EU-flertal vil fastholde stor husdyrproduktion og truer kritiske NGO'er og køderstatninger

EU skal forsvare og fastholde sin omfattende husdyrproduktion, som står bag verdens største mælkeproduktion og verdens næststørste kødproduktion kun overgået af Kina.

Det er nødvendigt for fødevaresikkerheden, landdistrikternes overlevelse og vores kulturelle identitet, lyder det fra fortalerne af en ny resolution, som et stort flertal i EU-Parlamentet netop har vedtaget. En resolution er en ikke-bindende tekst, som viser EU-Kommissionen, hvilken holdning Parlamentet har til et givent emne. Kommissionen kan så vælge at tage udgangspunkt i det i sit videre lovarbejde.

Baggrunden er de seneste års udvikling i branchen: EU's husdyrsektor har mistet 37 pct. af sine landmænd over de seneste 20 år, og landmændenes indkomst er faldet med 12 pct. pr. hektar i samme periode. Bestandene af svin, kvæg, får og geder er alle skrumpet det seneste årti, mens fjerkræbestanden dog er vokset.

Kun 12 pct. af EU's landbrug ledes i dag af folk under 40 år, og Parlamentet advarer om, at sektoren risikerer at miste sin tiltrækningskraft for unge, hvis rentabiliteten ikke forbedres.

Ifølge resolutionen bør husdyrproduktionen ikke reguleres så hårdt som andre tunge industrier, og så skal landbrugsstøtten til husdyrproducenterne som minimum bevares - den er nemlig væsentlig for branchens bundlinje, lyder det.

For nylig kom det frem, at kødproduktionen i forvejen får 580 gange så meget støtte som produktionen af bælgfrugter i EU.

Afviser nedskæringer i bestanden

Teksten afviser desuden generelle nedskæringer i husdyrbestanden og advarer om, at en sådan tilgang vil føre til, at landdistrikterne forlades, der sker tab af biodiversitet og en forringelse af Europas fødevaresikkerhed.

I stedet opfordrer den til afbalancerede, evidensbaserede politikker, der støtter landmændene og samtidig forbedrer bæredygtigheden. Afgasset husdyrgødning skal eksempelvis hjælpe med at mindske behovet for importeret kunstgødning, der er blevet væsentligt dyrere som følge af lukningen af Hormuzstrædet.

"Vi slår kraftigt fast – og det er en kopernikansk revolution – at husdyrbrug er en del af løsningen på miljøproblemerne, ikke selve problemet," siger resolutionens ordfører, Carlo Fidanza, fra den nationalkonservative ECR-gruppe, i en pressemeddelelse.

Ifølge teksten bidrager husdyrproduktionen bl.a. til "bedre vandkvalitet", højere biodiversitet og klimaindsatsen, fordi dyrenes naturpleje øger jordens kulstoflagring.

"Det er simpelthen forkert," siger Johannes Flatz, der er klimaanalytiker ved tænketanken Concito, til Økologisk Nu, og forklarer:

"Klimaeffekten fra øget kulstoflagring er meget lavere end klimabelastningen fra køernes metanudledning."

Han henviser også til en rapport, som viser, at man blot behøver 15 pct. af EU's nuværende kvægbestand til at opretholde de lysåbne naturområder, som er afhængige af afgræsningen.

Han ryster også på hovedet af påstanden om, at en stor husdyrproduktion er nødvendig for at sikre fødevareforsyningen, særligt i disse usikre tider.

"Husdyrproduktionen øger jo ikke fødevareforsyningssikkerheden. Ja, dyrene producerer gødning, men de er også selv storforbrugere af den, når der skal dyrkes foder til dem. De står også for en stor import af soja."

En markant højredrejning

Han mener, at Parlamentets tekst er et udtryk for ikke bare et lille nøk til højre i Parlamentet, men en markant drejning mod den ydre højrefløj.

"Man kan også mærke, at siden de store landbrugsprotester fandt sted, er Kommissionen blevet bange for landbruget og landmændene. Det har virket rigtig godt for dem at sprøjte gylle i gaderne."

Han giver eksemplet, at der lige nu forhandles om klimamålene for 2040, og her ser det ud til, at landbruget stort set kommer til at slippe for skærpede klimakrav. Så skal de andre sektorer i stedet levere endnu mere. I det hele taget ser det svært ud for EU's klimaambitioner, hvis man slår ring om husdyrproduktionen.

Den EU-baserede tænketank The European Institute for Animal Law & Policy tolker resolutionen som et ønske om en overordnet deregulering af hele husdyrproduktionen.

I sit nyhedsbrev hæfter tænketanken sig især ved, at teksten direkte opfordrer EU-Kommissionen til at "indstille finansieringen af NGO'er, der udøver målrettet lobbyvirksomhed og fremstiller et vildledende, militant og ideologisk billede af husdyrbrug i Europa".

