Annonce
Annonce
Siden august er der konstateret fugleinfluenza i tæt ved 150 europæiske besætninger og omkring 500 vilde fugle i Europa, og derfor opfordrer Fødevarestyrelsen landets producenter til at skærpe forholdsreglerne mod den frygtede sygdom. Foto: Økologisk Landsforening
Større risiko for fugleinfluenza
Fødevarestyrelsen hæver trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til middel.
Fødevarestyrelsen vurderer, at risikoen for, at fugleinfluenza igen rammer danske fjerkræbesætninger, er stigende. Derfor hæver myndighederne nu trusselsniveauet fra lav til middel.
Den ændrede trusselsvurdering kommer efter, at der de seneste uger er set en markant stigning af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i Europa, særligt i Tyskland, Holland og Frankrig. Alene siden august er der konstateret fugleinfluenza i tæt ved 150 europæiske besætninger og omkring 500 vilde fugle i Europa.
Også i Danmark har myndighederne fundet fuglinfluenza i vilde fugle de seneste uger, især på Sjælland. Endvidere blev en dansk hobbybesætning på Als i Sønderjylland ramt af sygdommen i slutningen af oktober, og 70 høns blev derfor aflivet.
Fugletræk øger risikoen
"Med de seneste mange fund i både naturen og i besætninger tæt på Danmark vurderer vi, at der er en stigende risiko for, at smitten kan ramme andre danske besætninger. Samtidig er efterårets fugletræk over Danmark så småt i gang, hvilket bidrager yderligere til at øge risikoen", forklarer kontorchef i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen i en pressemeddelelse.
Nye anbefalinger:
På baggrund af den øgede risiko for fugleenfluenza anbefaler Fødevarestyrelsen, at alle fjerkræejere:
-
holder deres fjerkræ bag hegn og under tag eller overdækning
-
fodrer deres dyr under tag og
-
skifter fodtøj, inden de går ind til deres dyr.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Slår fugleinfluenzaen først ned i en dansk professionel besætning lukker mange lande uden for EU for deres import af danske æg, fjerkræ og fjerkrækød. Derfor maner myndighederne nu til øget forsigtighed hos de danske landmænd, som tidligere har været udfordret af den ofte dødelige sygdom.
Sporene fra de seneste år skræmmer
Den meget smitsomme sygdom har en høj dødelighed hos fjerkræ og går hårdt ud over dyrevelfærden. Dyrene får blandt andet diarré, øjenbetændelse og luftvejsproblemer. Sygdommen er en såkaldt anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at besætningens dyrlæge skal kontakte Fødevarestyrelsen, hvis der er mistanke om, at fuglene har fugleinfluenza. Er der tale om smitte, afliver Fødevarestyrelsen dyrene for at nedsætte risikoen for at smitten spredes til andre besætninger.
"Den øgede risiko betyder, at det er uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte', understreger Camilla Brasch Andersen, og minder om, at Danmark de seneste fugleinfluenza-sæsoner har været hårdt ramt.
Alene i 2020/2021 blev ca. 190.000 høns, ænder, kalkuner mv. aflivet. I sæsonen 2021/2022 nåede tallet op på ca. 200.000.
Finder du en død fugl i naturen, kan du melde fundet til Fødevarestyrelsen på app´en 'Fugleinfluenza Tip'. Så hjælper du myndighederne med at få et overblik over sygdommen.
Flere artikler fra samme sektion
Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen
Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.
Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden
Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.
KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.