Annonce
Annonce
Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Foto: Lisbeth Knudsen/ØkologiRådgivning Danmark
Vikke eller ikke?
FAGLIGT TALT: Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.
Indkøbt proteinfoder er blevet meget dyrt. Derfor skal der være endnu mere fokus på, at der avles mest muligt protein i kløvergræsmarkerne.
Generelt ser vi en høj fordøjelighed i første slæt, mens proteinindholdet ligger til den lave side. I forsøg på at hæve proteinindholdet prøver flere tilmed at blande ca. 10 kg vintervikke i frøblandingen, når de udlægger kløvergræs i sensommeren. Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.
Hvis de 10 kg vikke lykkes, så bliver det meget tæt, som det kan ses på billedet. For at holde en god fordøjelighed må det ikke tages for sent. Er det meget tæt, så begynder det at også blive gult i bunden af marken.
Erfaringer fra dette forår er, at der er stor forskel på hvor meget vikke, der rent faktisk er at finde i markerne i maj. I nogle marker står den fint og meget tæt, mens den andre steder stor set er forsvundet i løbet af vinteren.
Forklaringen på forskellen i overvintring har vi ikke, men diskussionen går på, om vintervikken er mindre vinterfast, hvis den er blevet for stor i efteråret, og det bliver den måske, hvis kløvergræsset sås rettidigt. Og rettidig såning af kløvergræsudlæg i sensommeren er i første halvdel af august.
Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Så måske kan der også være sortsforskelle med hensyn til vinterfasthed for vintervikkesorterne, og det skal vi have fulgt op på.
Det er positivt, hvis vikken kan være med til at give proteinindholdet et løft, men så snart vi har med en bælgplante at gøre, kan der også følge begrænsninger med.
I overvejelserne om vikke eller ikke, skal det ønskede sædskiftet tages med ind i overvejelserne. Vikkens slægtskab med ærter og hestebønner kan på sigt give problemer med sygdomme.
Anbefalingerne er minimum fem frie år og gerne flere mellem vikke og ærter/hestebønner, mens to-tre frie år mellem vikke og lupiner vurderes at være tilstrækkeligt.
Anbefalingen af frie år mellem vikke og vikke er også minimum fem år. Så hvis man ønsker et sædskifte, hvor der indgår ærter og hestebønner, så skal vikke ikke med.
Flere artikler fra samme sektion
Christine Frost fra Himmerland er kåret som Årets Øko-elev
Dommerpanelet roser 22-årige Christine Frost for sin forståelse for de små detaljer og store sammenhænge, som gør det muligt at drive landbrug med omtanke for miljøet og naturen.
Robotten tager aften- og nattevagten, så økolog Kristian Roersen kan spare tid
Hos økolog Kristian Roersen har en lille hjælper gennem et halvt år sparet ham for mange timers arbejde i stalden, når køerne ikke er på græs. Og når hjælperen – en lille robot – vågner og tager en stille natterunde på fodergangen, giver den også køerne ekstra appetit og måske ekstra ydelse.
Økologiske Farmdroid satser stort på model til konventionelle med sprøjtegift
Den autonome soldrevne landbrugsrobot Farmdroid var oprindeligt udviklet til økologien, men nu investerer det danske firma 80 mio. kr. i en model, der har monteret præcisionssprøjtning.