Faklen videregives – og videreføres

Efter sommerferien meddelte vores direktør, Helle Borup Friberg, at hun fratræder ved udgangen af september.

Vi respekterer naturligvis Helles ønske om nye udfordringer efter syv år hos os, selvom vi gerne havde set hende fortsætte. Helle har gjort en kæmpe indsats for økologien, og Økologisk Landsforening står stærkere i dag takket være hende.

Helle har spillet en central rolle i at styrke vores økonomi og sikre, at vores strategi og retning er klar og lovende for fremtiden.

Under hendes ledelse blev Innovationscentret for Økologisk Landbrug etableret – en succes, der fremmer samarbejde, udvikling og merværdi for alle danske økologiske landmænd. Hun har også været med til at indføre en ny demokratisk struktur i foreningen, som har forbedret beslutningstagning, debat og udvikling.

Helle nåede netop at være med til at lande foreningens strategi frem til 2030, som hun også præsenterede på generalforsamlingen i marts. Det er en strategi, der står på tre mærkesager. Den ene mærkesag er ’Frugtbar jord’.

Den frugtbare jord, der skaber levegrundlag for jordbundens flora og fauna, og som sikrer robuste økosystemer, der kan regenerere sig selv, er helt grundlæggende i økologien.

Samtidigt er det et forhold, som i nogen grad er blevet håndteret som en selvfølgelighed og derfor ikke har fået den nødvendige opmærksomhed de seneste mange år. Det skal der gøres noget.

Jeg kan se for mig, at vi internt i økologien etablerer et system, der skaber ny og stærkere opmærksomhed på tiltag som skovlandbrug, sædskifte med kulstofindlejrende arter, husdyr i sædskiftet, polykulturer, reduceret jordbehandling og plantedække hele året.

Vi kan koble et pointsystem på, så man som økolog kan opnå bronze-, sølv- og guldmærker, på samme måde, som køkkenerne kan få det økologiske spisemærke.

Hvert år kan vi kåre de landbrug, der opnår et mærke. Økologien har altid været en del af løsningen, men vi kan stadig gøre mere.

Frem for at økologerne har villet bevise, at de er lige så gode som det konventionelle landbrug målt på udbytter og rene marker, så skal vi nu til at dyste om at blive de økologer, der kommer hurtigst og bedst frem til de økologiske mål og principper.

Vi skal kunne fremhæve og fejre de landbrug, der går den ekstra mil for jorden.

Vi ser lige nu, at konventionelle landbrug også tager den regenerative dagsorden op. Hvis vi ikke selv rykker os, risikerer vi, at de overtager både dagsordenen og definitionen af regenerativt landbrug.

Foreningen kører lige nu som en del af arbejdet med foreningens strategi en kampagne for den frugtbare jord.

Derfor er det vigtigt, at kampagnen om frugtbar jord ikke bare bliver en ros til økologien. Vi skal også bruge den til at se indad og se på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Vi skal sætte konkrete, målbare krav, som vi økologer kan efterstræbe. For mange vil det være naturligt og muligt at opnå guldmærket med få ændringer, men for andre vil det kræve større investeringer.

Hvorfor er dette nødvendigt nu? Hvorfor dette evige mål om bedre og bedre, mere og mere?

De seneste års vejrfænomener viser, at ekstremt vejr er blevet den nye norm. Alle sandsynligheder peger i retning af mere og mere ekstremt vejr – både længere og mere regnvejr, længere og hårdere tørvejr med perioder uden regn.

Det er bydende nødvendigt, at vi får opbygget en mere robust jord. Alle forskningsresultater og erfaringer viser, at en jord med højere kulstof eller organisk materiale er mere robust og dyrkningssikker - bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Økologien skal kunne tilbyde et reelt alternativ til kunstgødning og sprøjtemidler, også når vejret skaber vanskelige dyrkningsforhold. Robuste jorde giver robuste økonomier og robuste liv. I Økologisk Landsforening skal vi gå foran med faklen, være dem der tør udstikke guidelines – så vi er med til at rykke hele det danske landbrug frem mod en mere robust og frugtbar fremtid.