DLG presser på for regenerativt gennembrud trods tvivl om effekter
Trods usikker dokumentation for klima- og miljøeffekter vil DLG gøre regenerative råvarer til næste grønne vækstsatsning i fødevarebranchen. Med Carlsberg som eneste kunde forsøger koncernen nu at skabe en bredere “massebevægelse” omkring dyrkningsformen, skriver mediet FødevareWatch.
DLG forsøger at få flere virksomheder i fødevarebranchen med på regenerative råvarer, selvom der fortsat mangler sikker dokumentation for effekterne på klima, biodiversitet og økonomi.
DLG’s bæredygtighedsdirektør Claus Stig Pedersen siger, at branchen har brug for en bredere værdikæde:
“Vi skal have værdikæden til at hænge sammen, og vi skal have flere afgrøder med end kun maltbyg, for at tanken bag regenerativt landbrug med hyppigere sædskifte giver mening,” siger han til FødevareWatch.
Indtil videre er Carlsberg den eneste kunde som aftager af maltbyg dyrket regenerativt, men DLG forventer flere aftaler med virksomheder, der aftager blandt andet hvede og raps.
Læn jer ind i den her dagsorden, fordi den intuitivt er den rigtige vej at gå. Jo flere vi bliver, jo bedre kan vi forstå det
— Claus Stig Pedersen, bæredygtighedsdirektør, DLG
Samtidig erkender DLG, at dokumentationen fortsat er utilstrækkelig:
“Det er en udfordring at få data og dokumentation på effekter, også i forhold til at kommunikere om regenerativt landbrug, og det er en svaghed i bevægelsen,” siger Claus Stig Pedersen.
Carlsberg har tidligere lavet pilotforsøg med to konventionelle regenerative landmænd på Sjælland, der har leveret maltbyg til koncernen. Heraf bryggede Carlsberg ølbrandet ’Grobund’ som et gimmick til Folkemødet på Bornholm.
Gødning og kemi efter plantebehov
Carlsbergs forsøgslandmænd havde dyrket deres maltbyg efter Carlsbergs egne definitioner for regenerativ dyrkning – der blandt andet indebærer, at man kan bruge ”gødning og kemi kun efter plantebehov.”
Landmændene bekræftede efterfølgende over for Økologisk Nu, at de havde brugt hhv. syv og otte forskellige former for pesticider på maltbygmarkerne – herunder PFAS-relaterede midler og stråfortere.
Definitionerne og effekterne for miljøet og klimaet er altså meget uklare for kunderne og forbrugerne.
Men trods usikkerheden mener DLG stadig, at retningen er rigtig:
”Ja, læn jer ind i den her dagsorden, fordi den intuitivt er den rigtige vej at gå. Jo flere vi bliver, jo bedre kan vi forstå det. Det er en opfordring til at skabe en massebevægelse,” siger Claus Stig Pedersen til FødevareWatch.
Carlsberg er blandt de virksomheder, der er længst fremme blandt de danske aftagere, og har et mål om, at 50 pct. af bryggeriets råvarer i 2032 skal komme fra regenerative landbrug.
Carlsbergs bæredygtighedsdirektør Simon Boas Hoffmeyer har tidligere forklaret, at bryggeriet er med til at betale landmændene for det udbyttetab, der kan opstå i omstillingen.
Ifølge DLG er den økonomiske udfordring central:
“Hvis vi skal have skabt markedet, skal det honoreres af forbrugerne eller politiske mekanismer. Det kommer til at tage noget tid.”