Er økologi bedre for verden?

Af Thomas Roland, csr-chef, Coop Danmark

Det er det rigtige tidspunkt at skrive en markedsklumme. Økologien vokser igen på det danske dagligvaremarked. Det kan vi se i de netop offentliggjorte tal. Og det kan jeg også se i Coop, hvor 15 pct. af alle vores solgte fødevarer heldigvis stadig er økologiske.

Men der er også noget at indhente efter to-tre år med stagnation, stigende fødevarepriser, påholdende forbrugere og et betragteligt fald i salget af blandt andet økologisk kød.

Væksten kommer nemlig ikke af sig selv, og der er god grund til at støve det gamle parforhold mellem detailhandelen og økologien af. Ø-mærket har for længst fejret sølvbryllup på vores hylder. Men støvet har måske allerede lagt sig lidt for tungt? Er økologien virkelig det bedste for verden? Kan vi overhovedet sælge væsentligt mere økologi til kunder, som mere end nogensinde går op i pris og har fået meget andet at bekymre sig om de seneste år?

Det er, som om de udfordringer, der bliver omtalt i fødevaredebatten, ikke nødvendigvis bliver løst gennem mere økologi. Døde fjorde, tab af biodiversitet, udlægning af landbrug til natur, klimabelastningen fra den danske produktion, stigende fødevarepriser osv.

Nu vil læseren sikkert modsige mig, for økologien har jo netop svar på mange af de udfordringer, vi diskuterer: På lavere klimaaftryk fra den danske primærproduktion, på bedre sædskifter der holder kulstoffet i jorden, på en bedre balance mellem vegetabilsk og animalsk produktion, på lavere udvaskning af næringsstoffer og beskyttelse af grundvandet mod pesticider, på at tage bedre vare på biodiversiteten i dyrkningslandskabet og på at sikre en national produktion, der er mindre afhængig af f.eks. foderimport.

Det er jeg ikke uenig i. Men lige som væksten i detailhandelen ikke kommer af sig selv, bliver økologien ikke set som løsningen på tidens udfordringer, hvis fortællingen ikke bliver holdt ved lige.

Den nye generation af forbrugere ved ikke nødvendigvis, hvordan fødevarer produceres og i endnu mindre grad, hvad økologi står for. Den nye generation af politikere tænker måske heller ikke, at økologien som virkemiddel er den nemmeste mærkesag at kæmpe for. Den nye generation af butikschefer, der skal sætte varerne til salg på hylden, kan måske tjene mere på at sælge andre varer. Og en stærk generation af store fødevareproducenter taler ikke om økologi lige så højt, som de taler om »regenerativt landbrug«. Men regenerativt landbrug er ikke en entydig størrelse og praktiseres vidt forskelligt – eneste fællesnævner er nok, at pesticider stadig er en del af ligningen.

Så kære økologer, det er nu, at I skal fortælle, hvorfor økologisk produktion er den bedste for verden og det bedste, vi kan sætte på vores hylder. Samfundskontrakten skal genforhandles hvert år og med hver generation, lige som når vi i detailhandelen forhandler med vores leverandører.

Jeg er sikker på, at der er plads til meget mere økologi på supermarkedernes hylder og i danske forbrugeres maver, men den ubekvemme sandhed er, at vi skal overbevises på ny.