Udbytte og jordbearbejdning

De såkaldte mykorrhizasvampe spiller en stor rolle i planters evne til at optage vand og næringsstoffer. De øger samtidig jordsundheden og planternes modstandskraft over for sygdomme og klimastress.

Billedgenkendelse og kunstig intelligens har ryddet en stor barriere af vejen for de økologer, der vil udnytte fordelene ved at samdyrke afgrøder. Med Gl. Buurholts investering i det nyeste og mest avancerede farvesorteringsanlæg bliver det nu muligt at sortere konsumafgrøderne som ærter og linser med stor præcision.

Mere skånsom jordbearbejdning og et stigende fokus på jorddække og organisk materiale efter høst gør landbrugsjord mere frugtbar og modstandsdygtig over for tørke, viser et nyt studie baseret på fire amerikanske stater.

Det skader mere, end det gavner, at intensivere landbrugsdriften, konkluderer forskere efter at have undersøgt dyrkningsmetoder i både økologisk og konventionel jord. Mindre jordbearbejdning og flere efterafgrøder med kløver er vejen frem.

FAGLIGT TALT: Her er tre bud på, hvordan økologer kan bearbejde jorden efter de regenerative principper med minimal forstyrrelse og samtidig opnå kontrol med rodukrudt.

Mikroplast kan optages gennem planters rødder, og et nyt studie konkluderer, at det hæmmer planters fotosyntese. Det medvirker til lavere udbytter og kan øge antallet af mennesker, der sulter, med flere hundrede millioner, advarer forskere.

En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

I den regenerative jordbrugsbevægelse cirkulerer der en grov forsimpling om, at landbrugere ikke bør pløje overhovedet. Men under danske vilkår er ploven altså ikke den klimaskurk, den bliver gjort til, vurderer konsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Mælkeproducent Gert Glob Lassen solgte for syv år siden sin plov. Det har krævet helt nye måder at arbejde på i marken, men efter både nederlag og læring, begynder arbejdet at bære frugt, og der er nu en synlig gevinst i jorden.