Gravide, der drikker PFAS-forurenet vand, har øget risiko for at føde for tidligt eller miste barnet

Det er bestemt ikke gratis for samfundet, at der udledes PFAS - såkaldte evighedskemikalier - til miljøet: Det har både sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, viser et nyt studie fra USA.

Her undersøgte forskerne fødselsdata i New Hampshire fra perioden 2010-2019 med fokus på gravide kvinder, som fik drikkevand fra boringer udsat for PFAS samt gravide i samme egn, hvor grundvandet ikke var forurenet af PFAS. Kvinderne var ikke vidende om, at de drak vand, som kunne være forurenet.

Data viste et tydeligt sammenfald mellem gravide, som havde drukket vand fra PFAS-forurenede kilder, og øget risiko for børnedødelighed inden for barnets første leveår, flere for tidlige fødsler og en lavere fødselsvægt - helt ned til under ét kg - sammenlignet med kvinder, som havde drukket vand uden PFAS.

Konkret var det forurenede vand forbundet med en stigning i spædbarnsdødeligheden inden for det første leveår på 191 pct., for tidlig fødsel på 20 pct. og lav fødselsvægt på 43 pct.

Det var også forbundet med en stigning i ekstremt for tidlig fødsel (før uge 28) og ekstremt lav fødselsvægt (under ét kg) på henholdsvis 168 pct. og 180 pct.

Årlig regning på flere milliarder

Forskerne regnede dernæst på de økonomiske omkostninger, som følger med de udsatte børn i form af sundhedspleje og reduceret livsindkomst grundet ringere helbred. På den baggrund vurderer de, at PFAS-forureningen årligt koster amerikanerne mindst 8 mia. dollars, knap 51,2 mia. kr.

Det indikerer samtidig, at der potentielt kan gemme sig store besparelser og gevinster for folkesundheden, hvis man regulerer PFAS hårdere og renser forureningen.

"Vi fandt virkelig betydelige konsekvenser for spædbørns sundhed, hvilket byggede videre på det, som andre før os havde fundet," siger økonomiprofessor Ashley Langer, der bidrog til studiet, til universitetets hjemmeside.

"Det, vi derefter gør, er at beregne, hvordan disse negative fødselsresultater følger disse børn gennem hele deres liv. De tal, vi fandt, repræsenterer den laveste ende af den økonomiske påvirkning – vi formoder, at den er endnu større," fortsætter hun.

Der er mere på vej i grundvandet

Forskerne undersøgte udelukkende de nu forbudte PFAS-typer PFOA og PFOS, som bl.a. stammer fra fødevareemballage, brandskum og imprægnering, og som stadig findes i jorden, fordi de er næsten umulige for naturen at nedbryde. Derfor siver de også fortsat ned i grundvandet.

"De PFAS, vi ser i grundvandet, er kun en lille brøkdel af de PFAS, der er blevet dumpet i miljøet. Størstedelen af PFAS er stadig i jorden og vandrer nedad," siger medforfatter Bo Guo, lektor i hydrologi og atmosfærisk videnskab.

Økonomiprofessor og medforfatter Derek Lemoine, der også bidrog til studiet, mener, at resultaterne giver et klart svar på, om det kan svare sig at fjerne PFAS-forurening fra miljøet eller ej:

"At fjerne PFAS fra drikkevandet resulterer ikke kun i markant forbedrede sundhedsresultater. Det skaber også en signifikant langvarige økonomisk fordel."

Forfatterne foreslår samtidig muligheder for fremtidig forskning, herunder forståelse af virkningerne af nyere PFAS og betydningen af langvarig eksponering. De nævner også, at aktive kulfiltre, uanset om de bruges af vandforsyningsselskaber eller installeres i hjemmet, kan fjerne disse langkædede PFAS fra drikkevandet.

"Disse kemikalier er måske overalt, men vi finder stadig, at drikkevand er vigtigt for gravide kvinder. Det kan være klogt for dem at installere og vedligeholde vandfiltre i hjemmet," siger Derek Lemoine.

Danske analyser når samme konklusion

Tidligere forskning har peget på, at PFAS kan udgøre en risiko for fostre og nyfødte. En del af evidensen stammer fra toksikologiske studier i forsøgsdyr, som viser skadelige effekter, men sådanne studier kan ikke i sig selv fastslå, om de samme mekanismer gør sig gældende hos mennesker.

Andre studier har fundet statistiske sammenhænge mellem PFAS-niveauer i navlesnorsblod eller hos nyfødte og forskellige helbredsproblemer, men resultaterne har ikke altid været entydige, blandt andet fordi mange faktorer kan påvirke graviditet og fosterudvikling. Det nye studie adskiller sig ved at tage udgangspunkt i virkelige omstændigheder, som i nogen grad gør det muligt at isolere effekten af PFAS i drikkevand fra andre påvirkninger.

Fundene er helt i tråd med, hvad danske analyser har vist. Ifølge rapporten 'Økonomi og Miljø, 2025' udgivet af Det Miljøøkonomiske Råd kort før jul har to analyser fundet, at PFAS har ført til lavere fødselsvægt for børn født af mødre med større eksponering end andre. En tredje analyse fandt, at PFAS-eksponering ud over baggrundseksponeringen øger risikoen for visse kræftformer.

Trump-administrationen vil lempe Bidens krav

Derek Lemoine forklarer til den britiske avis The Guardian, at den amerikanske undersøgelse har visse begrænsninger, herunder at de ikke kender mødrenes nøjagtige eksponeringsniveauer for PFAS, og at den ikke tager højde for andre forurenende stoffer, der kan være i vandet. Resultaterne giver dog stadig et tydeligt billede af kemikaliernes virkninger, fastslår han.

I USA indførte Biden-administrationen forrige år grænseværdier for seks typer PFAS i drikkevandet og gav vandforsyningsselskaberne flere år til at installere rensningssystemer, men Trump-administrationen er nu i gang med at ophæve grænseværdierne for nogle stoffer.

Det vil sandsynligvis koste offentligheden mere på lang sigt at slække på kravene, for nok skal forsyningskunderne dække omkostningerne ved at fjerne PFAS, men offentligheden betaler til gengæld omkostningerne ved at drikke forurenet vand, og dén omkostning er større, mener Derek Lemoine.