Annonce
Annonce
Kend dit plantetal
FAGLIGT TALT: Særligt i bælgsæd, hvor tusindkornsvægten varierer meget, er det vigtigt at holde styr på, at man får sået den rette mængde ud, så der hverken bliver for få eller for mange planter.
Især hestebønner varierer meget i tusindkornsvægt, hvorfor man skal være særligt opmærksom ved såning for at opnå det rette plantetal. Foto: Karen Munk Nielsen
Af: Mads Juul, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark
Meget af vårsæden er efterhånden etableret, og mange steder er den også kommet op. Det er derfor nu, at såarbejdet skal evalueres, og dette gøres bedst ved at optælle plantetallet i markerne.
En nem måde at gøre det på er ved at optælle planterne i én meter sårække. Derefter ganger man plantetallet med antallet af sårækker på én meter, altså otte, hvis man sår på 12,5 cm rækkeafstand.
Særligt i bælgsæd, hvor tusindkornsvægten varierer meget, er det vigtigt at holde styr på, at man får sået den rette mængde ud, så der hverken bliver for få eller for mange planter. Især hestebønner varierer meget i tusindkornsvægt, hvorfor man skal være særligt opmærksom ved såning for at opnå det rette plantetal.
I konventionelle landsforsøg blev der i 2017 hentet et nettomerudbytte på 10 hkg./ha ved at gå fra 20 til 40 planter/m2. Samtidig kommer man også let til at etablere for mange planter, hvis man ikke er opmærksom på tusindkornsvægten, hvilket giver unødvendigt forbrug af dyr såsæd.
Med de høje afregningspriser der er for tiden, er det derfor ekstra relevant være opmærksom på at få etableret det rette antal planter, så man henter det bedste udbytte og den bedste ukrudtskonkurrence.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.