Annonce
Annonce
Da brakmarker under det kommende 4 pct.-krav kan nøjes med at være udlagt i ét år, er det en mulighed at udnytte arealet som grøngødningsmark med f.eks. kløvergræs. Arkivfoto: Økologisk Landbrug
Sådan kan du lave næste års markplan med 4 pct. brak
FAGLIGT TALT: Der er stor forskel på, hvordan man på bedrifterne ønsker at udtage omdriftsareal for at leve op til det kommende krav om 4 pct. natur.
I de markplaner, der er udarbejdet med brakmarker, er der stor forskel på, hvordan de udtagne arealer ønskes placeret på bedrifterne, da der ikke er er to bedrifter eller landmænd, der er ens.
Det er oplagt at placere GLM8-brakarealerne i marker med våde pletter, kiler, små upraktiske marker, sandpletter, langs vandløb/tre meter bræmmer, på nordsiden af skov, randzoner op mod natur, arealer hvor krondyr eller andet vildt ofte ødelægger afgrøderne, arealer med dårligt udbytte osv.
For økologer er det ligeledes en mulighed at have en grøngødningsmark, der er tilsået med en kløvergræsblanding. Der kan evt. iblandes arter, der blomstrer og er bi- og vildtvenlige.
Brakmarkerne må, med den nuværende viden om de nye ordninger, først slås efter den 1/8 og inden den 25/10. Det kan muligvis være tilladt at lave afpudsninger i begrænsede pletter med vanskelige og aggressive ukrudtsarter, men slæt er ikke tilladt.
Høsten er i hus, og status for årets høst er mange steder et samlet plus i forhold til et normalt år. Der er dog stor forskel på udbytterne, som er meget afhængige af nedbørsforholdene i de enkelte landsdele.
Især vil jeg fremhæve vårbyg og havre, som har leveret meget flotte udbytter, især på arealer med tidlig såning i et bekvemt såbed. Mange flotte bælgsæds- og vinterrapsmarker har givet et middel udbytte og ofte til høje priser. Mange kløvergræsmarker på uvandet jord, har modsat givet et dårligt udbytte, da græsset generelt har manglet vand helt fra i foråret.
Der er stor efterspørgsel på bælgsædsafgrøder til høje priser, og derfor er det meget fristende ukritisk at sætte bælgsæd i markplanen. Dyrkning af bælgsæd bør dog kun planlægges, hvor alle forudsætninger for dyrkningen er overholdt.
Hvert år ser vi for eksempel hestebønner, der dyrkes, hvor kvik og andet rodukrudt ikke var tilstrækkeligt bekæmpet før dyrkning af afgrøden.
De åbne afgrøder efterlader ofte 50–75 kg kvælstof, som rodukrudt i et vådt efterår kan få meget gavn af til en kraftig vækst. Derfor bør der ikke gås på kompromis med, at marker til bælgsæd skal være fri for rodukrudt.
Er der rodukrudt i marken, kan bælgsæd med fordel udskydes et år, så alt rodukrudt er sikkert bekæmpet. En kraftig og vellykket havremark kombineret med en forudgående effektiv mekanisk bekæmpelse, kan give en tilfredsstillende bekæmpelse af rodukrudt.
Opformering af vårsædsrelateret ukrudt, som amsinckia (gulurt), gul okseøje, agersennep og hanekro, kan med fordel brydes ved at tilføje vintersæd i markplanen.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.