Johannes Flatz er også forbavset over dén formulering.

"Jeg har aldrig set noget lignende fra EU, og det udfordrer vores europæiske demokrati, hvis civile gennem deres organisationer ikke må deltage i demokratiske processer. Det er nok taget 1:1 fra Trumps playbook."

Vil have undersøgt køderstatninger

Teksten retter også sigtekornet mod køderstatningsprodukter, herunder celledyrket kød. Den advarer nemlig mod ukritisk fremme af "ernæringsmæssigt og miljømæssigt utilstrækkelige fødevaresubstitutter" som erstatning for animalske produkter.

Ifølge teksten indeholder de plantebaserede alternativer ikke nødvendigvis samme næringsstoffer som kød, og der advares særligt mod at inkludere sådanne produkter i måltider til børn og unge i skoler.

Parlamentet opfordrer samtidig Kommissionen til at forbyde brugen af kødnavne — som 'bøf' eller 'schnitzel' — på produkter uden animalsk oprindelse. Det gælder også celledyrkede produkter og hybridprodukter, der blander animalske og vegetabilske proteiner.

Parlamentet udtrykker da også "dyb bekymring" over den voksende interesse for de alternative fødevarer, herunder laboratoriefremstillet protein, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre uafhængige vurderinger af disse fødevaretypers sundhedsmæssige, miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser.

Grønne input blev nedstemt

Til gengæld fylder plantebaseret kost, bedre dyrevelfærd, miljø og klima forsvindende lidt. Det skyldes, at ændringsforslag med fokus på netop disse områder blev nedstemt og er dermed ikke nævnt i den endelige resolution. Mindretallet ville bl.a. have følgende med:

• At intensivt husdyrhold er en væsentlig bidragsyder til jord- og vandforurening og drivhusgasudledninger (ændringsforslag 2)

• At EU bør fremme en overgang til mere plantebaseret kost (ændringsforslag 6)

• At den nuværende EU-dyrevelfærdslovgivning håndhæves dårligt (ændringsforslag 5)

• Et obligatorisk mærkningssystem med oplysninger om produktionsmetode, transport og slagtning (ændringsforslag 7)

• En integreret europæisk fødevarepolitik, der kobler folkesundhed og klimahensyn (ændringsforslag 1)

• Bekymring over at EU-Mercosur- og EU-Australien-handelsaftalerne vil presse europæiske landmænd yderligere (ændringsforslag 9)

Økologisk Landsforening ser en snert af økologi

I Økologisk Landsforening ser man både gode og dårlige elementer i teksten:

”Det virker helt sort, at advare mod tiltag, der skærer ned i det samlede antal husdyr i Europa, og endnu mere galt, når man argumenterer med, at der er urolighed i verden, og vi skal tage ansvar for fødevareforsyningssikkerheden. Den husdyrproduktion, vi har nu, der er baseret på en kæmpe foderimport af bl.a. soja fra Sydamerika, bidrager ikke netto til fødevareforsyningen - tværtimod. Det er også sørgerligt, at de ikke kan rumme, at vi har vegetarpølser, -burgere og -bøffer på markedet," siger Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, og nævner herefter de mere positive elementer:

"Når man dykker ned i de mange anbefalinger, så tegner der sig et bilede af, at den husdyrproduktion, de egentlig ser for sig, i langt højere grad er baseret på græssende dyr fra alsidige og mindre ejendomme. Grise og fjerkræ skal kunne fodres med sidestrømme. De efterlyser bedre muligheder for mindre slagterier og mejerier ude i landdistrikterne, og de vil gerne tage et opgør med one-size-fits-all-tilgangen og erstatte det med resultatbaseret regulering. De efterlyser også, at vi får ny og mere værdifuld genetik ind i landbruget, som jeg forestiller mig kan være dyr, der fungerer bedre i et mere naturligt system, hvor dyrevelfærden er højere. F.eks. et stop for turbokyllinger, grise, der føder færre pattegrise, og kvæg, der kan leve af græs i modsætning til nogle af de meget højtydende racer."

Ifølge Altinget stemte Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti for resolutionen, mens resten stemte imod. Dog deltog socialdemokraten Christel Schaldemose ikke i afstemningen.

Moderaternes Stine Bosse er meget kritisk overfor den tekst, der blev vedtaget, og stemte derfor imod.

”Vi mener jo, at man skal regulere landbruget noget mere, fordi det netop er en tung industri. Men det advarer teksten direkte imod,” siger Stine Bosse til Altinget.

Omvendt kalder Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne kødproduktionen for "rygraden for europæisk landbrug".

426 parlamentsmedlemmer stemte for teksten, 119 imod, og 40 afstod fra at stemme.