligheden for, at elefantgræs kan fungere som alternativ til strøhalm, tiltrak omkring 50 landmænd, da Syddansk Økologi for nylig afholdt et aftenarrangement om emnet hos Allan Aabling. Fra 1. januar 2023 skal mindst 50 pct. af den strøhalm, der anvendes på økologiske kvægbedrifter, nemlig være økologisk – og selv hvis branchen også benytter sig af havrehalm, tyder det på, at det kan blive svært at skaffe nok økohalm.

Blandt deltagerne var der både nordjyder, fynboer og sjællændere, som havde fundet vej til Sønderjylland.

”Der er helt klart blevet vakt en interesse for elefantgræs, måske særligt fordi det kan fyres med. Det kan dyrkes alle vegne, for det er jo egentlig bare noget højt græs,” siger Birgitte Popp Andersen, der er økologisk planteavlsrådgiver hos Syddansk Økologi.

Kan høstes i 20 år

Allan Aabling startede med at dyrke elefantgræs i 2015, hvor han hentede stiklinger til én hektar hos en producent i Tyskland. Efterfølgende har han udvidet til fire ha, hvor det seneste stykke blev sat i april i år.

For at være helt præcis er det arten med det latinske navn Miscanthus giganteus, også kaldet kæmpe-elefantgræs. Det er en anden art af elefantgræs-slægten, som kan anvendes til at tække med.

Prisen for de omkring 10.000 stiklinger, der går til en hektar, er ifølge Allan Aabling nu på omkring 20.000 kr. Til gengæld kan man efter to år høste 10-12 ton pr. ha hvert år i 20-25 år.

”Det er etableringen, der er smertebarnet, men når det så er der, så har det den force, at det forholdsvis hurtigt kan udnyttes,” siger Birgitte Popp Andersen.

Høstes med majssnitter

Allan Aabling var oprindeligt på udkig efter en energiafgrøde, han kunne fyre med. Valget faldt på elefantgræs, fordi det er høstklart nogle år før pil eller poppel, og at man kan høste på afgrøden hvert år og typisk i en længere periode end f.eks. pil.

Høsten foregår med majssnitter - så lavt som muligt - i april eller maj måned efter mindst to dages tørvejr – på det tidspunkt er majssnitteren for det meste ledig hos maskinstationerne, indskyder Allan Aabling. Den høstede vare ligger typisk på 8-10 pct. i vandindhold og er dermed lagerfast med det samme.

Det er heller ikke nødvendigt at gøde elefantgræs.

”Gødning er kun for at fremme ukrudtet,” siger Allan Aabling, der samtidig påpeger, at de tyske erfaringer viser, at arten har lejetendens, hvis den får gødning.

Skal holdes rent

Det er dog en forudsætning, at marken med elefantgræs holdes ren de første to års tid efter etableringen, hvis man vil have en god høst og en afgrøde, der kan høstes over mange år.

”Jeg skulle lige finde ud af, hvordan det bedst kunne renholdes, så jeg har prøvet med både håndskubber og radrenser. Planterne tog skade af radrenseren, men det sidste stykke, jeg plantede i april, har jeg striglet fra anden uge og så en gang om ugen hele sommeren – det har virket rigtig godt. Som det ser ud nu med den vækst, det har, så forestiller jeg mig, at jeg helt slipper for at rense i år to,” siger Allan Aabling.

Ved sæsonens sidste strigling stod elefantgræsset med en højde på 120 cm, men har holdt fint til overkørslen i modsætning til meget af ukrudtet.

Findeles med Haybuster

Økologikonsulent Aase Holmgaard fra Syddansk Økologi fortalte på dagen, at elefantgræs-strøelsen er nem at håndtere, og at den ikke støver. Til gengæld er den måske lidt for grov til køerne, og derfor anbefaler hun, at man f.eks. kører det gennem en Haybuster, så den findeles mere, end hvad majssnitteren kan under høsten.

Det samme er i forvejen tilfældet med halm fra lupin/hvede, som flere landmænd er begyndt at anvende til strøelse hos malkekøerne ifølge Aase Holmgaard.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug oplyser, at man i et projekt planlægger at afprøve snittet elefantgræs som strøelse i sengebåse hos en økologisk mælkeproducent til næste år, men at der endnu ikke er meget erfaring med den anvendelse.

Da elefantgræs-strøelsen ikke er et halmprodukt, tæller det ikke med i opgørelsen over økologiandelen, når brancheanbefalingen om mindst 50 pct. økologisk strøhalm træder i kraft næste år.

Giver tilskud

Dyrkning af elefantgræs giver desuden adgang til den almindelige landbrugsstøtte og det økologiske arealtilskud, så længe man overholder de øvrige betingelser til det. Birgitte Popp Andersen er til gengæld ærgerlig over, at man ikke kan få den kommende tilskudsordning for miljø- og klimavenligt græs på 1.500 kr. pr. ha til elefantgræs oveni.

”Landbrugsstyrelsen siger, at den ikke kan nå at ændre på det til 2023. Til gengæld har vi nu gjort den opmærksomme på, at elefantgræs jo også er en græsart, så måske det kommer med i den tilskudsordning senere. Styrelsen udelukkede det i hvert fald ikke,” siger hun.

Der findes pt. ikke økologiske stiklinger, og som økolog skal man derfor ansøge Landbrugsstyrelsen om dispensation til at anvende ikke-økologisk plantemateriale, inden man planter.