Annonce
Annonce
Den mest populære bælgsædsafgrøde blandt de økologiske landmænd er hestebønne, der sidste år blev dyrket på 12.338 ha mod bare 3.433 ha i 2015. Foto: Julie Rohde
Arealet med økologisk bælgsæd er mangedoblet
Arealet med både økologiske ærter, hestebønner og sødlupin er i kraftig vækst. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen. Øget interesse for selvforsyning med proteinfoder kan være årsagen.
De økologiske landmænd dyrker langt mere bælgsæd nu end for selv få år siden. Største procentvise stigning er for arealet med økologisk lupin, som er mere end 12-doblet siden 2015.
Det fremgår af nye tal fra Landbrugsstyrelsen.
Samlet blev der dyrket 18.591 ha med økologiske ærter, hestebønner og lupin i 2021, og alle tre afgrøder er steget markant i areal de seneste år. Den mest populære bælgsædsafgrøde er hestebønne, der sidste år blev dyrket på 12.338 ha mod bare 3.433 ha i 2015.
"Vi ved, at flere økologer gerne vil skrue op for selvforsyningen af protein til deres husdyr og ned for importen af udenlandsk soja. Det er hovedforklaringen på den stigning, vi ser nu, men der begynder også i det små at komme for eksempel dansk producerede økologiske hestebønner til salg i detailhandler," siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde i en meddelelse fra styrelsen.
Areal med økologisk bælgsæd i 2021:
- Hestebønner: 12.338 ha (+259 pct. siden 2015)
- Sødlupin: 2.635 ha (+1.251 pct. siden 2015)
- Ærter: 3.618 ha (+178 pct. siden 2015)
Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Mere selvforsyning
Bælgfrugterne har desuden fået plads i de officielle kostråd til danskerne, men selvom både ærter og hestebønner kan spises af mennesker, ender afgrøderne hovedsageligt i fodertruget. De kan nemlig erstatte soja som proteinfoder, og bl.a. indfører Thise Mejeri af klimahensyn fuldt stop for fodring med soja hos deres leverandører til efteråret.
Hos Landbrug & Fødevarer ser økologichef Kirsten Lund Jensen også udviklingen som et tegn på en øget interesse for selvforsyning blandt økologerne.
"Det er meget positivt, at der produceres flere og flere bælgfrugter, da det er et tegn på, at mange økologiske landmænd gerne vil øge selvforsyningen med økologiske protein – og dermed gå i retningen af mindre afhængighed af importerede proteiner. Den igangværende krig i Ukraine viser netop, at det er vigtigt med høj selvforsyning af protein og korn," siger Kirsten Lund Jensen og tilføjer:
"Derudover bør det også bemærkes, at arealet med økologisk raps er steget med godt 50 pct. i 2021, således at der nu dyrkes raps på 5.400 ha. Det viser, at de økologiske landmænd er gode til at producere de afgrøder, hvor der ses stigende efterspørgsel."
Lille fremgang for hele det økologiske areal
Det samlede økologiske landbrugsareal er steget med cirka én procent fra 2020 til 2021. Det er en noget mindre fremgang end i perioden fra 2015 til 2019, hvor der har været en markant vækst for det økologiske areal på helt op til 21 procent på ét år.
"Tallene viser, at vi sidste år fik en netto tilgang på 30 økologiske landmænd. Det er relativt beskedent i forhold til tidligere år. En af forklaringerne kan være, at flere landmænd gerne vil se, hvordan markedet tilpasser sig den relativt store fremgang, vi har oplevet siden 2015, før de selv omlægger til økologi," siger Ane Førde.
Cirka en tredjedel af det økologiske areal bliver brugt på at dyrke korn til både brød og foder, og lidt under halvdelen bliver brugt til forskellige former for græs og kløvergræs, herunder afgræsningsmarker. Den sidste del dyrkes blandt andet med grøntsager, rodfrugter, frugt og bær.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.