Planteavl

Generelt står den økologiske raps godt i år, men rådgivere melder om store forskelle rundt om i landet, og selv lokalt kan det variere meget. I det sydlige Jylland oplever man f.eks. flere jordloppeangreb end nordpå.

KRONIK: Fordele er der nok af, når man præsenteres for ideen om at blande flere afgrøder i samme mark: Øget afgrødediversitet kan hjælpe nyttedyrene og sænker risikoen for skadedyr og sygdomme.

FAGLIGT TALT: Forsøg viser, at vårsæd giver merudbytte ved at komme tidligt i jorden, og det er jordens tjenlighed, der afgør tidspunktet for såning.

Arealet med både økologiske ærter, hestebønner og sødlupin er i kraftig vækst. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen. Øget interesse for selvforsyning med proteinfoder kan være årsagen.

Med de nuværende priser på foderkorn vil en rapsmark, der giver 1.700 kg frø pr. ha, være bedre end en ompløjning. Dommen skal snart falde, og derfor gentager ØkologiRådgivning Danmark sidste års markturné ’Store Rapsdag’.

En flerårig kløvergræsafgrøde har gennemsnitligt fikseret 300 kg N pr. ha, som kan komme den efterfølgende afgrøde til gavn. Derfor satte Syddansk Økologi med en maskindemo fokus på, hvordan man passer på kvælstoffet, når man omlægger kløvergræsset.

Dårlig vækst kan skyldes mangel på vigtige mikronæringsstoffer. Med høje afregningspriser og dyrkningsomkostninger er det oplagt at forebygge med hjælp fra jordprøver.

Dronedata har potentiale til at gøre selektionsarbejdet i udviklingen af nye sorter mere effektivt. På sigt kan det hjælpe med til, at sortsudvikling bliver billigere og mindre tidskrævende.

FAGLIGT TALT: Det er vigtigt at udvælge de rette marker, når man vil dyrke lupin. Hvis marken f.eks. har en høj kvælstofpulje, så vil afgrøden få kamp til stregen fra ukrudtet.

Sprøjteforbud på BNBO-arealer kan paradoksalt nok også få økonomiske konsekvenser for økologiske landmænd. Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer økologerne til at overveje frivillige aftaler med erstatning.