Planteavl

Med de nuværende priser på foderkorn vil en rapsmark, der giver 1.700 kg frø pr. ha, være bedre end en ompløjning. Dommen skal snart falde, og derfor gentager ØkologiRådgivning Danmark sidste års markturné ’Store Rapsdag’.

En flerårig kløvergræsafgrøde har gennemsnitligt fikseret 300 kg N pr. ha, som kan komme den efterfølgende afgrøde til gavn. Derfor satte Syddansk Økologi med en maskindemo fokus på, hvordan man passer på kvælstoffet, når man omlægger kløvergræsset.

Dårlig vækst kan skyldes mangel på vigtige mikronæringsstoffer. Med høje afregningspriser og dyrkningsomkostninger er det oplagt at forebygge med hjælp fra jordprøver.

Dronedata har potentiale til at gøre selektionsarbejdet i udviklingen af nye sorter mere effektivt. På sigt kan det hjælpe med til, at sortsudvikling bliver billigere og mindre tidskrævende.

FAGLIGT TALT: Det er vigtigt at udvælge de rette marker, når man vil dyrke lupin. Hvis marken f.eks. har en høj kvælstofpulje, så vil afgrøden få kamp til stregen fra ukrudtet.

Sprøjteforbud på BNBO-arealer kan paradoksalt nok også få økonomiske konsekvenser for økologiske landmænd. Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer økologerne til at overveje frivillige aftaler med erstatning.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug præsenterer for første gang dyrkningsvejledninger for linser og kikærter med udgangspunkt i danske forhold.

Landmænd har stor gavn af biller og smågnavere, da de spiser ukrudtsfrø på markerne. Ny svensk forskning konkluderer, at frøspiserne er et vigtigt supplement til den mekaniske ukrudtsbekæmpelse.

KRONIK: I Danmark har man siden middelalderen dyrket hestebønner, dog primært til dyrefoder, men på trods af interessen for bælgplanten og dens anvendelsesmuligheder, mangler der fortsat viden på området.

En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.