Mennesker og meninger

DEBAT: Når man læser det nye hæfte med DOK-forsøgets undersøgelser, er det vanskeligt at finde parametre af jordkvalitet, hvor den biodynamiske praksis ikke giver de bedste resultater.

DEBAT: Jeg medgiver, at det økologiske regelsæt ikke er nogen garanti for at opbygge jordens humusindhold, men grundlaget ligger i de økologiske idealer.

DEBAT: Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har i årevis arbejdet dedikeret på at støtte økologiske initiativer og fremme en mere bæredygtig tilgang til landbrug i Danmark.

DEBAT: L&F's viceformand har kaldt forsker Stiig Markager for "sindsforvirret" og trods en efterfølgende undskyldning har man allerede opnået intimidering. Hvor er resten af landbruget med opbakning til forskeren?

PORTRÆT: ØkologiRådgivning Danmarks kvægrådgiver Hans Lund kunne 1. februar fejre sit 40-års jubilæum på posten – og det er jo altid en god anledning til at stoppe op og tænke lidt over tiden, der er gået. Og den, der kommer. Der er nemlig sket meget i et af verdens ældste erhverv siden 1980’erne, og udviklingen fortsætter nok.

DEBAT: Mastodonterne i dansk landbrugsproduktion kan ikke lide, når nogen skriver, at vi har for mange husdyr i Danmark, så nu skal ØL for alvor mærke, at man ikke bare kan udtale sig frit og komme med visioner.

DEBAT: Hvis Økologisk Landsforening siger ja til NGT og trækker sig fra rapporten 'Fra Foder til Føde', vil forbrugerne miste tilliden til foreningen.

DEBAT: Hvorledes Foreningen for Biodynamisk Jordbrug vender og drejer Fibls DOK-forsøgsresultater, blander jeg mig ikke i, men visse uddrag fra rapporten er svære at komme uden om.

FORPERSONENS ORD: Verden kalder på modige samfundsorganisationer, der tør pege på nødvendige løsninger. Mod udviser I, når I insisterer på, at de økologiske dyr skal have en himmel over hovedet og græs under hov, klov og klo. Det betyder ikke, at I peger fingre af de andre - det betyder, at I skal have modet til at turde stå ved det, I arbejder for.

DEBAT: DOK-forsøget er verdens længstvarende forsøg af sin art, og i rapporten over de første 42 år fremgår det, at den biodynamiske dyrkningsmetode virker bedst på bl.a. kulstofindhold, pH-værdi, enzymaktivitet, biodiversitet og lattergasemissioner.