Annonce

Annonce

Julie Rohde Birk står med en elev og holder nogle kartofler på pladsen ude foran skolens gårdbutik

Forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole Julie Rohde Birk (t.v.) har en ambition om, at skolen kommer til at være en styrende aktør bag den regenerative bevægelse. Foto: Jakob Brandt

Vores regenerative fremtid

KLUMME: I den regenerative fremtid har vi mulighed for - endelig - at handle holistisk og med det overblik, som landbruget historisk set har manglet. Vi skal være færdige med at dyrke mad på bekostning af klima, natur og miljø. Det står faktisk i de økologiske principper. Vi har bare ikke været helt dygtige nok til at leve op til dem. Før nu.

Af: Julie Rohde Birk, forstander, Kalø Økologisk Landbrugsskole

For nogle år siden var der nogle unge mennesker, der startede en privat, regenerativ landbrugsskole.

Det var til dels drevet af en utilfredshed med den eksisterende landbrugsuddannelse, og måske mest specifikt en utilfredshed med det, som jeg nu gerne vil kalde min skole. Er det ikke fedt?

Jeg kan kun tage hatten af for, at de ikke ville vente. Vente på, at forskningen samlede nok viden til at kickstarte en regenerativ bevægelse. Vente på, at landbrugsskolen fulgte med. Vente i en tid hvor det endelig synes muligt for unge idealister at ændre verden.

Klimaaktivisterne har gået forrest og vist, at kampen for kloden er ægte. Den er vigtig, og den er nu.

Den regenerative bevægelse er den naturlige forlængelse af kampen for at stoppe menneskets degenererende adfærd på planeten. Først standser vi ulykken, og så genopbygger vi.

I takt med at vi bliver klogere på, hvordan jorder kan dyrkes på en måde, som genopbygger, så vil de regenerative praksisser udbredes, fordi det giver mening i landbrugets husholdning, fordi det giver mening for planeten, og fordi det er en brandgod historie at sælge sine produkter på. Men det er lidt som at skubbe gang i en meget tung vogn.

Det er hårdt arbejde i starten, og selvom man skubber og skubber, så føles det ikke, som om at den rigtig giver sig. Lige indtil hjulene begynder at dreje, og bevægelsen lige så stille tager fart. Sådan kan jeg godt føle om regenerative landbrugsmetoder.

I årevis har vi udviklet, testet og forsket i regenerative praksisser. Fortalt og fremvist og argumenteret.

Nu begynder vognen at give sig, blandt andet fordi store virksomheder begynder at smage på ordets buzz-værdi. Men det gør, at det er nødvendigt at have en form for styring.

Regenerativt er et begreb, der kan bruges til at grønvaske alskens produkter, præcis som vi har set det med klimavenlighed.

Blot er det et endnu mere vanskeligt begreb at definere, da parametrene for, hvad det er, der skal genopbygges, kan variere, afhængigt af hvem du spørger.

Foreningen Regenerativt Jordbrug har formuleret fem principper, man kan tage udgangspunkt i. De er som følger:

  1. Jordbrug skal sørge for jorddække med kontinuerligt og artsrigt grønt

  2. Jordbrug skal forstyrre jorden mindst muligt

  3. Jordbrug skal understøtte det mikrobielle jordliv

  4. Jordbrugsdyr skal på græs og integreres i dyrkningssystemer

  5. Jordbrug skal baseres på recirkulering.

Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om foreningen kom helt i mål med arbejdet.

Principperne er både overlappende (det kan selvfølgelig være meningen) og svære at adskille og huske.

Men jeg er vild med, at den har påbegyndt arbejdet, og jeg synes, at det er helt essentielt, at den med sine principper prøver at komme hele vejen rundt om landbrugets handlinger i og på jorden.

Til hvert princip er der en forklaring, som handler om påvirkningen eller effekten i form af binding af kulstof, fremme af levende organismer i jorden, biodiversitet og fotosyntese eller binding af vand og næringsstoffer.

Det er vigtigt at insistere på, at det regenerative netop handler om at se systemer og helhed.

I den regenerative fremtid har vi mulighed for - endelig - at handle holistisk og med det overblik, som landbruget historisk set har manglet.

Vi skal være færdige med at dyrke mad på bekostning af klima, natur og miljø.

Det står faktisk i de økologiske principper. Vi har bare ikke været helt dygtige nok til at leve op til dem. Før nu.

Jeg har en ambition om at Kalø Økologisk Landbrugsskole ikke bare kommer om bord på vognen, men er med til at styre den.

De landbrugsstuderendes ambitioner er vanvittigt høje, og deres energi og engagement kan bære de regenerative praksisser ud i verden. Ud til deres lærepladser på økologiske landbrug i ind- og udland og ud på de gårde, som de selv starter op.

Men det kræver, at vi bakker dem op i deres visioner om fremtidens landbrug og griber muligheden for at gå forrest nu i denne brydningstid, hvor regenerativ viden formes, og hjælper med at styre både udviklingen, begreber og handlinger i samme retning.

Lad dette være en åben deklaration af, at vores fremtid er regenerativ. Økologiens og Kaløs.

Flere artikler fra samme sektion

Politikere vil have os til at få flere børn, men tillader samtidig fertilitetshæmmende pesticider

DEBAT: Politikerne mener, at vi skal føde flere børn i Danmark. Så kunne det jo være en god idé, hvis de stoppede med at tillade pesticider, som nedsætter fertiliteten og øger risikoen for skader i fostre, mener økolog Fie Graugaard.

04-10-2024 3 minutter Debat

Der ligger et stort potentiale for dansk økologi syd for grænsen

MARKEDSKLUMME: Danske eksportvirksomheder har gode muligheder for at omsætte Danmarks position som global rollemodel i forhold til økologi i foodservice, til ordrer i udlandet, vurderer Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening.

04-10-2024 3 minutter Eksport

18 aktører: Regeringen skaber igen usikkerhed om fremtiden for Det Økologiske Spisemærke

DEBAT: Regeringen skaber atter usikkerhed om Det Økologiske Spisemærke ved at udelade det fra sit finanslovsudspil - nøjagtig som sidste år hvor det blev reddet på målstregen efter heftig kritik. En ærgerlig kurs fra regeringen, der ellers ønsker at fordoble økologien.

02-10-2024 5 minutter Debat,   Det Økologiske Spisemærke