Udbytte og jordbearbejdning

En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

I den regenerative jordbrugsbevægelse cirkulerer der en grov forsimpling om, at landbrugere ikke bør pløje overhovedet. Men under danske vilkår er ploven altså ikke den klimaskurk, den bliver gjort til, vurderer konsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Mælkeproducent Gert Glob Lassen solgte for syv år siden sin plov. Det har krævet helt nye måder at arbejde på i marken, men efter både nederlag og læring, begynder arbejdet at bære frugt, og der er nu en synlig gevinst i jorden.

De regenerative metoder har vundet indpas, så selv de største fødevareproducenter vil udbrede metoderne. Det er imidlertid uklart, hvad begrebet indebærer, for svarene er forskellige, alt efter hvem man spørger, og i flere tilfælde er syntetiske pesticider tilladt. Økologerne står med en udfordring, mener Økologisk Landsforening.

Når landbrugsjordens tilstand skal forbedres, er det afgørende at få hjælp fra det, nogle landmænd kalder for deres ”kammerater under jorden.” I det mikrobielle univers under jordoverfladen kæmper svampe, bakterier og andre mikrober for at hjælpe regenerative landbrug med at opbygge muldlaget og sikre fremtidens stabile udbytter.

Ole Olsen og sønnen Frederik har et mål om at kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof. Her spiller ploven en vigtig rolle, for alternativet - syntetiske pesticider - er udelukket.

Et særdeles vådt år kombineret med tidens tunge maskineri har betydet gode vilkår for traktosen i landets marker. Det problem løses bedst lige efter høsten, fortæller planterådgiver Thomas Vang Jørgensen.

I et nyt metastudie har forskere undersøgt, om fugle og biller kan bruges som et mere bæredygtigt middel mod skadedyr end syntetiske pesticider, og resultaterne er lovende. Der er dog udfordringer, siger rådgiver, som peger på en anden løsning mod skadedyr.

Brugen af almindelig husdyrgødning medfører ofte en ringe start på sæsonen for afgrøderne på markerne, fordi kvælstoffet i gødningen først bliver tilgængeligt senere på sæsonen. Afgasset gødning fra biogasanlæg kan være et grønnere alternativ med større udbytter. Økonomien sætter dog begrænsninger for udviklingen.