PFAS-slam hober sig op på slamlagre

I en lagerhal i Hjørring ligger 2.200 ton slam, der indeholder PFAS over den vejledende grænseværdi, opmagasineret.

Som det er tilfældet i mange andre kommuner, kæmper Hjørring Vandselskab med at finde en måde at komme af med slammet, der ellers skulle have været spredt ud over markerne i flere nordjyske kommuner.

Slammet var tænkt som gødning til forårsklargøringen af de lokale landmænds marker. Nu ender det forurenede slam fra Hjørring sandsynligvis i forbrændingen - omkring 300 ton er allerede brændt af, men der er ikke kapacitet til mere i øjeblikket.

”Lige nu kigger vi efter andre forbrændingsmuligheder, og jeg har blandt andet haft kontakt med et anlæg i Tyskland,” siger produktionschef Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab.

En lang række andre forsyningsselskaber landet over er også brændt inde med store mængder slam, fordi det overskrider de vejledende grænseværdier for PFAS.

”Flere af vores medlemmer har oplevet opmagasineringsproblemer og har blandt andet måttet sende slam til deponi, og det er ikke en holdbar løsning,” siger konsulent Anders Hansen fra Danva, der er en interesseorganisation for over 90 forsyningsselskaber, der arbejder med vandforsyning og spildevand.

Et af selskaberne er Energi Viborg Vand, der har været nødt til at afbrænde PFAS-forurenet slam, og deres entreprenør Miljøservice opbevarer stadig omkring 700 ton forurenet slam fra en tidligere konstateret forurening, indtil de kan få det brændt af i et godkendt forbrændingsanlæg.

”Vi bliver nødt til at opmagasinere PFAS-forurenet slam på grund af kapacitetsudfordringer på forbrændingsanlæggene, da vi ikke kører PFAS-forurenet slam ud på landbrugsjord,” siger vandchef Flemming Hermann, Energi Viborg Vand.

I år har Danva testet spildevandsslam fra 15 medlemmer, og i 20 pct. af prøverne var den vejledende grænseværdi for PFAS overskredet.

Bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser

Miljøstyrelsen bestilte i februar 2022 Danmarks Miljøundersøgelser (DCE) til at udarbejde en risikovurdering af PFAS i spildevandsslam. DCE bidrog med den faglige ekspertise og var ansvarlig for at udarbejde en grænseværdi, der beskytter mod forurening af grundvand, overfladevand, jord og afgrøder.

I oktober 2021 blev der fastsat en vejledende grænseværdi, men en fast grænseværdi for PFAS i spildevandsslam skal nu fastsættes af Miljøministeren og vil blive implementeret i en ny 'affald til jord-bekendtgørelse'.

”Vi håber at få et udkast til bekendtgørelsen omkring sommerferien, som så forhåbentlig bliver vedtaget i løbet af efteråret,” siger konsulent Anders Hansen fra Danva.

Grænseværdi ikke nok

Lige nu venter branchen på den nye faste grænseværdi for PFAS i slam, så der kan skabes klarhed over hvilke kvalitetskrav, slammet skal overholde.

”Vi håber at reglerne i den nye bekendtgørelse vil gøre det lettere at implementere nye metoder og teknologier til håndtering af spildevandsslam på en miljømæssig forsvarlig måde,” siger Anders Hansen.

Han efterlyser desuden et decideret forbud mod at sprede spildevandsslam i områder med drikkevandsinteresser, og vandselskaberne skal derfor have mulighed for at udvikle og implementere teknologier og løsninger, der betyder at næringsstofferne i slammet kan udnyttes i en renere form og som gødning uden at udgøre en risiko for grundvandet.

Forsyningsselskaberne kan ikke nødvendigvis ånde lettet op, når der lander en ny bekendtgørelse og en ny grænseværdi for PFAS i spildevandsslam. Nogle steder står de bagefter tilbage med spørgsmålet om, hvad de gør med slam, der indeholder PFAS over grænseværdien.

Indtil det spørgsmål er afklaret, må selskaberne altså fortsat finde løsninger til opbevaring eller afbrænding af det PFAS-forurenede slam, der egentlig skulle have været genanvendt som gødning på markerne.

PFAS-slam skyder økologer til hjørne

For økologerne er de nye oplysninger om PFAS-indholdet i slam et nyt bump på vejen med hensyn til at få spildevandsslam tilladt i økologisk drift. Økologiske planteavlere har brug for nye kilder til næringsstoffer, og her kunne spildevandsslam bidrage med især fosfor, der er en udtømmelig ressource.

Spildevandsslammet kunne være en del af løsningen og passer ind i dagsordenen om recirkulering og genanvendelse af næringsstoffer - men samtidig vil økologerne være sikre på at producere råvarer, der kun indeholder stoffer, de selv har kontrol over.

”Det kommer ikke bag på mig, at der ophober sig PFAS-slam på rensningsanlæggene, og det betyder, at vi nu er skudt til hjørne i forhold til vores diskussion om at begynde at aftage spildevandsslam på vores marker,” siger landmand Søren Bilstrup, formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.

”Vi vil under ingen omstændigheder ende i en situation, hvor vores marker bliver forurenet med PFAS,” tilføjer han.

At der er PFAS i spildevandsslammet understreger, hvor vigtigt det er at få fjernet PFAS helt fra vores miljø, så vi også kan recirkulere fosfor fra slam og genbruge det på vores marker,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen.

Opsporer kilder til PFAS

Forsyningsselskaberne er nu gået ind i kampen for at forhindre, at PFAS overhovedet ender i spildevandsslammet, og hos en del selskaber er problemet med PFAS i slammet allerede aftagende.

De forsøger – via kloaksystemet - at opspore de punktkilder, der udleder den PFAS, der ender i rensningsanlæggene. Nogle af de største forureningskilder har været gamle lossepladser, brandøvelsespladser, gamle brandstationer, grunde fra tekstilindustrien og virksomheder, der har lavet overfladebehandling af metal.

Hos Energi Viborg Vand er det lykkedes via kloaksystemerne at opspore en kilde til PFAS-forurening af slammet. Derfor ligger indholdet af PFAS i slammet i kommunen nu igen under den vejledende grænseværdi.

Hjørring Vandselskab har også haft succes med at opspore deres mest markante forureningskilder, og nu bliver PFAS-spildevandet derfra sorteret fra og opsamlet i separate anlæg.

Hjørrings Vandselskabs produktionschef Jacob Andersen er også formand for Dansk Spildevandsteknisk Forening, og herfra efterlyser man, at ministeren går længere end blot at fastsætte en grænseværdi.

”Vi er nødt til at kigge på hele kæden og få stoppet forureningen fra kilden og få styr på forbruget af PFAS i virksomhederne. Der skal være langt mere kontrol med forbruget af PFAS og andre stoffer, der kan ende i spildevandet og skade os og miljøet,” siger Jacob Andersen.

Økologisk Nu har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), men ministeriet har afvist at kommentere på sagen.