Regenerativt landbrug

I den regenerative jordbrugsbevægelse cirkulerer der en grov forsimpling om, at landbrugere ikke bør pløje overhovedet. Men under danske vilkår er ploven altså ikke den klimaskurk, den bliver gjort til, vurderer konsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Mælkeproducent Gert Glob Lassen solgte for syv år siden sin plov. Det har krævet helt nye måder at arbejde på i marken, men efter både nederlag og læring, begynder arbejdet at bære frugt, og der er nu en synlig gevinst i jorden.

Mens flere af verdens største fødevareproducenter omfavner de regenerative metoder, går der formentlig et stykke tid, før danske dagligvarekæder er klar til at markedsføre ’regenerative produkter’.

POLITISK KLUMME: Vi må på det kraftigste protestere, når der gentagne gange tales om, at der mangler en ensartet definition og global certificering af det regenerative jordbrug. Vi har det nemlig i forvejen med økologien.

KLUMME: I den regenerative fremtid har vi mulighed for - endelig - at handle holistisk og med det overblik, som landbruget historisk set har manglet. Vi skal være færdige med at dyrke mad på bekostning af klima, natur og miljø. Det står faktisk i de økologiske principper. Vi har bare ikke været helt dygtige nok til at leve op til dem. Før nu.

De regenerative metoder har vundet indpas, så selv de største fødevareproducenter vil udbrede metoderne. Det er imidlertid uklart, hvad begrebet indebærer, for svarene er forskellige, alt efter hvem man spørger, og i flere tilfælde er syntetiske pesticider tilladt. Økologerne står med en udfordring, mener Økologisk Landsforening.

FORPERSONENS ORD: Vi ser lige nu, at konventionelle landbrug også tager den regenerative dagsorden op. Hvis vi økologer ikke selv rykker os, risikerer vi, at de overtager både dagsordenen og definitionen af regenerativt landbrug.

Når landbrugsjordens tilstand skal forbedres, er det afgørende at få hjælp fra det, nogle landmænd kalder for deres ”kammerater under jorden.” I det mikrobielle univers under jordoverfladen kæmper svampe, bakterier og andre mikrober for at hjælpe regenerative landbrug med at opbygge muldlaget og sikre fremtidens stabile udbytter.

Ole Olsen og sønnen Frederik har et mål om at kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof. Her spiller ploven en vigtig rolle, for alternativet - syntetiske pesticider - er udelukket.

Flere fødevareproducenter brander deres produkter som ”regenerative”, uden de nødvendigvis er dyrket økologisk eller uden brug af sprøjtemidler. Det regenerative begreb er opstået af de økologiske principper, og derfor kæmper økologer nu for at fastholde de to begreber som uadskillelige - men de kæmper en værdikamp mod store økonomiske interesser.