Annonce

Annonce

Portrætfoto af Erik Fogh på en mark

Erik Fog har fulgt økologien i hele dens moderne historie i Danmark. De seneste ti år har han arbejdet med at udvinde græsprotein, og det er nok det, der bedst tegner hans profil i dag, hvis han selv skal sige det. Foto: Linda Michelle Handrup/Innovationscenter for Økologisk Landbrug

70-års fødselar har været med på økologiens rejse helt fra begyndelsen

Der er ikke mange, som har fulgt økologien så tæt i så mange år som Erik Fog fra Innovationscenter i Økologisk Landbrug. Han har bl.a. deltaget i arbejdet med at udarbejde verdens første lov om økologisk landbrug

Af: Iben Anett Kjerside for Innovationscenter for Økologisk Landbrug

I Innovationscenter for Økologisk Landbrug er vi ca. 50 medarbejdere, som alle arbejder for udviklingen af det økologiske landbrug. Blandt os er der én person, som har været med på den økologiske rejse i mere end 40 år – han hedder Erik Fog. I anledning af hans 70-års fødselsdag stiller vi skarpt på ham og hans store arbejde for økologien.

Erik er opvokset i København, men allerede da han gik i gymnasiet, vidste han, at han gerne ville arbejde med landbrug.

”Det var tilbage i 70’erne, hvor bl.a. forurening var et stort emne, og derfor tænkte jeg, at jeg ville gøre noget ved landbruget, så det kunne blive mere bæredygtigt,” forklarer Erik.

Derfor var det også et naturligt valg at læse videre på Landbohøjskolen, hvor han blev uddannet agronom i 1981 med fokus på planteavl.

”Jeg besluttede mig for at skrive et speciale, hvor økologisk landbrug skulle stå i titlen. Det var lidt vovet dengang, men specialet blev godkendt, og det var et kæmpe tilløbsstykke, da jeg skulle forsvare det. Et af de store auditorier var fyldt med studerende, undervisere osv., der ville lytte med,” fortæller han.

Med til at starte landbrugsskole

Eriks første job var i Landbrugsministeriet, hvor han var med i et projekt, der undersøgte jordbundsforhold langs naturgasnettet. Efter et år i ministeriet var der en gruppe økologer, der ville starte en økologisk landbrugsskole i Vendsyssel. De søgte derfor lærerpersonale, og her fik Erik job i 1982. Han var således med til at starte Den Økologiske Landbrugsskole op, hvor han underviste i fire år.

I 1987 fik Erik en stilling som landskonsulent for økologisk landbrug i Danske Husmandsforeninger, hvor han skulle være med til at udvikle rådgivningen til de økologiske landmænd. Det er stort set den stilling, han varetager i dag – om end arbejdspladsen og opgaverne har ændret struktur og navn nogle gange undervejs.

Det er også i 1987, at Danmark, som det første land i verden, får sin egen lov om økologisk landbrug. Her viste Eriks tid i Landbrugsministeriet sig at have været givtig, idet ministeriet i forbindelse med den nye lov havde brug for et rådgivende organ, og her blev Erik indbudt af sin tidligere leder til at være særlig sagkyndig i Det Økologiske Jordbrugsråd. Alt dette samtidig med jobbet som konsulent.

Frontløber på flere fronter

I 1989 kom Ø-mærket, og her var Erik med, da man i jordbrugsrådet stemte om, hvordan det skulle se ud.

”Efterfølgende skulle det markedsføres, og jeg fik til opgave at være projektleder for en fireårig kampagne for Ø-mærket til landbruget, fødevarebranchen, skoler og samfundet,” fortæller han. 

I 1998 var han igen med som frontløber for økologien, da den første økologikongres løb af stablen med Erik som projektleder. Siden har han været med som koordinator for økologikongresserne indtil 2006, hvor han begyndte at arbejde med udviklingsprojekter om fx biogas.

De seneste ti år har han arbejdet med at udvinde græsprotein, og det er nok det, der bedst tegner hans profil i dag, hvis han selv skal sige det. Næringsstofforsyning har været et gennemgående tema i hans virke, og i dag er han særligt optaget af de klimaperspektiver, som er i udnyttelse af næringsstofferne og dyrkning af kløvergræs til proteinfremstilling.

”Jeg har været med til mange spændende ting for at få et mere bæredygtigt landbrug med økologi som løftestang. Det er en stor tilfredsstillelse, at min lidt flyvske ide om, at vi med økologien kunne ændre landbruget i en miljøvenlig retning, nu er blevet anerkendte målsætninger i store dele af landbruget. Men det blander sig også med en ærgrelse, når vi kan se, at miljø- og nu klimaudfordringerne er blevet endnu større. For tænk nu, hvis alle havde sat målrettet ind på at ændre til bæredygtig produktion og forbrug for 40 år siden, så havde vi stået et anderledes godt sted i dag; men vi må videre fra der, hvor vi er nu.” siger Erik.    

Stort tillykke med de 70 år og TAK for din kæmpe indsats for økologien!

Flere artikler fra samme sektion

Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget

DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.

22-11-2024 5 minutter Debat,   Politik

Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads

Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.

19-11-2024 3 minutter Politik

Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing

DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

12-11-2024 6 minutter Debat,   Regenerativt landbrug