Annonce
Annonce
Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Foto: Lisbeth Knudsen/ØkologiRådgivning Danmark
Vikke eller ikke?
FAGLIGT TALT: Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.
Indkøbt proteinfoder er blevet meget dyrt. Derfor skal der være endnu mere fokus på, at der avles mest muligt protein i kløvergræsmarkerne.
Generelt ser vi en høj fordøjelighed i første slæt, mens proteinindholdet ligger til den lave side. I forsøg på at hæve proteinindholdet prøver flere tilmed at blande ca. 10 kg vintervikke i frøblandingen, når de udlægger kløvergræs i sensommeren. Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.
Hvis de 10 kg vikke lykkes, så bliver det meget tæt, som det kan ses på billedet. For at holde en god fordøjelighed må det ikke tages for sent. Er det meget tæt, så begynder det at også blive gult i bunden af marken.
Erfaringer fra dette forår er, at der er stor forskel på hvor meget vikke, der rent faktisk er at finde i markerne i maj. I nogle marker står den fint og meget tæt, mens den andre steder stor set er forsvundet i løbet af vinteren.
Forklaringen på forskellen i overvintring har vi ikke, men diskussionen går på, om vintervikken er mindre vinterfast, hvis den er blevet for stor i efteråret, og det bliver den måske, hvis kløvergræsset sås rettidigt. Og rettidig såning af kløvergræsudlæg i sensommeren er i første halvdel af august.
Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Så måske kan der også være sortsforskelle med hensyn til vinterfasthed for vintervikkesorterne, og det skal vi have fulgt op på.
Det er positivt, hvis vikken kan være med til at give proteinindholdet et løft, men så snart vi har med en bælgplante at gøre, kan der også følge begrænsninger med.
I overvejelserne om vikke eller ikke, skal det ønskede sædskiftet tages med ind i overvejelserne. Vikkens slægtskab med ærter og hestebønner kan på sigt give problemer med sygdomme.
Anbefalingerne er minimum fem frie år og gerne flere mellem vikke og ærter/hestebønner, mens to-tre frie år mellem vikke og lupiner vurderes at være tilstrækkeligt.
Anbefalingen af frie år mellem vikke og vikke er også minimum fem år. Så hvis man ønsker et sædskifte, hvor der indgår ærter og hestebønner, så skal vikke ikke med.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.