Selv lokalt står rapsen meget forskelligt i år

I sidste uge var planteavlsrådgivere fra ØkologiRådgivning Danmark på markturné i landmændenes rapsmarker i store dele af landet. Det skete i forbindelse med den årlige, såkaldte ’Store Rapsdag’, som markerer, at det er nu, man skal vurdere rapsmarkerne og beslutte, om afgrøden skal stå til høst, eller om det bedre kan svare sig at så vårsæd.

Generelt står rapsen mange steder godt i år, men rådgiverne melder også om store forskelle rundt om i landet, og selv lokalt kan det variere meget.

”Vi har ikke set mange jordloppeangreb nordpå, men sydpå er der en del. Det er måske værst med jordlopper i de mildere, sydlige egne, men det kan godt ske, at problemet rykker sig mere nordpå senere,” fortæller planterådgiver Poul Christensen, der selv primært var på rapsturné i det øst- og nordjyske.

I det sydlige Jylland er der flere eksempler på marker, der helt bør omsås efter kraftige angreb af rapsjordlopper.

Ifølge Poul Christensen målte de rodtykkelser på helt op til 2-3 cm i nogle marker, mens rapsplanterne andre steder har en roddiameter på mindre end de anbefalede 8 mm.

Store forskelle lokalt

Til ’Store Rapsdag’ gjorde Poul Christensen og hans kollega Peter Pinstrup blandt andet stop i et par rapsmarker ved Langå. Her oplever landmand Tage Fisker de store variationer, der kan være lokalt.

Et af stederne er rapsen meget tynd på markens højdedrag. Planterne er små, og ukrudtstrykket stort, mens rapsen ser fornuftig ud på andre dele af marken.

”Det er første gang, vi har prøvet at have økoraps, men vi har haft raps hvert år, da vi var traditionelle. Der var kløvergræs forud for rapsen, og marken har fået gyllefiber i efteråret, men vi fik 60 mm regn dagen efter, vi havde sået. Det kunne rapsen simpelthen ikke tåle,” siger Tage Fisker om variationerne i markerne.

Det er linjeraps, der er sået på Tage Fiskers marker, men det er ikke med hans gode vilje. Da der ikke var mulighed for at købe økologiske frø af hybridraps i sensommeren, søgte han om dispensation til at bruge ikke-økologisk udsæd.

”Der er ingen tvivl om, at hybridraps havde klaret det bedre, men vi fik afslag to gange. Man skal åbenbart have en grund, som ingen kender, men andre får dispensation i første hug. Det er lidt som et lotteri, hvor vi så ikke vandt,” siger han og nævner, at naboernes hybridraps generelt har klaret vejrliget en del bedre.

Vinder rapsen?

I efteråret var der blandt andet gul okseøje, spergel og hanekro på markerne hos Tage Fisker, men de forsvandt over vinteren, og nu er det ærenpris, stor kamille og hyrdetaske, man finder mellem rapsplanterne.

Når rådgiverne fra ØkologiRådgivning Danmark vurderer, om rapsmarkerne kan klare sig til høst, så er det både plantetallet og ikke mindst ukrudtstrykket, der vægter.

”Det vigtigste er at vurdere, hvad der vinder. Hvis der står en tynd afgrøde uden ukrudt, så er det afgrøden, der vinder, og omvendt kan du have en bedre afgrøde, men med kraftige kamiller, og så er det måske anderledes,” siger Poul Christensen.

Til ’Store Rapsdag’ talte rådgiverne derfor også kamillerne, for selvom de på nuværende tidspunkt er mindre end selv de små rapsplanter, så kan de sagtens nå at overhale rapsen, hvis ikke plantetallet for rapsen er højt nok.

Hos Tage Fisker lyder dommen fra rådgiverne, at han kan overveje at så dele af sine rapsmarker om. Trods den udmelding, får det meste lov at stå.

”Vi har trods alt brugt en del penge på rapsen, så den får lov at stå. Hvis den ikke bliver til noget, så må jeg tage tyren ved hornene til sommer og lave noget minisommerbrak i stedet,” siger han.

I de gode stykker af markerne kalder planterne nu på kvælstof. De ældste blade er gule, og planterne er i gang med at smide dem.

”De får lidt gylle i næste uge, men det bliver rester, for med de nuværende kornpriser, så er rapsen, som den ser ud, ikke førsteprioritet. Den skal nok også kunne klare sig med forfrugten og det, den fik i efteråret,” siger Tage Fisker.