Løsningen på de stigende fødevarepriser er lige for næsen af os, mener global ekspertgruppe

De globale fødevarepriser ligger mere end 35 pct. over prisniveauet før covid-19-pandemien, og der er ikke udsigt til, at de falder inden for den nærmeste fremtid.

Uroligheder verden over som krigen i Ukraine, klimaforandringer og USA's ageren det seneste år med invasion af Iran, toldkrig, nedskæringer i bistand til udviklingslande og underminering af globale institutioner og handelsaftaler har sat mere end et flygtigt aftryk på verdenshandlen og økonomien: Der er tale om længerevarende, hvis ikke permanente økonomiske chok.

Det har samtidig vist, hvor sårbar og ekstremt volatil verdens produktion og handel med råvarer er - men det er der faktisk råd for, konkluderer IPES-Food, som består af 25 uafhængige eksperter, i sin nye rapport 'New Geopolitics of Food'.

Vi kan nemlig begynde at vende blikket mod vores egen hjemlige produktion igen og øge selvforsyningsgraden, gøre mere for at styrke den lokale handel med førdevarer og integrere de økologiske principper i fødevareproduktionen. Det handler ikke om helt at isolere sig og nægte samhandel, for protektionisme og isolationisme er også skadeligt, påpeger eksperterne.

"I stedet bør den fremme mere mangfoldige, retfærdige og lokalt forankrede agroøkologiske fødevaresystemer, der mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer og eksterne input og støtter mindre producenter samt lokale og regionale markeder," lyder det i rapporten.

På den måde vil vi mindske vores afhængighed af importerede produkter eksempelvis kunstgødning og pesticider, hvilket kan afbøde prisstigninger og samtidig gøre fødevareforsyningen mere robust.

En ny æra

Rapporten nævner flere lande, som med offentlige fødevarelagre, udbudsstyring og markedsinterventioner har formået at støtte den lokale produktion mere og dermed stabilisere priserne på hjemmemarkedet.

”Vi er på vej ind i en ny geopolitisk æra inden for fødevarer, hvor fødevarepriserne formes af konflikter, handelsforstyrrelser og magtkampe. Den ene krise efter den anden afslører risiciene ved at overlade fødevaresikkerheden til fjerne markeder og sårbare forsyningskæder, der kontrolleres af en håndfuld lande og virksomheder," siger medlem af IPES-Food Jennifer Clapp, der arbejder som professor med fokus på fødevaresikkerhed og bæredygtighed ved University of Waterloo i Canada, i en pressemeddelelse.

”Vejen frem er modstandsdygtig selvforsyning – lokale fødevaresystemer understøttet af fair trade. Værktøjerne til at stabilisere priserne findes allerede, fra fødevarereserver til forsyningsstyring, men regeringerne bruger dem ikke i tilstrækkelig grad,” fortsætter hun.

Mere monopoldannelse

Rapporten fortæller også, at der er mindre konkurrence på verdens fødevaremarked, fordi det siden 2008 er blevet mere præget af monopoldannelse efter en række store fusioner. Flere selskaber mistænkes for at have hævet priserne mere, end deres stigende omkostninger kan retfærdiggøre.

For eksempel havde dagligvarekæder i USA, Canada og Japan stigende overskud i perioden 2020-2022, hvilket tyder på, at de var i stand til at udnytte ustabiliteten på markedet til yderligere at øge deres fortjenstmargener.

Af specifikke eksempler nævnes den amerikanske kæde Kroger, som også har indrømmet at have hævet priserne på mælk og æg ud over niveauet for egne omkostningsstigninger. Et andet eksempel er gødningsgiganten Nutrien, som i en årsrapport erkendte at have hævet gødningspriserne mere end stigningen i sine egne produktionsomkostninger.

"For lokalsamfund i hele det globale Syd handler det om, hvorvidt folk har råd til at spise. Når lande er tvunget til at være afhængige af importerede fødevarer og landbrugsprodukter, rammer enhver krise hårdest på lokalt plan – det er landmændene, arbejderne og familier med lav indkomst, der kommer til at betale prisen. Dette system er ikke blot skrøbeligt, det er uretfærdigt," siger Shalmali Guttal, ekspert ved IPES-Food, og tilføjer:

”Vi er nødt til at genopbygge fødevaresystemerne fra bunden, tættere på hjemmet, med fødevaresuverænitet – stærkere lokal produktion, mere retfærdige markeder, målrettede distributionssystemer og fødevaresubsidier samt redskaber til at beskytte befolkningen, når chok rammer.”

Økologer er enig i problemstilligen

I Økologisk Landsforening er man helt enig i problemstillingen; at det er sårbart for fødevareforsyningen, når den er baseret på så stor afhængighed af import.

"Det gør produktionen sårbar i tilfælde af geopolitisk uro også prismæssigt. Selvforsyning via mere lokal produktion er da også en del af økologien, og helt konkret så er økologien ikke i samme grad ramt af, at olieforsyningen fra Hormuzstrædet blokeres, at der lukkes for russisk gas eller er risiko for manglende forsyninger med foder pga. krigen i Ukraine. Og i vores projekter i udviklingslande ser vi tydeligt, hvordan de med en anden organisering af deres landbrug og økologisk dyrkning kan øge deres fødevareudbud og højne levestandarden," siger foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, med henvisning til at økologien generelt er mere selvforsynende og ikke afhængig af import af kunstgødning.

Hun er dog skeptisk over for nogle af de løsninger, som IPES-Foods rapport fremsætter, særligt hæfter hun sig ved forslag om direkte indkomststøtte, produktion til lager og garanterede mindstepriser på varerne.

"Den model har vi været igennem i EU, og den skal vi ikke tilbage til. Den er ikke nødvendig for at sikre et udbud af fødevarer, og den går alt for hårdt ud over vores omgivende miljø. Hvis der er folk - og det er der - som kommer i klemme under høje fødevarepriser, så skal vi hjælpe dem via socialpolitikken og ikke bedrive socialpolitik via landbrugsstøtten. Det er alt for ufokuseret og har uheldige sideeffekter," mener hun.